L&F til Jakob Ellemann-Jensen: Du har meget at leve op til

Af Karen Hækkerup
Administrerende direktør, Landbrug & Fødevarer

Først og fremmest et stort tillykke til Jakob Ellemann-Jensen (V) med posten som miljø- og fødevareminister. Det er en kyndig og løsningsorienteret politiker, som tager over efter Esben Lunde Larsen, men det er også nogle ganske store sko, der skal fyldes ud.

Esben Lunde Larsen fik i sin ministertid landet en række resultater på vigtige områder. Flere af dem med brede flertal i folketinget bag.

Den nye pesticidstrategi, veterinærforliget, aftale om målrettet regulering, en ny husdyrlov og naturpakken er nogle af de resultater, som Esben Lunde Larsen skal have stor kredit for.

Jakob Ellemann-Jensen har i sine første udmeldinger lagt stor vægt på, han vil styrke de grønne dagsordener. Det kunne man vælge at se som en trussel mod landbruget, men sådan ser jeg det nu ikke.

Vi ønsker i høj grad også at styrke natur og miljø, men det skal ske på intelligente måder, som samtidigt faciliterer, at der kan drives en effektiv fødevareproduktion.

Et andet stort ønske er en afskaffelse af pesticidafgiften. Afgiften er en dansk særskat, som giver de danske landmænd en helt urimelig ulempe i den internationale konkurrence, da kun tre EU-lande har en afgift, og det er endda meget lavere end i Danmark. 

Karen Hækkerup
Administrerende direktør, Landbrug & Fødevarer

Tag et opgør med ammoniakregler 
Jeg har selvfølgelig på landbruget og fødevaresektorens vegne en række ønsker til den nye minister. Mange af dem handler om miljøreguleringen, og om, hvordan vi netop kan gøre den mere intelligent.

Et af de punkter, der står allerhøjest på ønskesedlen, er et opgør med de ammoniakregler, som har en række både paradoksale og absurde konsekvenser. Og de rammer tusindvis af landmænd.

Ammoniakreglerne er et eksempel på, at love og regler får deres eget liv og vokser ud over deres oprindelige formål. Konsekvensener en regulering, der ikke er målrettet, og som nogle gange ligefrem modarbejder de overordnede miljømål.

Vi ser eksempler på landmænd, som hellere end gerne vil bruge tid og penge på at hjælpe naturen, men lader være, simpelthen fordi de har oplevet, at det betyder, at de risikerer at ødelægge deres egne muligheder for at producere fremover.

Andre vil gerne indføre nye miljøvenlige produktionsapparater, men blokeres af et lille stykke natur, for eksempel en lille skov, som de selv har hjulpet på vej, og som, mange gange uden deres eget vidende, er blevet klassificeret som ammoniakfølsom.

Det har enorme konsekvenser for den enkelte og modvirker helt intentionerne med loven. Firkantede miljøregler må aldrig blive en forhindring for udvikling.

Derfor er det også positivt, at regeringen og Dansk Folkeparti med Naturpakken fra 2016 har sat gang i en række udredninger, der kan danne grundlag for en ny og bedre ammoniakregulering.

Dansk landbrug har allerede udviklet sig enormt over de sidst årtier, også når det gælder ammoniak.

Her har de danske landmænd reduceret fordampningen fra stalde og marker med 44 procent fra 1990 til 2015.

Mindre kvælstof ryger op i luften som ammoniak og gør i stedet gavn i dyret eller for afgrøderne. Den udvikling skal selvfølgelig fortsætte, men det kræver intelligente regler.

Pesticidafgiften bør afskaffes  
Et andet stort ønske er en afskaffelse af pesticidafgiften. Afgiften er en dansk særskat, som giver de danske landmænd en helt urimelig ulempe i den internationale konkurrence, da kun tre EU-lande har en afgift, og det er endda meget lavere end i Danmark.

600 millioner koster det landmændene om året, og den adfærdseffekt, der angiveligt skal være af afgiften, har vist sig at være yderst beskeden.

Samtidigt fører afgiften også til en helt unødvendig opbygning af resistens hos både ukrudt, skadedyr og plantesygdomme.

Regeringens målsætning om udbud af den forskningsbaserede myndighedsbetjening er også et initiativ, som kan have et nyttigt miljøperspektiv.

Et velfungerende forskningsbaseret myndighedsberedskab er helt afgørende for fødevaresektoren.

Derfor er Landbrug & Fødevarer meget optaget af arbejdet med at sikre et kvalitetsstyret, effektivt og transparent myndighedsberedskab.

Generelt er det vores holdning, at regeringens målsætning rummer store potentialer, men dog også er forbundet med visse risici.

Det er derfor essentielt, at udbuddet sker på en intelligent måde, så der er sikkerhed for, at vi virkelig realiserer bedre funderede forskningsresultater, end vi har i dag.

Ministeren bør dog overveje fornuften i at udbyde alle dele af beredskabet, uanset at nogle dele af det fungerer fint, og at der kun i meget begrænset omfang eksisterer danske konkurrerende forskningsmiljøer.

Sæt vandmiljøområdet i udbud 
Der skal dog ikke herske tvivl om, at vi meget gerne ser vandmiljøområdet i udbud. Det er et område, hvor vi ser et markant behov for at optimere styrken af forskningen.

Sidste efterår indgik vi et partnerskab med Miljø- og Fødevareministeriet om præcisionslandbrug og smart regulering. Et partnerskab, hvor vi i det kommende år følger konkrete pilotprojekter, der har potentiale til at føre til enklere miljøregler og administration. 

Vores mål er, at præcisionslandbrug skal give landmanden mere frihed til selv at kunne tilrettelægge driften ud fra faglige og driftsmæssige beslutninger samtidig med, at der tages de nødvendige hensyn til miljø og natur. Kort sagt at give plads til godt landmandskab.

Det er mit håb, at ministeren vil gå ind i arbejdet med at smidiggøre regulering og administration, når man begynder at høste frugterne af indsatserne for at gøre landbruget mere digitalt og højteknologisk.

Endelig, men måske allervigtigst, så varslede Esben Lunde Larsen i efteråret et retningsskifte i vandmiljøreguleringen, i forbindelse med at et internationalt forskerpanel leverede kras kritik af grundlaget for de danske vandplaner.

Han fulgte det op med konkrete initiativer, blandt andet en udredning af hvilke andre faktorer end kvælstof, der har betydning for miljøtilstanden.

Vi håber, at Jakob Ellemann-Jensen vil følge op på såvel løfte som initiativer.

Det er meget afgørende, at vi i tredje vandplanperiode fra 2021-27 kan få en ægte målrettet regulering.

Vi skal have et stærkere fagligt fundament og samtidigt bevæge os hen imod en udledningsbaseret regulering, ideelt set med deciderede målinger.

De gode miljøløsninger, som gavner alle parter, skabes i fællesskab, og vi bidrager meget gerne.