LA: Ida Auken skaber falsk alarm om grundvandet

REPLIK: Ida Auken (R) politiserer miljødebatten med faktuelt forkerte påstande, men den gode nyhed er, at det heldigvis ikke står så skidt til med grundvandet, som hun fremstiller det, skriver Carsten Bach (LA).

Af Carsten Bach
Miljøordfører, Liberal Alliance

Jeg blev faktisk noget forbavset, da jeg i forrige uge kunne læse Ida Aukens (R) indlæg her på Altinget om beskyttelsen af det danske grundvand.

Under overskriften: ”Landbruget skal tage ansvar og beskytte drikkevandet”, fremstiller Ida Auken, at der igennem de seneste årtier ikke har været gået på kompromis med beskyttelsen af grundvandet, indtil der nu pludselig er opstået et behov for at gribe ind overfor en uansvarlig landbrugsdrift.

Faktum er stik modsat!

Vi er heldigvis blevet klogere
For ser man på, hvorledes tingene foregik for flere årtier siden, så var det jo noget af en skandale, set med nutidens briller.

Men man vidste desværre ikke bedre dengang, hvor Statens Giftnævn anbefalede, at man ved bortskaffelse af emballage og mindre rester af pesticider gravede et hul på en halv meter, hvorefter glasflasker knustes, blikemballage blev ødelagt, og hullet kunne kastes til.

Større rester skulle afleveres på kommunens losseplads, hvor det skulle nedgraves ved nedstyrtningsskrænten, så det hurtigt blive dækket af affald.

Dengang anede man ikke, hvilke forureningsfarer man udsatte grundvandet for. Vi er blevet helt afgørende klogere i mellemtiden - heldigvis!

Vi har i dag i Danmark strammet gevaldigt op. Ikke mindst i forhold til landbrugserhvervet, hvor vi har den absolut mest restriktive godkendelsesordning for pesticider i Europa. Alle stoffer bliver gennemtestet i forhold til, om de udvaskes til grundvandet både i laboratorium og på forsøgsmarker.

Man har således sorteret problemstofferne fra og reguleret anvendelsen markant. I Danmark må landmænd således kun anvende halvdelen af de midler, som EU tillader.

Dansk Landbrug viser ansvar
Så landbruget tager allerede et stort ansvar for grundvandet i dag, og ifølge Miljøstyrelsen udgør regelret brug af pesticider i dag således ikke nogen trussel mod grundvandet. Men det er tydeligvis ikke det billede, som Ida Auken ønsker, at vi danskere skal sidde tilbage med.

Hun finder, at dansk landbrug er uansvarligt.

Det vil jeg gerne modsige sammen med Ida Aukens udtalelser i Altinget om, at landbrugserhvervet er skyld i, at en tredjedel af grundvandet indeholder hormonforstyrrende svampemidler. For det er naturligvis ikke sådan, at en tredjedel af dansk grundvand indeholder hormonforstyrrende svampemidler.

Det er ganske enkelt en ukorrekt og politiserende fremstilling af data. For man kan ikke sætte lighedstegn mellem antal fund i et risikobaseret overvågningsprogram på den ene side og så indholdet af pesticider i det danske grundvand generelt på den anden.

Ida Auken skylder her at fortælle, at 99 procent af alle analyser for stoffet i Danmark ikke overstiger grænseværdien. En grænseværdi, som i øvrigt er fastsat en faktor 100 under EU’s sundhedsmæssige drikkevandsgrænse for småbørn.

Og Ida Auken glemmer at fortælle, at Miljøstyrelsen i 2014 har lagt væsentlige restriktioner på anvendelsen af de pågældende svampemidler.

Så systemet virker, og der er jo handlet ansvarligt!

Miljøpolitik på fakta frem for følelser
Men, Ida Auken, jeg er dog enig med dig i, at vi behøver mere overvågning. Og jeg forventer så også, at vi begge respekterer de miljø- og sundhedsfaglige redegørelser, som overvågningen afstedkommer, uden at politisere.

For vi skylder danskerne en saglig debat om vores fælles grundvand, hvor man diskuterer løsninger på reelle miljø- og sundhedsproblemer, og ikke uden videre belæg bare maler billeder af, at danske landmænd er skyldige i misdannede kønsorganer på børn, fordi det er politisk opportunt.  

Jeg ved udmærket godt, at du får pluspoint i din vælgerskare med skræmmebilleder af den slags, men mon ikke også en stor del af din vælgerskare er enig med mig i, at danskernes miljøpolitik – særligt i forhold til grundvandets beskyttelse – bør baseres på fakta frem for følelser?  

For sandheden er jo, at danskernes grundvand er fremragende, og bedre end det har været i mange år!

Det skal vi naturligvis værne om. Men vi bør også glæde os over, hvor godt det går - i stedet for at skabe utryghed på et falsk grundlag.

Forrige artikel SEGES: Grundvandet kan ikke inddrages i forsvaret for pesticidafgiften SEGES: Grundvandet kan ikke inddrages i forsvaret for pesticidafgiften Næste artikel Journalist til WWF: Kom ud af busken og ind i ulvedebatten Journalist til WWF: Kom ud af busken og ind i ulvedebatten
  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    Hovsa - Auken glemte noget

    Når Ida Auken profilerer sig med: ”Landbruget skal tage ansvar og beskytte drikkevandet” og fremstiller historien, som om der igennem de seneste årtier ikke har været gået på kompromis med beskyttelsen af grundvandet, så glemmer hun en enkelt detalje. Nemlig at hendes morbror, Svend Auken, som energiminister var ansvarlig for en katastrofal håndtering af tusindvis af borehuller fra seismiske undersøgelser af ressourcerne i undergrunden, herunder den olieefterforskning, der specielt i 1980’erne fandt sted mange steder i landet.
    I nogle af hullerne blev der foretaget sprængning i ca. 40 m dybde, hvorefter mikrofoner i mindre dybde registrerede materialerne i jordlagene.
    Hullerne fandtes på visse lokaliteter med en tæthed på kun 75 – 100 m. Og folk husker, at de var så store og dybe, at et alumuniumrør fra et vandingsanlæg kunne droppes ned i hullet og forsvinde.
    Desværre blev borehullerne ikke proppet til igen efter forskrifterne, ligesom de udborede cylindre, hvis de kollapsede ofte førte til ”jordfaldshuller” så store, at et traktorhjul e.l. kunne synke ned.
    Aktiviteterne sorterede under Energistyrelsen, men blev gennemført af udenlandske firmaer. Formentlig uden særligt opsyn.
    Disse begivenheder fra 1980'erne burde give stof til eftertanke i en tid med debat om nedsivning af sprøjtemidler til grundvandet.

    Så mon ikke det er en eller anden Auken og nogle myndigheder, der burde tage ansvar for de borehuller, der skabte en "motorvej" fra jordoverfladen tog ned til grundvandet?
    Men det er selvfølgelig lettere at give landbruget skylden for alt...





  • Anmeld

    Rasmus Skaar · Forstkandidat

    Hvornår var det nu det var

    Poul Vejby-Sørensen ser nu også ud til at have glemt noget. Svend Auken var arbejdsminister under Anker-regeringen frem til 1982, hvorefter Schlüter tog over. Svend Auken blev miljøminister ved regeringsskiftet i 1993 og først energiminister i 1994. Hvordan kan han have ansvar for det Poul Vejby-Sørensen skriver skete i 1980'erne - og hvorfor har Svend Aukens mulige involvering overhovedet relevans for en slægtnings debatindlæg i dag?

    Det er selvfølgelig lettere at aflede debatten med irrelevante indlæg, hvis man ikke har noget bedre at skrive. I dette tilfælde er indlægget desværre også usmageligt, Poul!

    Svend Auken opbyggede et stærkt og fagligt dygtigt miljøministerium uden sidestykke i sin ministertid. Det var selvfølgelig ikke alle tilfredse med. Men det er dele af arven efter Svend Aukens tiltag, som Danmark stadig nyder godt af i dag, bl.a. vindmølle-eventyret, global anerkendelse, skærpet drikkevandskontrol mv. Æret være hans minde.

    Og nu vi er ved skærpet miljøfaglighed og -kontrol. Det ser ud til som tiden går at jo mere vi leder, jo mere finder vi.
    - Kan vi være helt sikre på at det vidensgrundlag og kontrolsystem vi har i dag, beskytter os mod fremtidens problemer?

    Min egen - helt uvidenskabelige - stikprøvekontrol i https://middeldatabasen.dk/Middelvalg.asp viser at få midler er godkendt for mere end 5 år siden og meget få for mere end 10 år siden. Langt de fleste af de gammel-godkendte midler er under revurdering eller må kun bruges med en "off-label" godkendelse.

    Svaret på dette kan selvfølgelig være at producenterne hele tiden udvikler og forbedrer midlerne (altså ny godkendelse). Men det kan vække undren og jeg ville gerne høre indlæg fra andre med et dybere, fagligt kendskab.

    De midler der igennem tiden er trukket tilbage pga. uventede side-effekter, er jo netop blevet godkendt af den daværende myndighed. Er vi så fuldkomne at vi i dag med sikkerhed kan sige, at NU er vi blevet kloge (nok).

    Jeg er meget i tvivl og kan godt forstå ønsket om at benytte et større forsigtighedsprincip overfor en lang række kemiske stoffer i industri, landbrug og husholdninger, der kan risikere at ende i overflade- og grundvand.

  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    Svar til Rasmus Skaar


    Rasmus Skaar gør opmærksom på, at Svend Auken var arbejdsminister under Anker-regeringen frem til 1982, hvorefter Schlüter tog over, og at Svend Auken blev miljøminister ved regeringsskiftet i 1993 og først energiminister i 1994.

    Dette hverken vil eller kan jeg bestride. Og hvis det hjælper på humøret, er jeg er sikker på, at andre ministre og partifarver også har været involveret. Men det ændrer ikke ved, at Svend Auken var helt central.

    Det var nemlig Svend Aukens, der som ressortminister afviste protesterne fra hundredvis af lodsejere, da de fandt ud af, hvor alvorlige skader, der var sket, og hvor stort omfanget var - tusindvis af store, dybe huller. Det er jo ikke vanskeligt at forestille sig, hvad kombinationen af gylle/slam, monsterregn og fri passage til grundvandet gennem et ”rør” med 10-20 cm diameter, kan føre til.

    Rasmus Skaar spørger, om det har ”relevans for en slægtnings debatindlæg i dag” og kalder ligefrem mit indlæg ”usmageligt”. Det er stærke ord.

    Jeg skal gerne forklare relevansen, idet jeg antager, at Ida Auken ikke føler sig belastet af det alment kendte slægtskab med sin morbror, men tvært imod accepterer det på godt og ondt:
    Da hundredvis af lodsejere opdagede konsekvenserne af sjuskeriet med manglende forsegling af tusindvis af borehuller og advarede ministeriet herom, fik de en kold skulder af energiministeren, som hed Svend Auken. Dette kan bevidnes af et meget stort antal vidner, og mon ikke der stadig ligger papir om den sag i energiministeriets journal? Jeg deltog ikke selv i de møder, der blev afholdt om sagen, men stoler på vidnerne.

    Nu – et par årtier senere - kommer Ida Auken så og opfordrer landbruget til at ”tage ansvar”, mens hun anfører, at der igennem de seneste årtier ikke har været gået på kompromis med beskyttelsen af grundvandet. Herved forbigår hun helt det største anslag (kald det bare ”miljøsvineri”) nogensinde mod det danske grundvand. Og i øvrigt beskylder jævnligt de samme landmænd for at svine grundvandet til, selv om Danmark - på trods af det alvorlige sjuskeri omkring borehullerne - har noget af verdens fineste grundvand.

