Alternativet til Ellemann: Der skal være langt vildere i skovens dybe stille ro

DEBAT: Vi skal sætte massivt ind for at stoppe biodiversitetskrisen i de danske skove. Det kræver først og fremmest, at alle statsskove gøres til urørt skov, skriver Christian Poll fra Alternativet.

Af Christian Poll (ALT)
Naturordfører

Onsdag offentliggør regeringen en udpegning af urørt skov på et pressemøde i Gribskov.

Her vil miljø- og fødevareministeren løfte sløret for den endelige placering for de 45 skove, hvor danskerne får lidt mere vild natur.

I regeringens forslag til finanslov, der blev førstebehandlet i sidste uge, afsætter regeringen 1 milliard kroner til natur, miljø, klima og gastronomi over fire år. Heraf øremærkes 50 millioner kroner til at få flere sammenhængende naturarealer, til at øge andelen af arealer med enge og overdrev og til at udlægge arealer med urørt skov.

Jeg vil gerne rose regeringen for disse virkemidler til at passe på vores natur. Mere urørt skov, flere naturområder og en bedre beskyttelse er helt rigtigt blandt de redskaber, der skal få os til at passe bedre på naturen.

Redskaberne er altså rigtige, men 50 millioner kroner årligt til vores natur er langt fra nok, hvis vi skal respektere vores sårbare og truede natur og øge biodiversiteten.

Stop tilbagegangen i skovene
Vi skal nemlig sætte massivt ind for at stoppe biodiversitetskrisen i de danske skove. Det kræver først og fremmest, at alle statsskove gøres til urørt skov.

Vi skal sikre skovenes økosystemer – også fordi en udlægning af alle statens skove som urørt skov er den billigste indsats for mere biodiversitet.

Vi skal have en målrettet og ambitiøs indsats, der stopper den generelle tilbagegang i vores skove. Det skal blive en opdagelsesrejse at gå en tur på (alle) de danske statsejede arealer. 

Grunden til, at vores skove er i så dårlig stand er, at de er resultatet af flere hundrede års skovdrift, som har haft fokus på tømmerproduktion og ikke natur. De er altovervejende ensartede og naturfattige beplantninger.

Jeg håber derfor, at miljø- og fødevareministeren vil lade sig inspirere af, hvordan den danske natur tidligere har set ud; hvordan den så ud, før vi for alvor drev rovdrift på den.

Et velstående land og et samfund i balance bør give plads til den natur, vi selv er en del af.

Det gør vi ikke i høj nok grad nu, og det har sine konsekvenser.

Dyr og planter mangler levesteder
I dag har vi omkring 14 procent skov i Danmark, og under en procent er urørt.

Det lider plante- og dyrearter under, for de mangler simpelthen plads til deres udfoldelse.

Det anslås, at 65 procent af truede arter (rødlistede) er knyttet til skovenes økosystemer. Vores natur befinder sig altså i en presserende krise, og vi skal være ambitiøse i vores genopretning af de naturlige arealer.

Regeringens plan er derfor et skridt i den rigtige retning, men er så heller ikke meget mere end det.

Alternativet vil udlægge samtlige 107.000 hektar statsskov til urørt skov.

Vi har indenfor disse identificeret 60.303 hektar statsskov, som i første omgang bør blive prioriteret som urørt skov – altså cirka 60.000 hektar, som regeringens pressemøde på onsdag burde identificere.

Udpegningen af regeringens 13.800 hektar skov er et skridt i denne retning. Men hvorfor gør vi det ikke bare ordentligt og tilstrækkeligt i første omgang, kære minister?

Udover den gave, det vil være til naturen, er det også godt for økonomi, sundhed og turisme.

Stor betydning for turisterne
Den danske natur – skov, sø, eng, strand – har enorm betydning for både den danske befolknings oplevelser, rekreation og sundhed. Dertil kommer, at naturen er det helt store trækplaster for udenlandske turister, der kommer til Danmark.

Alene i Jægersborg Dyrehave er der 7,5 millioner årlige skovgæster – det er Danmarks mest besøgte naturområde, og den helt store attraktioner kombinationen af store, gamle træer, de store lysåbne arealer og ikke mindst de store bestande af hjortevildt.

En undersøgelse fra VisitDenmark viser, at 84 procent af udenlandske turister og 64 procent af de danske turister nævner naturen som et helt specifikt motiv for at holde ferie i Danmark.

Bisonerne, der er udsat i et lille hjørne af Almindingen på Bornholm, kan tiltrække 80.000 besøgende på én sommer. De bornholmske bisoner betyder, at turisterne på øen bruger 2,3 millioner kroner mere, når de besøger Bornholm, hvilket gavner både feriehusudlejere, restauranter og andre, der lever af turisme.

Balancen i et samfund bør ikke kun måles ud fra en økonomisk bundlinje, men også ud fra en miljømæssig bundlinje.

For naturen giver os så meget mere værdi, end økonomisk profit tilskriver den.

I naturen kan vi opleve at være del af noget større end os selv.

I naturen er der plads til leg og fordybelse.

Hvor meget er vores velstand egentlig værd, hvis det er på bekostning af at ødelægge det levende liv, som naturen omgiver os med?

For mig kendes et lands styrke blandt andet på, hvordan vi behandler det naturlige liv.

Det er derfor, vi i Alternativet tager naturen så seriøst.

Det er derfor, vi siger, at vi i Danmark er for rige til at have en fattig natur. Det er derfor, vi skal sætte alle de statsejede skove fri til at være urørt.

Forrige artikel WWF: Slip hæmningerne løs, Ellemann! WWF: Slip hæmningerne løs, Ellemann! Næste artikel Forskere: Honningproduktion truer de vilde bier Forskere: Honningproduktion truer de vilde bier
Wermelin til embedsmænd: Vi skal være det grønne foregangsland

Wermelin til embedsmænd: Vi skal være det grønne foregangsland

MINISTERSKIFTE: Danmark skal være det førende land i grøn omstilling, og det stiller krav til idérigdommen i ministeriet, lød det fra den nye miljøminister, da der torsdag blev udvekslet både bacon og blæksprutte under vagtskiftet i Miljø- og Fødevareministeriet.