Bliv abonnent
Annonce
Debat

L&F: Medier skævvrider debatten om drikkevand for en god overskrift

Myndighederne bruger netop ikke “sprøjtegifte”, og derfor bør medier, der vil være præcise og neutrale i deres nyhedsdækning, også holde sig til de faglige termer, skriver&nbsp;Anders Panum Jensen.<br>
Myndighederne bruger netop ikke “sprøjtegifte”, og derfor bør medier, der vil være præcise og neutrale i deres nyhedsdækning, også holde sig til de faglige termer, skriver Anders Panum Jensen.
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
16. marts 2026 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I denne valgkamp er drikkevandet på dagsordenen. Kvaliteten bliver drøftet. Det er der sådan set ikke noget galt med.

Vi vil alle gerne have rent vand i hanerne. Den debat lader vi ligge her. Men ordene, der bliver brugt, farver debatten i en bestemt retning. Og det skal vi have fokus på.

For ord betyder noget. Og derfor har medierne et ansvar for at sikre, at ordene bruges med omtanke – og korrekt.

Hvad enten man åbner avisen, lytter til radioen eller ser tv, støder man i disse dage på ordet “sprøjtegifte”.

Og når medierne vælger ordet “sprøjtegifte” i stedet for de faglige betegnelser pesticider, sprøjtemidler eller bekæmpelsesmidler, er det ikke længere et neutralt sprog.

Det er et værdiladet debatord, som i praksis placerer sig i en bestemt konfliktfortælling om landbrug og kemi.

Hvis medier vil styrke den faktabaserede samtale, er det et lavpraktisk sted at begynde: Brug de rette ord.

Anders Panum Jensen
Direktør for Grøn Trepart, Landbrug & Fødevarer

Gift i overskrifterne

Myndighederne bruger netop ikke “sprøjtegifte”, og derfor bør medier, der vil være præcise og neutrale i deres nyhedsdækning, også holde sig til de faglige termer.

Ordvalget betyder noget, fordi det former læserens forståelse af, hvad der er tale om: Fund er ikke det samme som risiko, og reguleret anvendelse er ikke det samme som ukontrolleret forurening.

Hvis man bruger ordet “gift” uden samtidig at skelne, risikerer man at blande forekomst, effekt og ansvar sammen.

Gift er noget, vi alle sammen gerne vil undgå. Derfor er det også et ord, der flytter debatten – men ligesom rengøringsmidler ikke er rengøringsgift, selv om nogle rengøringsmidler kan være skadelige ved forkert brug og høj eksponering, skal man huske at bruge de korrekte ord og ikke lade sige rive med, når bølgerne går højt – eller for at skrive en overskrift.

Læs også

Og her er en vigtig præcision: Når der tales om “forurening”, bliver grænseværdier ofte brugt som om, de i sig selv fortæller noget om, hvorvidt vandet er farligt at drikke.

Men en overskridelse viser først og fremmest, at et krav ikke er overholdt – ikke automatisk, at der er en akut sundhedsrisiko.

Grænseværdier kan være fastsat meget lavt ud fra et forsigtighedsprincip, og derfor er det afgørende, at medier tydeligt adskiller krav og grænseværdi fra sundhedsfaglig risikovurdering.

Brug de rette ord

Når der tales om “stigninger” i fund, bør konteksten tages med. For en stigning i fund kan nemlig skyldes flere forhold – og ét af de vigtigste er ganske enkelt, at man i dag leder efter mere, end man gjorde før i tiden.

Miljøministeriet vurderer selv, at stigningen over de seneste år primært hænger sammen med, at der testes for flere stoffer end tidligere.

Når analysemenuen udvides, og laboratorierne kan måle flere stoffer – ofte også ved lavere niveauer – vil man også registrere flere fund.

Når medierne vælger ordet “sprøjtegifte” i stedet for de faglige betegnelser pesticider, sprøjtemidler eller bekæmpelsesmidler, er det ikke længere et neutralt sprog.

Anders Panum Jensen
Direktør for Grøn Trepart, Landbrug & Fødevarer

Det siger i sig selv ikke nødvendigvis, at grundvandet er blevet markant dårligere fra det ene år til det andet. Det kan lige så vel betyde, at vi er blevet bedre til at finde det, vi ikke tidligere målte for.

Derfor bør “stigning” ikke stå alene som dramatisk konklusion, men altid ledsages af en forklaring af, hvad der er ændret i målemetoden.

Er der tilføjet flere stoffer? Er det nye nedbrydningsprodukter? Er det et bredere antal boringer? Og ligger fundene under eller over grænseværdierne? Uden de oplysninger risikerer man, at læseren tager en udvikling i overvågningen for en tilsvarende forværring i naturen.

Netop derfor bliver ordvalget afgørende: Når man samtidig bruger et ord som “sprøjtegifte”, forstærkes indtrykket af akut fare, selv om udviklingen i tallene i høj grad kan være drevet af øget testning og mere finmasket kontrol.

Og det er ikke at nedtone udfordringerne – det er at beskrive dem redeligt.

Hvis medier vil styrke den faktabaserede samtale, er det et lavpraktisk sted at begynde: Brug de rette ord.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026