Greenpeace: Vores skove er udpinte. Lad os beskytte og gendanne dem, før det er for sent

Vi står på en brændende platform. Vores natur er i krise, og der er omgående brug for, at vi stopper med at høste træ til afbrænding, og at eksisterende skov omlægges til urørt skov, skriver Kristine Clement.

Placeholder image
Vi skal beskytte, gendanne og reetablere skove – frem for som i dag, hvor vi i Danmark på så effektiv vis trækker ressourcer ud og udpiner skovene, skriver Kristine Clement.  Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Udtrykket "levende døde" får en helt ny betydning, når man taler om skove. Det er både forunderligt og utroligt, at der faktisk findes mere liv i døde træer end i en hel nåletræsplantage. I hvert fald når man opgør efter mangfoldigheden af forskellige arter. 

Temadebat

Hvad betyder skovrejsning egentlig for klimaet og biodiversiteten? 

Danmark skal have mere skov, som skal være med til at sænke CO2-udledningen og øge biodiversiteten. Det skal en ny klimaskovfond, som blev vedtaget af et enigt Folketinget i 2020, sikre.

Første ansøgningsrunde for Klimaskovfonden blev afsluttet tidligere på foråret, og her var interessen stor. Intet mindre end hver tredje kommune udviste nemlig interesse for at tage del i nye projekter.

Samtidig skal pensionsselskaber ifølge et nyt lovforslag have lov til at eje skov og tilbyde deres kunder flere klimavenlige investeringer. 

"Træ binder CO2 og kan bruges som byggematerialer og til møbler. Det gør skove til en væsentlig del af en bæredygtig omstilling, som hvis de dyrkes rigtig, også kan bidrage til biodiversiteten", lyder det fra Anders Damgaard, koncernfinansdirektør i PFA Pension.

Rasmus Ejrnæs, seniorforsker ved Aarhus Universitet, er dog skeptisk ved tanken om, at pensionskasserne skal kunne gøre noget godt for både klimaet og biodiversiteten, samtidig med at de skal tjene til deres kunder på skovene.

"På trods af skovbrugslobbyisternes forsøg på at fremstille skovbrug som en naturvenlig arealdisponering, så er sandheden, at tømmerproduktion og biodiversitet er yderst vanskelige at kombinere".

For at blive klogere på, hvad den øgede skovrejsning herhjemme kommer til at betyde for klimaet og biodiversiteten, sætter Altinget Miljø i en kommende temadebat fokus på skovrejsning, når vi spørger en række aktører og eksperter: 

  • Hvor vigtigt skovrejsning er for klimaet?
  • Hvilke konsekvenser kan skovrejsningen have for biodiversiteten?
  • Hvad betyder det for den grønne omstilling, at pensionsselskaber har fået fået lov at eje skove?

Om temadebatter:

Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til lukas@altinget.dk.

I Norden findes omkring 7.500 arter, der er afhængige af døde træer. Rigtig mange af arterne findes i dag desværre også på rødlister over truede arter, fordi vi skandinavere forvalter skovene så hypereffektivt.

Vi er så effektive til at trække ressourcerne ud af skovene, at der næsten ikke er noget, der får lov til at blive tilbage, hvor naturen kan få plads og udvikle sig på sine egne præmisser. Det skaber flere problemer, for i skovene og den vilde natur ligger afgørende nøgler til at sikre fremtidens liv.

Tag landbrugsjord ud af drift

Vi står globalt midt i to fundamentale kriser, som truer livet på vores planet, og som er dybt forbundne: klimakrisen og biodiversitetskrisen. FN's Klimapanel giver os tre år til at knække udledningskurven, hvis vi skal gøre os håb om at nå målet om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader. 

Med biodiversiteten er situationen om muligt endnu mere akut. Arter forsvinder i et tempo, som forskerne ikke har set magen til de seneste 65 millioner år. Vi står midt i en sjette masseuddøen, og der er brug for vidtrækkende og øjeblikkelig handling, hvis vi skal undgå et eskalerende kollaps for biodiversiteten. 

