Greenpeace: Regeringens havbrugspolitik truer havene

Af Birgitte Lesanner
Chef for Greenpeace i Danmark
Det er yderst positivt, at EU-parlamentets klagekomité nu beder EU-Kommissionen om at kigge nærmere på sagen om det såkaldte miljømæssige råderum for merudledning af kvælstof og fosfor til danske hav- og kystområder.
Den danske regering har flittigt brugt dette såkaldte råderum som argument for at finde opbakning til et lovforslag “om ændring af lov om miljøbeskyttelse” (L111), der skulle tilvejebringe lovgrundlaget for vækst i den danske havbrugsproduktion.
Havbrug udleder blandt andet massive mængder kvælstof og fosfor til vores i forvejen pressede farvande, men ifølge miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen skulle der altså være fint plads til forureningen, og 1. juni lykkedes det ham så at få stemt L111 igennem Folketinget.
Skriv til debat@altinget.dk
Noget en overvejende del af partierne ellers havde været negativt stemte over for. Det miljømæssige råderum var ifølge ministeren opstået, fordi Danmark har reduceret mere i fosfor og kvælstofudledningen, end vi er forpligtet til i EU-regi.
I stedet for at glæde sig over den positive udvikling blev reduktionen dog hurtigt forvandlet til en mulighed for at opføre flere svinende havbrug til skade for miljøet og fiskeriet.
Det er tid til selvransagelse i Folketingssalen og til at passe langt bedre på vores blå skattekiste
Birgitte Lesanner
Chef for Greenpeace i Danmark
Lokalklage har sat EU på sagen
Begrebet råderum er en tænkt konstruktion, der ellers ikke bruges i EU-kredse. Alligevel udgør det en grundpille i L111, der er på voldsom kollisionskurs med EU’s Havstrategi- og Vandrammedirektiver.
Noget Greenpeace allerede gjorde EU-Kommissionen opmærksom på kort efter vedtagelsen af L111, og efter at SF’ere i Nord- og Syddjurs og Samsø kommunalbestyrelser havde indsendt en klage til EU-Parlamentets klage-komité. Det er nu den klage, der betyder, at komiteen har bedt EU-kommissionen om at undersøge de danske havbrugsplaner og det såkaldte råderum til bunds.
Det er også den klage, der har ført til, at sagen sendes til videre behandling i Europa-Parlamentets fiskeriudvalg og udvalget om landbrug og udvikling i landdistrikter, og at den danske regering desuden nu skal komme med en forklaring på hele sagen.
Havområderne er presset
Det burde ikke være nødvendigt, at EU skal løfte pegefingeren over for Danmark, men det er det desværre blevet i denne sag. Og det er ikke første gang, der har været bøvl med Danmark og Vandrammedirektivet.
Tilbage i 2014 indbragte EU-Kommissionen den danske regering for EU-domstolen, fordi de vandplaner, der ellers skulle have ligget klar allerede tilbage i 2009, stadig ikke var vedtaget.
Folketingets partier bør tage ved lære af historien om L111 og fremadrettet forholde sig til det faktum, at Danmark langt fra er i mål med at leve op til forpligtelserne i EU’s Vandrammedirektiv og EU’s Havstrategidirektiv om at opnå god miljøtilstand.
Dels i vores fjorde og kystområder inden 2015 med mulighed for udskydelse til 2027, og dels i vores havområder inden 2020. Desværre er virkeligheden, at der i dag ikke er et eneste kyst- eller havområde i hele Danmark, med undtagelse af de åbne ikke-kystnære dele af Skagerrak og de åbne ikke-kystnære dele af Nordsøen, der er i god miljøtilstand.
Flere havbrug vil bestemt ikke hjælpe med at rette op på den skude. Situationen bliver ikke bedre af at opfinde begreber som råderum eller satse på kompenserende tiltag som muslingefarme, der ikke beviseligt vil opsuge havbrugenes enorme kvælstof- og fosforforurening.
Tid til selvransagelse i Folketingssalen
Det allerede noget dystre billede for miljøtilstanden i danske havområder ser tilmed ud til at ændre sig endnu mere i den forkerte retning, da det er kommet frem her i Altingets spalter, at kvælstofkoncentrationen i danske havområder ser ud til at være 15-20 procent højere end først antaget som følge af en række fejlanalyser siden 2010.
Informationer, som Miljø- og Fødevareministeriet desuden har undladt at give videre til EU-Kommissionen. Vi venter naturligvis med spænding på regeringens forklaring på det såkaldte råderum og problemerne med at leve op til Havstrategidirektivet og Vandrammedirektivet i forbindelse med L111.
Samtidig opfordrer vi regeringspartierne, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, som var dem, der endte med at stemme for L111, til at kigge sig selv og hinanden ordentligt i øjnene. Det var en skidt beslutning for vores miljø, og vores fiskeri, og det var tilmed en beslutning, der går imod Danmarks EU-forpligtelser.
Det er tid til selvransagelse i Folketingssalen og til at passe langt bedre på vores blå skattekiste.
Indsigt
Mogens Nørgaard Mogensen60 årI dag
Fhv. adm. direktør og Senior Partner, PwC
Mads Tang Dalsgaard60 årI dag
Nordeuropæisk chef, Aspen Pharma, fhv. landedirektør, Amgen
Helge Danneskiold-Samsøe45 årI dag
Formand, Danske Vandløb, ejer, Øllingsøe Gods, formand, Ryde Å Lav, bestyrelsesmedlem, Landøkonomisk Selskab
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Udvalget spørger Jacob JensenSkal forureneren betaler-princippet også gælde for landbrug?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- KL ser mørke skyer over treparten: "Jeg er oprigtigt talt bekymret"
- Nøgleområder i central grøn aftale melder om problemer: Tidsplanen er urealistisk
- Grønne aktører: Der kan ikke længere være tvivl om, at Tange Sø skal droppes, og Gudenåen slippes fri
- EU-Kommissionen vil tæmme galoperende gødningspriser, inden krisen rammer vores middagsborde
- Hofor og DI: Vandforsyningen er presset. Vi har brug for et sprøjteforbud og nye mål for skovplantning












