Professor: Skovrejsning kan hjælpe os med at reducere udledninger – men det er et virkemiddel med en lille årlig effekt

Træer optager CO2, når de vokser. Derfor er skovrejsning godt for klimaet. Men er det skovrejsning, vi skal prioritere frem for andre tiltag? Det kommer an på "prisen". Og som jeg vil argumentere for i det følgende, gør det, at det kan være et fornuftigt tiltag – især der, hvor det kan tænkes sammen med andre formål.

Tre grunde til, at skovrejsning er godt for klimaet

De sidste godt 200 år har vi fået mere og mere skov i Danmark. Først for at sikre træproduktionen efter en lang periode med kraftig overudnyttelse af ressourcen. Siden har forskellige politiske motiver drevet skovrejsningen – udnyttelse af marginaljorde, friluftsliv, biodiversitet og nu også klima.

Træer optager som sagt CO2, når de vokser. Hvis træerne fældes og brændes af, så frigives der CO2 igen. Hvis træet fældes og bruges i materialer, så frigives det lidt senere, for eksempel når huset rives ned eller træbordet smides ud. Hvis træet bliver i skoven og med tiden rådner, så frigives CO2'en igen.

Der er tre grunde til, at skovrejsning alligevel har klimamæssig værdi. For det første opbygges der et kulstoflager på og i jorden. For det andet er der en tidsmæssig forskydning mellem optag og udledning. At kulstoffet er lagret, selvom det blot er i en periode på måske 100 år, har en værdi, fordi det køber os tid til at få styr på at reducere udledningerne andre steder og med andre midler.

For det tredje kan brug af træ (og andre plantematerialer) erstatte produkter som for eksempel cement, stål og plastik, som har et betydeligt klimaaftryk.

Derudover kan træproduktion, afhængigt af hvordan den foregår, have synergier med friluftsliv, grundvandsbeskyttelse og naturhensyn. Alt i alt taler dette for, at vi bør have mere skov i Danmark – blandt andet af hensyn til klimaet.

"Omkostningen" ved skovrejsning kommer i to former: Hvad kunne arealet ellers være blevet brugt til? Og hvor meget CO2-reduktion får man fra dette i forhold til, hvad man ellers kunne gøre?

Jette Bredahl Jacobsen
Professor, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet

Alting har en pris

Spørgsmålet er dog, i hvilket omfang vi skal prioritere skovrejsning frem for andre tiltag.

"Omkostningen" ved skovrejsning kommer i to former: Hvad kunne arealet ellers være blevet brugt til? Og hvor meget CO2-reduktion får man fra dette i forhold til, hvad man ellers kunne gøre?

Vi vil gerne bruge vores arealer til mange ting, for eksempel fødevareproduktion og biodiversitetsbeskyttelse. Om end mange af os betragter skov som natur, så er der andre tiltag, som vil være bedre egnede til at beskytte truede arter.

EU's biodiversitetsstrategi har et mål om, at ti procent af arealet skal være underlagt streng beskyttelse. Der vil skovrejsning typisk ikke være velegnet. Men strategien har også et mål om, at 30 procent skal være beskyttet natur. Afhængigt af hvordan skovrejsningen laves, kan der bedre tænkes i synergier her. Valg af træarter og driftsintensitet er for eksempel af stor betydning.

Skovrejsning kan ikke løse klimaudfordringen, men det er et tiltag, der kan hjælpe os med at reducere vores nettoudledninger, mens vi finder løsninger på de udfordringer, der er meget svære.

Jette Bredahl Jacobsen
Professor, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet

Kun langsigtet CO2-reduktion

Ser vi på en anden af skovens roller i Danmark, så er den vores foretrukne naturtype til friluftsliv. Hvis skoven ligger hensigtsmæssigt i forhold til, hvor folk bor, kan den således både binde kulstof til gavn for klimaet og gavne friluftslivet.

Det andet spørgsmål er, om der er tiltag med samme effekt, som kan gøres billigere. Skovrejsning ligger i den billige ende af tiltag, dog afhængigt af hvor og hvordan det laves.

Træer gror relativt langsomt. Hvis vi laver skovrejsning i dag, vil det således kun have en lille effekt på Danmarks klimaregnskab de første år. Efterhånden som skoven vokser, vil mere og mere CO2 være optaget, hvert år med et lille optag.

For at kunne sige, hvad det koster per ton CO2, er man derfor nødt til at forholde sig til, om en CO2-reduktion i dag er mere værd end om 50 eller 100 år. En samfundsøkonomisk tilgang vil tilsige, at vi skal tillægge en reduktion i dag mere værdi end om 100 år.

I en klimapolitisk sammenhæng giver det også mening, for vi har brug for reduktioner her og nu. De tiltag, vi sammenligner med, handler typisk om at reducere udledninger i en nær fremtid.

I forhold til en påvirkning af klimaforandringerne giver det også mening at tillægge reduktioner i dag større vægt end om lang tid. De akkumulerede drivhusgasser er nemlig afgørende for klimaeffekten, og det mindsker risikoen for at passere såkaldte "tipping points", som kan føre til store og permanente ændringer i Jordens økosystem.

Skovrejsning kan stadig være et godt virkemiddel. Det er bare et virkemiddel med en lille årlig effekt, som til gengæld har effekt i mange år.

En begrænset klimaløsning

Endelig er skovrejsning også et klimatiltag, som har en naturlig begrænsning. Vi kan nemlig ikke blive ved med at øge skovarealet, fordi arealet er begrænset.

Skovrejsning kan derfor ikke løse klimaudfordringen og gøre, at vi ikke behøver reducere udledningerne. For vi kan opveje dem med negative udledninger fra skovrejsning.

Men det er et tiltag, der kan hjælpe os med at reducere vores nettoudledninger, mens vi finder løsninger på de udfordringer, der er meget svære.

Og gør man det på en måde og på steder, hvor der er synergieffekter med grundvandsbeskyttelse, friluftsliv og naturhensyn, giver det mening både klimapolitisk og ud fra en lang række andre parametre.