    For det store antal lodsejere, der først blev afvist af Auken nr. 1 og et par årtier senere bliver kritiseret af Auken nr. 2, er der i høj grad en sammenhæng, der har relevans!

    Hvis man ikke kan indse det, må det være viljen, der mangler…



  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Manglende interesse for grundvand, økologi og natur

    Et samfund, der forbyder brugen af kunstgødning, syntetiske pesticider og GMO til produktion af fødevarer og andre produkter det vælger at kalde økologiske, er et samfund, der hverken interesserer sig for økologi, natur eller sine efterkommere og den fremtid det stiller dem i udsigt.

  • Anmeld

    Søren Bostrup Skou

    Historie kan kun mand til eftertanke, ikke løse problemet

    Det er da vældig interessant at læse LAs betragtning om, at det var meget værre i gamle dage. Men næppe nyttig læsning. Fakta er jo, at selvom der er blevet skrappere grænser for brugen af gifte (som af samvittighedsgrunde kaldes "planteværn"), må den almindelige forbruger af vand finde dig i, at der til stadighed opdages flere gifte og giftige nedbrydningsprodukter i vores fælles grundvand. Og forbrugerne må betale omkostningerne til nye boringer, fortynding af belastede boringer eller kulfilter på vandværket. Her gælder reglen om, at forureneren betaler nemlig ikke endnu

  • Anmeld

    Niels Ole Baecher · Miljømedarbejder Tønder Kommune

    Husk - der er forskel mellem grundvand og drikkevand

    I debatten må man ikke glemme en vigtig ting. Der må ikke sættes lighedstegn mellem grundvand og drikkevand. Grundvand kan betegnes som alt det vand, der er i undergrunden. Vandet forefindes i grundvandsmagasiner som findes i forskellige dybder. De fleste steder findes der flere grundvandsmagasiner i forskellige dybder - f.eks. et overfladenært, et regionalt og evt. et dybtliggende magasin. De forskellige magasiner kan være overlejret af lerlag, men er det ikke altid. Et kraftigt lerlag kan gøre, at der ikke kan opstå kontakt mellem magasinerne med mindre, vi mennesker har lavet huller igennem lerlaget. I det område jeg bor i indvinder de fleste vandværker fra regionale eller dybereliggende magasiner. Tidligere har mange af vandværkerne indvundet fra magasiner, der lå tættere på overfladen, men de har stoppet denne indvinding, da vandet efterhånden blev så dårligt (forurenet), at det ikke egnede sig til drikkevandsproduktion med den normale simple vandbehandling. Derfor blev vandværkerne nødt til at bore dybere boringer. Det er også en grund til at man nærmest aldrig ser drikkevandsprøver fra vandværker med meget høje nitrattal. Derimod findes der en del private små drikkevandsboringer med meget høje nitrattal (om der er andre stoffer i vandet vides ikke, da der ikke tages prøver herfor). De findes også i min kommune.
    Drikkevand har man først når grundvandet (betegnes råvand) er blevet pumpet op og blevet sendt videre til drikkevandsformål.

  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Socialistisk økonom

    Når man ikke vil diskutere skal man holde sin kæft

    Jeg gider ikke læse dit indlæg Carsten Bach. Du skal ikke smyge dig udenom debat. Jeg slog op og så at du ikke følte dig kaldet til en replik til Ida Auken da du fik chancen.

    Den slags er dårlig adfærd og uværdigt.

  • Anmeld

    Hanne Koplev · dyrlæge

    Carsten Bach glemmer Landbrugets forurening med kobber.

    Carsten Bach glemmer, at man i svineproduktionen bruger ca. 2000 tons kobbersulfat årligt. Dette kobber udledes til miljøet gennem svinegyllen og ender dermed i vores fødevarer og .......på et eller andet tidspunkt også i grundvandet.