Ida Auken: Landbruget skal tage ansvar og beskytte drikkevandet

DEBAT: Landbrugets brug af sprøjtegift har store sundhedsmæssige konsekvenser. Det bør derfor være højeste prioritet at finde nye måder at lave plantebeskyttelse på uden giftstoffer – også i det konventionelle landbrug, mener Ida Auken (R). 

Af Ida Auken (R)
Medlem af Folketinget 

Det rene drikkevand er en dansk værdi, der skal forsvares på lige fod med alle andre danske værdier.

Danskerne elsker deres rene drikkevand og har oplevet, hvordan vandet andre steder i verden smager af klor eller skal bæres ind i husholdningen i store flasker.

Vi er et af de eneste lande i verden, der kan drikke vores grundvand urenset.

Det kan vi, fordi vi igennem årtier har passet godt på vores vand og ikke er gået på kompromis med beskyttelsen og kvaliteten. 

Vi kan ikke tage for givet, at vores drikkevand bliver ved med at være rent. Det kræver meget strenge regler for, hvordan et sprøjtemiddel kan blive godkendt.

Dernæst må vi holde helt op med at bruge sprøjtemidler på de marker, der ligger oven på drikkevandet.

Og så skal vi overvåge, hvad der sker rundt i landets drikkevandsboringer, så vi sikrer os, at vandet er rent, og opdager, hvis noget er galt.

Landbruget må tage ansvar 
Den seneste tids skandaler med fund af stoffer, der stadig er i brug i dag, må vække os op. Tiden er kommet til at gøre endnu mere for at beskytte vores rene drikkevand.

I en tredjedel af grundvandet har man fundet de såkaldte azoler, der har meget alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed.

Dels er de mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Det vil sige, at de kan give misdannede kønsorganer på børn, skade evnen til at få børn og være årsag til, at nogle børn går alt for tidligt i puberteten.

Når man først har set billedet af en sædcelle, der møder et hormonforstyrrende stof og går fra at ligne en lille haletudse til at se fuldstændig skæv og forkert ud, kan man ikke overhøre denne trussel.

Azolerne er derudover et stof, som lægerne har brug for på landets hospitaler for at bekæmpe svampeinfektioner.

I Holland kæmper en 18-årig pige for sit liv efter at have fået en svampeinfektion i lunger og hjerte, som ingen svampemidler virker på.

Lægerne fortæller os, at mennesker skal have førsteret til azolerne, så giver det virkelig mening at blive ved med at bruge dem på planter i så stor stil som i dag?

Landbruget må tage ansvar og forstå alvoren af, at deres brug af svampemidler skaber resistens, ikke kun i planter, men også i mennesker. 

Nye veje er nødvendige 
Vi har mange dygtige landmænd i Danmark, og danske grøntsager har færre rester af sprøjtegift på sig end andre produkter.

Men jeg er sikker på, at det danske landbrug kan komme meget længere. 

Nye måder at lave plantebeskyttelse på uden giftstoffer bør have højeste prioritet - også i det konventionelle landbrug.

Der skal gås helt nye veje i bekæmpelsen af svamp og skadedyr i landbruget – sprøjtemidler skal bruges i minimale doser og meget præcist på de angrebne områder med droneovervågning og præcisionssprøjtning.

Hvis man vil producere i Danmark, må man lytte til, hvad resten af samfundet siger. Og beskeden fra danskerne er klar: Vi vil have rent drikkevand. 

Forrige artikel Økologisk Landsforening: Små producenter klemmes af lovgivning Økologisk Landsforening: Små producenter klemmes af lovgivning Næste artikel Danske Vandværker: Miljøstyrelsen skal melde klart ud i sag om pesticider Danske Vandværker: Miljøstyrelsen skal melde klart ud i sag om pesticider
Wermelin til embedsmænd: Vi skal være det grønne foregangsland

Wermelin til embedsmænd: Vi skal være det grønne foregangsland

MINISTERSKIFTE: Danmark skal være det førende land i grøn omstilling, og det stiller krav til idérigdommen i ministeriet, lød det fra den nye miljøminister, da der torsdag blev udvekslet både bacon og blæksprutte under vagtskiftet i Miljø- og Fødevareministeriet.