LA: Slip naturen løs og lad den klare sig selv

Carsten Bach (LA)
Miljøordfører 

Alternativet foreslog i begyndelsen af maj, at ingen skal have lov at eje sin egen jord. Man burde slet ikke kunne eje jord, vand og varm luft, lød det fra Uffe Elbæk i en måske let omskrevet udgave.

I Liberal Alliance mener vi nu godt, at man skal kunne eje jorden, men vi skal se på, hvem der ejer og forvalter den. Så langt har de grønne altnativister da ret.

Der er brug for en Naturpakke 2.0 og et bredt nationalt jordfordelingsforlig, hvor vi fortsætter ned ad den sti, som blev anlagt i forbindelse med den første naturpakke.

Det er en uskik for staten at have en dobbeltrolle, hvor man på den ene side er kommerciel aktør i forbindelse med for eksempel salg af tømmer, og på den anden side optræder som myndighed og naturforvalter – naturens beskytter, om man vil. 

Carsten Bach (LA)
Miljøordfører

Der fik vi neddroslet statens kommercielle aktiviteter i skovene, og det er som nævnt i mit første indlæg helt på sin plads.

Det er en uskik for staten at have en dobbeltrolle, hvor man på den ene side er kommerciel aktør i forbindelse med for eksempel salg af tømmer, og på den anden side optræder som myndighed og naturforvalter – naturens beskytter, om man vil. Nu er det efter min mening tid til at gå et skridt videre.

Jeg ønsker mig, at vi med en ny naturpakke sætter fokus på de åbne naturarealer, hvor staten nogle steder driver egentligt landbrug og andre steder udlejer arealer til private husdyrhold til afgræsning, og hvor dyretrykket er for højt.

Visse steder har man aktiviteter, der handler om optimal kommerciel drift og om at optimere EU-tilskud. Det skal vi gøre op med.

Sæt naturen fri
Staten skal i stedet i højere grad fokusere på at fremme højkvalitetsnatur i sin drift af de i alt 90.000 hektar lysåben natur, som man råder over. Med andre ord: Slip naturen løs, og lad den klare sig selv. Det kan naturen godt – den gjorde det jo trods alt, før man begyndte at forvalte den.

Staten bør gå foran og sætte sine egentlige produktionsarealer i spil, før der trækkes flere krav ned over hovedet på private lodsejere.

Hvad angår jordfordeling, ønsker jeg og Liberal Alliance, at den nye minister sætter sig for bordenden og tager initiativer til en reform, der skal føre til mere erhvervsmæssig jordfordeling. Ved at samle jorder mindskes transport mellem bedrift og marker og optimerer dyrkningen.

De seneste 10-15 års stilstand på det her område skyldes givetvis høje investeringsomkostninger.

På den baggrund skal vi sikre, at markedsdrevet udvikling fremmes ved at reducere enhedsomkostningerne til erhvervsmæssig jordfordeling og nedbryde barrierer, eksempelvis ved at fjerne tinglysningsafgiften ved erhvervsmæssig jordfordeling. For Liberal Alliances skyld kan vi sagtens lade statens arealer indgå i jorddelingen.

Jeg ved, at ovenstående er store ønsker til den nye minister, og at heller ikke Liberal Alliance kan regne med at få opfyldt alt på ønskelisten.

Jeg glæder mig imidlertid til at tale endnu mere miljø- og fødevarepolitik med Jakob Ellemann. Der er nok at tage fat på!