Greenpeace: Ellemann-Jensen mangler at kæmpe den vigtigste kamp

Af Kristian Sloth 
Landbrugspolitisk rådgiver, Greenpeace

Da Jakob Ellemann-Jensens navn kom op af hatten som ny miljø- og fødevareminister, var vores første opfordring, at han ville kæmpe mod den indbyggede modsætning, der kan ligge i at repræsentere både miljøet og fødevareproduktionen og ikke lade den industrielle del af erhvervene diktere Danmarks miljøpolitik – som det desværre i høj grad var tilfældet under forgængeren Esben Lunde Larsen.

Vi tog derfor naturligvis glædelig notits af, at Ellemann-Jensen i sin første tale som minister – ved overdragelsen i ministeriet – gjorde klart, at han så sig selv som “minister for miljø og for fødevarer – i dén rækkefølge.” 100 dage senere står det klart, at der rent faktisk er sket positive tiltag i Miljø- og Fødevareministeriet, men på samme tid er 'business as usual' inden for det konventionelle landbrug desværre ikke for alvor blevet udfordret.

Hvis man vitterligt vil sætte miljøet først, er det afgørende at begynde et opgør med Danmarks rolle som verdens største kødproducent per indbygger.

Krævende og forurenende
Den danske kødproduktion står for knap 20 procent af Danmarks udledning af drivhusgasser, er ekstremt pladskrævende, har et kolossalt vandforbrug, og dyrene står for en betydelig forurening. Halvdelen af Danmarks areal bruges i dag til at dyrke foder til dyr, hvilket indskrænker pladsen til rigtig natur, skove og høj biodiversitet betydeligt.

I stedet bør dygtige danske landmænd udvikle teknologier, dyrkningsmetoder og sorter til plantebaseret mad til mennesker. Her ligger fremtiden for dansk landbrug, og den erkendelse er vores nye minister tydeligvis endnu ikke nået frem til.

Ministeren mødte i juni personligt op på en dansk folkeskole for at promovere nyt undervisningsmateriale, der blandt andet skal overbevise skolebørn om, at dyrevelfærden er tiptop i industristaldene, hvor en to meter lang so holdes indespærret i en snæver fikseringsboks på 2,1 meter. 

Kristian Sloth
Greenpeace

Ministeren kigger fortsat væk
Tværtimod støtter ministeren fortsat kødindustrien med hundredevis af millioner skattekroner til for eksempel renoveringer af stalde, og han jublede sammen med kødgiganten Danish Crown, da de første containere fyldt med pølser og skinke i juni blev sendt til Kina.

Ministeren mødte i juni personligt op på en dansk folkeskole for at promovere nyt undervisningsmateriale, der blandt andet skal overbevise skolebørn om, at dyrevelfærden er tiptop i industristaldene, hvor en to meter lang so holdes indespærret i en snæver fikseringsboks på 2,1 meter.

Absurd og vildledende
Ellemann-Jensen viderefører desværre også med ildhu sin forgængers opfindelse “World Food Summit”, der afholdes i slutningen af næste uge. Her inviterer Danmark politikere og eksperter fra hele verden til København for at diskutere “fremtidens bæredygtige fødevareproduktion”, uden at den helt nødvendige omstilling fra kød til planter har fundet vej til programmet. En lettere absurd og vildledende forestilling.

Ministeren støtter også landbrugets ide om at hegne vort land ind mod syd for at beskytte svineindustrien mod afrikansk svinepest, selv om smitten snarere kan komme ind i Danmark via udenlandske chaufførers henkastede mad eller via de mange svinefæcesbefængte dyretransporter, der vender tilbage til Danmark fra for eksempel pestramte Polen.

Støtte til de forkerte
Ikke mindst accepterer ministeren tilsyneladende, at EU's landbrugsstøtte fortsat skal forgylde kødproducenterne ved at blive tildelt efter, hvor meget jord man ejer, uden skelen til, hvad man producerer, og hvor meget man forurener. Her kan Ellemann-Jensen dog stadig nå at melde sig på det progressive hold i de forestående EU-forhandlinger. Hvis han altså ønsker det.

På den negative side har vi altså efter 100 dage en minister, der tilsyneladende arbejder for bedre miljø og klima, men som helt undlader at plukke den mest lavthængende frugt af alle – nemlig at påbegynde en markant reduktion af den kolossale danske produktion og eksport af kød.

Visse gode retninger
Som nævnt er der også kommet gode kursændringer fra den nye minister. Han skal roses for at afslå at give danske landmænd dispensation til at bejdse vinterrapsfrø med neonikotinoider – pesticider, der skader bier og andre insekter. Vi håber, at det er første skridt i retning af, at ministeren støtter et generelt forbud, så Danmark ikke igen sammen med lande som Rumænien, Tjekkiet og Ungarn stemmer imod et generelt EU-forbud, som det senest skete i april med tre neonikotinoider.

Ministeren skal også roses for at forbyde brug af sprøjtegifte i nyplantet skov, der får offentlig støtte, ligesom vi anerkender hans indsats for at ville reducere brugen af antibiotika i svinestaldene.

Greenpeace bifalder også ministerens indsats for at forbedre kontrollen med dyretransporter, og at han har givet ekstra millioner til genopretning af sårbare naturområder som enge og moser.

Det er også positivt, at ministeren har forbudt sprøjtning med glyphosat efter første spiring på marker, hvor der dyrkes fødevarer (som for eksempel brødkorn). Det var dog en gratis omgang for ministeren, for der eksisterede allerede en frivillig aftale med erhvervet om at undlade dette. Samtidig er det langtfra tilstrækkeligt, at forbuddet kun gælder de under ti procent af Danmarks areal, hvor der dyrkes mad til mennesker; det bør naturligvis også gælde den halvdel af landets areal, hvor der dyrkes dyrefoder.

Omlæg dansk kødkultur
Senest har ministeren bedyret, at han vil bekæmpe 'fake news' om kostråd. Det er en god ide, og vi opfordrer ministeren til blandt andet at aflive myten om, at mennesket ikke kan leve uden animalske fødevarer. Der findes mange sunde, stærke danskere, der aldrig har spist hverken kød eller mejeriprodukter.

Alt i alt har ministerskiftet altså haft en smule grøn afsmitning på den politik, regeringen fører igennem Miljø- og Fødevareministeriet. Nu er det afgørende, at ministeren tager fat på den vigtigste kamp, nemlig at begynde at omlægge dansk landbrug fra at bære den blodrøde førertrøje i kødproduktion til den grønne ditto i plantebaseret mad.