HedeDanmark: Mere nåletræ er et middel til grøn omstilling

Den statsstøttede skovrejsning er ikke optimeret til hverken klima, produktion eller biodiversitet.

Den grønne omstilling kræver, som ordene siger – at vi omstiller os. Vi skal gøre noget andet – bruge nogle andre midler og måske på en anden måde – for at nå målet om den bæredygtige udvikling. Det betyder, at vi skal tænke på både klima, miljø og biodiversitet.

Nåletræet er en lavt hængende frugt

I Danmark bruger vi i dag en meget stor andel af det træ, vi fælder i skovene, til energiformål. Cirka 78 procent af al løvtræ, der fældes i Danmark, går direkte til energianvendelse som flis eller brænde. Det skyldes, at vi i Danmark i dag ikke har nogen anvendelsesmuligheder for det småt dimensionerede løvtræ til langvarige produkter. Det tilsvarende tal for nåletræ er 49 procent.

Der er enighed om, at vi på sigt kan få en bedre klimaeffekt ud af det samme træ ved først at anvende det til produkter med lang levetid, og så først derefter kan det eventuelt afbrændes. Det kræver forskning og udvikling af sådanne produkter – en udvikling, som går langsomt, og som byder på en række udfordringer.  Varme og kraftvarme kan faktisk vise sig at være den bedste løsning, også på længere sigt, når det kombineres med CO2-fangst.

Der er således en meget lavt hængende frugt for klimaet at plukke ved at øge andelen af nåletræ i de danske skove i forhold til løvtræ, da nåletræ i højere grad benyttes til længerevarende produkter. Når nåletræ eksempelvis anvendes i byggeriet, tæller det positivt på to måder.

Både fordi vi lagrer CO2 i træet i bygningen, og fordi vi undgår at bruge beton, stål, mursten eller andet materiale, der udleder store mængder CO2 ved produktion. Samtidig gror nåletræ hurtigere end løvtræ og optager årligt mere CO2, så vi får både mere CO2-fangst og en større andel, der kan anvendes til produkter.

Skulle vi ikke konstatere, at skovrejsning kan medvirke til at løse udfordringer med rent grundvand, rekreative arealer, produktion og klima – og så optimere ud fra de forudsætninger? Her vil midlet være at bruge mere nåletræ, end vi gør i dag.  

Steen Vincens Riber
Divisionsdirektør for skov, HedeDanmark

Tilskudsordning rammer skævt i forhold til klimaet

Vores statsligt støttede skovrejsning er placeret lige imellem to stole. Støtten er primært til plantning af løvtræ og med krav, som gør, at CO2-optaget er langsomt, og at produktionen af træ til produkter bliver meget lavt på sigt.

Er det så skovrejsning med fokus på biodiversitet, som er i højsædet? Nej, det er det heller ikke.

Uanset om biodiversiteten er bedre i en ung skovrejsning end i en hvedemark, og der hverken sprøjtes eller gødes, så er det ikke skovrejsning på god landbrugsjord, vi har brug for i forhold til vores biodiversitetsudfordringer i skov. Hvis vi vil gøre noget godt for biodiversiteten i skov, er det bedre, at vi ser på de gamle skove, hvor der er en lang skovhistorik og noget mere potentiale at bygge videre på.

Den statsstøttede private og offentlige skovrejsning er derfor ofte uigennemtænkt brug af skattemidler, som ikke er optimeret til hverken klima, produktion eller biodiversitet.

Skulle vi ikke hellere konstatere, at skovrejsning kan medvirke til at løse udfordringer med rent grundvand, rekreative arealer, produktion og klima – og så optimere ud fra de forudsætninger? Her vil midlet være at bruge mere nåletræ, end vi gør i dag.

Tilskudsordningen bør ændres, så der er samme tilskud til nål og løv i forhold til omkostningen samt krav om lysåbne arealer og skovbryn med en mindre brat overgang til det åbne land.

Steen Vincens Riber
Divisionsdirektør for skov, HedeDanmark

Så skal vi løse biodiversitetsudfordringerne med andre midler som urørt skov, græsning i skov, genskabelse af overdrev og små græsningsarealer i skovene, flere veterantræer og døde træer. Vi ville tilmed kunne få mere for pengene, for klimaoptimeret skovrejsning med mere nåletræ kan etableres for færre penge per hektar end den model, vi bruger i dag.

Det vil blandt andet kræve, at tilskudsordningen ændres, så der er samme tilskud til nål og løv i forhold til omkostningen samt krav om lysåbne arealer og skovbryn med en mindre brat overgang til det åbne land, eventuelt suppleret med andre tiltag såsom stenbunker og vandhuller.

Det positive er så, at det i de gamle skove faktisk går den rigtige vej med elementer, der på sigt gavner biodiversiteten i skovene. For eksempel er mængden af dødt ved fra 2015 til 2020 steget med 30 procent jævnfør Den danske skovstatistik. Vi er gået fra godt tre millioner kubikmeter dødt træ til fire millioner kubikmeter i de danske skove i den periode. 

Samtidig er der sket en fordobling af antallet af meget gamle bøge og ege med en diameter på over en meter, så der er også mere døende og dødt træ på vej.

Når vi arbejder med skov, skal vi huske på, som Piet Hein engang sagde: "Slid, men vid – ting ta'r tid".