Institutleder på AU til Jens Borums kritik af landbrugspakken: Du giver uberettiget kritik af universiteternes rådgivning

Professor Jens Borum forsøger i et indlæg i Altinget 23. maj 2023 at gøre status på Landbrugspakkens effekter på vandmiljøet.

Her er vi helt tilbage i 2016, og det står som anført af Jens Borum helt klart, at hverken Landbrugspakken eller senere tiltag har formået at reducere kvælstofudledningen til vandmiljøet.

Jens Borum tillægger en stor del af den manglende effekt, at Aarhus Universitet undervurderede, hvor meget kvælstofudvaskningen ville stige med øget gødskning. Dette kan jeg slet ikke genkende, og det må skyldes, at Jens Borum ikke har haft tid til at følge med i forskningen på området.

Så det vil jeg da gerne råd bod på og også få rettet op på de tilhørende myter om, at kvælstofudvaskningen især er knyttet til gødskningen med handelsgødning (kunstgødning). 

Svært ved at anerkende billedet

Udvaskningen af kvælstof fra landbrugsmarker sker især som nitrat, og kilden til dette er ikke primært den tildelte gødning, som enten optages af afgrøderne eller af jordens mikroorganismer.

Jeg har svært ved at anerkende det billede, Jens Borum tegner af Aarhus Universitet som en utroværdig partner i myndighedsrådgivningen.  

Jørgen Eivind Olesen
Institutleder, Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet

Kilden er derimod omsætning af planterester eller andet organisk stof i jorden, herunder det som tilføres med husdyrgødning, som især sker i de varme efterårsmåneder, hvor der ikke er planter til at optage nitraten.

Derfor bliver omsætning og nedbrydning af organisk bundet kvælstof en kilde til udvaskning i løbet af vinteren.

Det kildne spørgsmål bliver derfor hvor meget af den tildelte kvælstofgødning, der i praksis udvaskes til vandmiljøet. Dette kaldes marginaludvaskningen.

Jens Borum stiller spørgsmål ved, om marginaludvaskningen blev undervurderet i den anvendte NLES-4 model. Siden da har vi ved Aarhus Universitet arbejdet videre med nye data og ny modeludvikling, NLES-5.

Vores grundige arbejde på alle danske data, som også er publiceret internationalt, viser en marginaludvaskning, der er på niveau med de anvendte værdier ved udformningen af Landbrugspakken i 2016. Vi har samtidig gennemgået alle europæiske data omkring marginaludvaskning, og de viser et tilsvarende billede.

Dette er også publiceret internationalt. Jeg har derfor meget svært ved at anerkende det billede, som Jens Borum tegner af, at Aarhus Universitet som en utroværdig partner i myndighedsrådgivningen.  

Sværere opgave end forestillet

For god ordens skyld skal også nævnes, at vi ved, at Aarhus Universitet – i modsætning til Jens Borums påstand - har forholdt os meget grundigt til den kritik, der har været af modellerne for udvaskning af nitrat fra landbrugsjorde, NLES-4 og NLES-5.

Allerede i 2017 afholdt vi et offentligt seminar om modeller for N-udvaskning herunder marginal udvaskning, hvor kritikere kunne komme til orde – også med egne oplæg - hvor Jens Borum selv deltog.

Det haster med at få reduceret kvælstofudledningen til vandmiljøet, men det viser sig at være en mere vanskelig opgave.

Jørgen Eivind Olesen
Institutleder, Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet

Siden da har vi haft dialog med blandt andet Danmarks Naturfredningsforening, som har fået udleveret alt materiale vedrørende udvikling og funktion af de nævnte modeller.

Jeg er helt enig med Jens Borum i, at det haster med at få reduceret kvælstofudledningen til vandmiljøet, men det viser sig at være en meget større og mere vanskelig opgave, end vi havde forestillet os.

Min opfordring er derfor, at vi arbejder videre med at finde alle kilder til nitratudvaskning og forsøger at lukke disse huller i både sædskiftet og udenfor markfladen. Men samtidigt skal vi øge indsatsen ved at kigge på andre mulige kilder til kvælstofudledningen.

Hidtil har fokus næsten udelukkende været på nitrat fra landbrugsarealer, men disse arealer udleder også organisk bundet kvælstof, som ikke tilstrækkeligt indgår i balancerne.

Det samme gælder udledninger af kvælstof og fosfor i spildevand fra byer og spredt bebyggelse. Hvis problemet med næringsstoffer skal løses, skal der ses nøgternt på alle kilder, og der bør også laves en revurdering af virkemidler og deres effektive anvendelse.