Greenpeace: Vores skove er udpinte. Lad os beskytte og gendanne dem, før det er for sent

Udtrykket "levende døde" får en helt ny betydning, når man taler om skove. Det er både forunderligt og utroligt, at der faktisk findes mere liv i døde træer end i en hel nåletræsplantage. I hvert fald når man opgør efter mangfoldigheden af forskellige arter. 

I Norden findes omkring 7.500 arter, der er afhængige af døde træer. Rigtig mange af arterne findes i dag desværre også på rødlister over truede arter, fordi vi skandinavere forvalter skovene så hypereffektivt.

Vi er så effektive til at trække ressourcerne ud af skovene, at der næsten ikke er noget, der får lov til at blive tilbage, hvor naturen kan få plads og udvikle sig på sine egne præmisser. Det skaber flere problemer, for i skovene og den vilde natur ligger afgørende nøgler til at sikre fremtidens liv.

Tag landbrugsjord ud af drift

Vi står globalt midt i to fundamentale kriser, som truer livet på vores planet, og som er dybt forbundne: klimakrisen og biodiversitetskrisen. FN's Klimapanel giver os tre år til at knække udledningskurven, hvis vi skal gøre os håb om at nå målet om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader. 

Med biodiversiteten er situationen om muligt endnu mere akut. Arter forsvinder i et tempo, som forskerne ikke har set magen til de seneste 65 millioner år. Vi står midt i en sjette masseuddøen, og der er brug for vidtrækkende og øjeblikkelig handling, hvis vi skal undgå et eskalerende kollaps for biodiversiteten. 

For begge kriser er skovene en helt uomgængelig del af løsningen. Vi skal beskytte, gendanne og reetablere skove – frem for som i dag, hvor vi i Danmark på så effektiv vis trækker ressourcer ud og udpiner skovene. For skovene er en naturlig klimaløsning, der trækker CO2 ud af atmosfæren og lagrer den i biomasse. Samtidig er skovene hjem for tusindvis af arter – hvis altså vi giver naturen plads. Og det er vi nødt til.

Naturlig kulstoflagring i skov og jord er helt nødvendige løsninger for, at Danmark kan nå sit klimamål om 70 procents-reduktion af klimagasser i 2030, og for at klimaregnskabet kan gå i netto-nul, hvilket bør ske inden 2040.

Greenpeace foreslår, at 210.000 hektar landbrugsjord tages ud af drift og i stedet tilplantes med skov frem mod 2030. Det vil kunne reducere Danmarks klimagasudledninger med 0,9 millioner ton CO2 i 2030 og op mod to millioner ton CO2 i 2040. Pladsen til mere skov får vi ved at reducere antallet af landbrugsdyr markant – et tiltag, som også giver besparelser på klimakontoen.

Afbrænding af træ som biomasse til energi er skovenes største fjende. Produktionen af biomasse er den primære årsag til intensiveret skovhugst i Europas skove siden år 2000 – og Danmark er ingen undtagelse. 

Kristine Clement
Kampagneleder for landbrug og skov, Greenpeace

Mere urørt, mindre afbrændt

Men det er på ingen måde nok, at vi planter nye skove. Vi har brug for endnu mere naturlig kulstoflagring, og derfor er vi også nødt til at se på, hvordan vi forvalter de eksisterende skove. Samtidig er det vigtigt, at vi øger andelen af urørte skovområder, som vi slet ikke forvalter. Regeringen har sat et mål om 12 procent urørt skov, men indtil videre er der dog kun udpeget en tredjedel af den skov, der skal lægges urørt.

Et studie, som Greenpeace fik lavet i efteråret 2020, viser, at CO2-lagringen i europæiske skove kan fordobles, hvis vi reducerer træhugsten med en tredjedel. Samtidig ville det styrke biodiversiteten og skovenes modstandsdygtighed over for ekstreme vejrfænomener som tørke, hedebølger, oversvømmelser og skovbrande, som der bliver flere af som konsekvens af klimaforandringerne.

Afbrænding af træ som biomasse til energi er skovenes største fjende. Produktionen af biomasse er den primære årsag til intensiveret skovhugst i Europas skove siden år 2000 – og Danmark er ingen undtagelse. Over halvdelen af det træ, som vi i dag henter ud af danske skove, bliver brugt til energiproduktion.

Hvis vi helt stoppede med at høste træ til afbrænding i europæiske skove, kunne 210 millioner ekstra ton CO2 årligt blive optaget og lagret i skovene – det er mere end Hollands årlige udledninger.

Lad os bruge træet til det, der virkelig giver mening og værdi, og lad os blive effektive til at beskytte, gendanne og reetablere. 

Kristine Clement
Kampagneleder for landbrug og skov, Greenpeace

Fart på skovrejsningen

I min stue står en smuk, antik gyngestol, som engang stod i min tipoldemors stue. Den er nu gået i arv fra generation til generation i min familie i over hundrede år. På samme måde skal vi også bruge træ fra vores skove i dag. Til langtidsholdbare formål som byggeri og møbler.

For mens der er brug for træ i den grønne omstilling til mindre klimabelastende byggeri, er der samtidig brug for, at vi i Danmark og resten af Europa skruer markant ned for den samlede træhugst. Det gør vi ved drastisk og omgående at komme i gang med at nedsætte vores forbrug af biomasse til energi.

Lad os bruge træet til det, der virkelig giver mening og værdi, og lad os blive effektive til at beskytte, gendanne og reetablere. Regeringen bør omgående lave en plan for omfattende skovrejsning for at sætte fart på processen med at lægge eksisterende skov urørt og for at tænke naturen og klimaet først i forvaltningen af de danske skove. 

Og lad os komme i gang i en fart, for vores natur er i nødtilstand, og vi står på en brændende platform.