For begge kriser er skovene en helt uomgængelig del af løsningen. Vi skal beskytte, gendanne og reetablere skove – frem for som i dag, hvor vi i Danmark på så effektiv vis trækker ressourcer ud og udpiner skovene. For skovene er en naturlig klimaløsning, der trækker CO2 ud af atmosfæren og lagrer den i biomasse. Samtidig er skovene hjem for tusindvis af arter – hvis altså vi giver naturen plads. Og det er vi nødt til.

Naturlig kulstoflagring i skov og jord er helt nødvendige løsninger for, at Danmark kan nå sit klimamål om 70 procents-reduktion af klimagasser i 2030, og for at klimaregnskabet kan gå i netto-nul, hvilket bør ske inden 2040.

Greenpeace foreslår, at 210.000 hektar landbrugsjord tages ud af drift og i stedet tilplantes med skov frem mod 2030. Det vil kunne reducere Danmarks klimagasudledninger med 0,9 millioner ton CO2 i 2030 og op mod to millioner ton CO2 i 2040. Pladsen til mere skov får vi ved at reducere antallet af landbrugsdyr markant – et tiltag, som også giver besparelser på klimakontoen.

Afbrænding af træ som biomasse til energi er skovenes største fjende. Produktionen af biomasse er den primære årsag til intensiveret skovhugst i Europas skove siden år 2000 – og Danmark er ingen undtagelse. 

Kristine Clement, kampagneleder for landbrug og skov, Greenpeace

Mere urørt, mindre afbrændt

Men det er på ingen måde nok, at vi planter nye skove. Vi har brug for endnu mere naturlig kulstoflagring, og derfor er vi også nødt til at se på, hvordan vi forvalter de eksisterende skove. Samtidig er det vigtigt, at vi øger andelen af urørte skovområder, som vi slet ikke forvalter. Regeringen har sat et mål om 12 procent urørt skov, men indtil videre er der dog kun udpeget en tredjedel af den skov, der skal lægges urørt.

Et studie, som Greenpeace fik lavet i efteråret 2020, viser, at CO2-lagringen i europæiske skove kan fordobles, hvis vi reducerer træhugsten med en tredjedel. Samtidig ville det styrke biodiversiteten og skovenes modstandsdygtighed over for ekstreme vejrfænomener som tørke, hedebølger, oversvømmelser og skovbrande, som der bliver flere af som konsekvens af klimaforandringerne.

Afbrænding af træ som biomasse til energi er skovenes største fjende. Produktionen af biomasse er den primære årsag til intensiveret skovhugst i Europas skove siden år 2000 – og Danmark er ingen undtagelse. Over halvdelen af det træ, som vi i dag henter ud af danske skove, bliver brugt til energiproduktion.

Hvis vi helt stoppede med at høste træ til afbrænding i europæiske skove, kunne 210 millioner ekstra ton CO2 årligt blive optaget og lagret i skovene – det er mere end Hollands årlige udledninger.

Lad os bruge træet til det, der virkelig giver mening og værdi, og lad os blive effektive til at beskytte, gendanne og reetablere. 

Kristine Clement, kampagneleder for landbrug og skov, Greenpeace

Fart på skovrejsningen

I min stue står en smuk, antik gyngestol, som engang stod i min tipoldemors stue. Den er nu gået i arv fra generation til generation i min familie i over hundrede år. På samme måde skal vi også bruge træ fra vores skove i dag. Til langtidsholdbare formål som byggeri og møbler.

For mens der er brug for træ i den grønne omstilling til mindre klimabelastende byggeri, er der samtidig brug for, at vi i Danmark og resten af Europa skruer markant ned for den samlede træhugst. Det gør vi ved drastisk og omgående at komme i gang med at nedsætte vores forbrug af biomasse til energi.

Lad os bruge træet til det, der virkelig giver mening og værdi, og lad os blive effektive til at beskytte, gendanne og reetablere. Regeringen bør omgående lave en plan for omfattende skovrejsning for at sætte fart på processen med at lægge eksisterende skov urørt og for at tænke naturen og klimaet først i forvaltningen af de danske skove. 

Og lad os komme i gang i en fart, for vores natur er i nødtilstand, og vi står på en brændende platform. 

Læs også

Omtalte personer

Kristine Clement

kampagneleder for landbrug og skov, Greenpeace
Kandidat i kommunikation og internationale udviklingsstudier fra RUC

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser