Landbrug & Fødevarer i modsvar: Frygt for pesticidrester i grundvandet bruges til at dæmonisere landbruget

Meget stærkt reguleret

Vi får også at vide, at vi ikke lytter til forskningen. Men hvad mener forskerne så om grundvandsparkerne?

Når forslaget tidligere har været oppe at vende, så har flere forskere fra Københavns Universitet afvist, at det er en idé, der bør have gang på jord.

Nina Cedergreen, professor i miljøtoksikologi, har her i Altinget kaldt grundvandsparker for “spild af penge”.

Miljøkemiker Carsten Tilbæk Petersen har kaldt det at skyde gråspurve med kanoner at sige, at alle pesticider er problematiske.

En tredje, professor i vandkvalitet Peter E. Holm, har påpeget, at stoffer fra træbeskyttelse og industrikemikalier kan udgøre større udfordringer for grundvandet i forhold til menneskers sundhed.

Det er vigtigt at slå fast, at brugen af pesticider i Danmark er meget stærkt reguleret.

Martin Hjort Jensen
Viceformand, Landbrug & Fødevarer

Grundvandsparker er en løsning, der kun giver mening, hvis man køber en grundlæggende præmis om, at alle pesticider er skadelige. Men det er der intet videnskabeligt belæg for.

Det er vigtigt at slå fast, at brugen af pesticider i Danmark er meget stærkt reguleret.

Vi har et af verdens mest restriktive godkendelsessystemer for pesticider med særlige nationale krav af hensyn til grundvandet samt et stærkt overvågningssystem af grundvandet.

Beskytter mod skadedyr og svampeangreb

Når vi anvender godkendte pesticider i afgrøder til produktionen af konventionelle fødevarer og foder, så er årsagen, at vi beskytter afgrøderne mod ukrudt, skadedyr og svampeangreb.

Anvendelse af godkendte pesticider er en del af en bæredygtig konventionel planteproduktion, da de sikrer højere udbytter og dermed bidrager til at begrænse udledningen af klimagasser og næringsstoffer fra produktionen.

Pesticider bidrager til at hindre, at høsten bliver spoleret af skadevoldere, og at ressourcer og mad dermed spildes. De igangværende klimaændringer giver også nye udfordringer i form af skadevoldere, vi ikke tidligere har set i Danmark.

Derfor er det vigtigt kun at begrænse anvendelsen målrettet der, hvor der er et konkret beskyttelsesbehov.

Vi mener, der er brug for en langt mere differentieret tilgang til grundvandsbeskyttelsen, hvor man finder de reelle udfordringer og løser dem – og også ser bredere på miljøfremmede stoffer end blot på landbrugets pesticider.

Udtryk for politiske valg

For vist kan der spores pesticidrester i grundvandet, men de kravværdier til drikkevandet, der bruges, er udtryk for politiske valg og ikke relateret til giftigheden.

Det gavner på ingen måde den demokratiske samtale.

Martin Hjort Jensen
Viceformand, Landbrug & Fødevarer

Der vil løbende blive fundet mange spor – og også en stadigt stigende mængde. For måleredskaberne bliver stadigt bedre og mere præcise til at måle, og der undersøges også løbende for flere og flere stoffer end tidligere.

Det er også en del af fortællingen om vores drikkevands tilstand. Og så er det også vigtigt at nævne, at grundvandsparker er det sidste redskab i værktøjskassen, forinden det, er der andre mere proportionelle tiltag, man kan iværksætte i en grundvandsbeskyttelse.

Det er uhyre let at gøre danskerne bekymrede for kvaliteten af vores drikkevand. Men jeg vil ønske, at de syv organisationer vil tage debatten på et oplyst grundlag i stedet for at spille på frygten på et område, som meget få danskere kan gennemskue.

Og undlade at dæmonisere et helt erhverv, fordi vi tillader os at mene noget andet.

Det gavner på ingen måde den demokratiske samtale.