Regionsrådsformand: Klimatilpasning skal følge vandets geografi

Klimatilpasning kræver regionale løsninger, så initiativer på tværs af kommuner ikke modvirker hinanden. Samtidig skal der være balance mellem oversvømmelsesrisiko og økonomisk ansvar, skriver Heino Knudsen.

Alle klimatilpasningsprojekter skal tage højde for vandets geografi, så forskellige løsninger ikke modvirker hinanden, skriver Heino Knudsen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Heino Knudsen

Regionsrådsformand (S), Region Sjælland, bestyrelsesmedlem, Danske Regioner, formand, løn-og praksisudvalget, Danske Regioner, folketingskandidat for Socialdemokratiet i Guldborgsundkredsen

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Da stormen Malik ramte Danmark, blev vandet presset op langs den jyske vestkyst, i de sjællandske fjorde og omkring Fyn. Vandet løb forbi grundejernes diger og sandsække og skabte problemer flere steder på samme tid.

Det er ganske typisk, for når en stormflod rammer, skyller vandet ikke pænt ind over en enkelt matrikel eller en enkelt kommune. Det rammer store områder samtidigt, og det skal vi være forberedte på.

Temadebat

Hvordan skal en national klimatilpasningsplan se ud?

Det er over et år siden, at miljøminister Lea Wermelin (S) satte gang i arbejdet om at få en national klimatilpasningsplan, der skal sørge for, at vi kan undgå oversvømmelser og andre problemer, der opstår som følge af stigende grundvand og ekstreme nedbørsmængder.

"Vi står over for en fremtid med højere vandstande, voldsommere storme og mere regn. Derfor skal vi sikre en klimatilpasning, som er klog, langsigtet og som hænger sammen. Hvor vi ser på udfordringerne som en helhed – fra kilde til kyst – og ser på, hvordan risikoen udvikler sig over tid", lød det fra miljøministeren i november 2020.

Planen blev sat til at skulle forhandles i begyndelsen af 2022, men der er ikke sket noget, siden et tværministrielt analysearbejde og fire konkrete pilotprojekter blev søsat i slutningen af 2020.

Og efter at stormen Malik gav skader og skabte problemer med høje vandstande flere steder i landet, er flere politikere og aktører nu utålmodige efter at få sat den lovede klimatilpasningsplan på forhandlingsbordet.

Derfor sætter vi i en kommende temadebat på Altinget Miljø fokus på, hvad en kommende klimatilpasningsplan skal indeholde. Derfor spørger vi politikere, aktører og forskere:

Hvad skal en klimatilpasningsplan indeholde?
Hvad bør prioriteres højest i en kommende klimatilpasningsplan?
Er der særlige områder, man bør gøre ekstra meget for at beskytte?

Om temadebatter:

Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Derfor er det mest afgørende for os i regionerne, at en fremtidig national klimatilpasningsplan tager udgangspunkt i vandets geografi.

Vores indsats skal afspejle vandets kredsløb, og det betyder, at vi skal lægge helhedsplaner for sammenhængende vandoplande og hele kyststrækninger. Kun på den måde kan vi være sikre på at skabe en robust klimatilpasning, som løser problemerne på langt sigt – og ikke blot skubber vandet rundt mellem forskellige områder.

Samlet plan mod oversvømmelser

De seneste år har regionerne i samarbejde med kommunerne gjort sig gode erfaringer med tværgående indsatser for hele vandoplande, eksempelvis i Midtjylland omkring Gudenåen og langs Nordsjællands kyst.

Vores erfaringer viser, at regionernes geografi svarer godt til vandoplandene, og at regionerne kan bidrage med viden om vand fra arbejdet med at bekæmpe forurening i vandmiljø og grundvand.

Og på baggrund af disse erfaringer har vi for nylig præsenteret syv klare anbefalinger til den kommende klimatilpasningsplan.

Når en stormflod rammer, skyller vandet ikke pænt ind over en enkelt matrikel eller en enkelt kommune
Heino Knudsen (S)
Regionsrådsformand, Region Sjælland

Helt centralt står vores forslag om regionale klimatilpasningsplaner, hvor indsatsen i forhold til grundvand, hav og åer tænkes sammen.

Planen skal for hver region fastlægge hvilke projekter, der skal sættes i gang, samt hvordan de skal prioriteres og finansieres. Alle projekter skal tage højde for vandets geografi, så forskellige løsninger ikke modvirker hinanden, og det skal selvfølgelig ske i et tæt samarbejde med kommunerne. En af anbefalingerne går på at lave nye kyst- og vandråd, hvor repræsentanter fra kommuner, region, digelag, borgergrupper, erhvervsliv og naturinteresser bringes sammen for at drøfte og udvikle de bedste løsninger for området.

Læs også

KL: Kommunerne skal forpligtes til at samarbejde om klimatilpasning

Debat

Den endelige prioritering mellem projekterne skal ske på et stærkt fagligt grundlag, som både tager højde for en klar risikovurdering og en værdiopgørelse. Det skal ske for at sikre, at tværkommunale løsninger ikke strander på grund af uenighed om governance og finansiering, samt tage hånd om det faktum, at risikoen for oversvømmelse ikke nødvendigvis falder sammen med et områdes betalingsevne.

På forkant med vandet

Vi ønsker kort sagt at skabe enighed om solidariske, effektive og rentable løsninger.

Og vi skal samtidig have det mål at prioritere flere naturbaserede løsninger, hvor der bliver bygget færre diger, og hvor vi i stedet leder vandet hen, hvor det kan gøre gavn.

Fakta

Danske Regioners syv anbefalinger til en national klimatilpasningsplan

Regionale klimatilpasningsplaner skal sikre sammenhæng
Indsatser skal følge vandets geografi
Der oprettes Kyst- og Vandråd
De regionale klimatilpasningsplaner udmønter en national fond eller pulje til finansiering af indsatserne
Flere fællesprojekter for kystbeskyttelse skal gennemføres
Naturbaserede løsninger foretrækkes
Regionerne skal fremme innovation og videndeling på tværs

Kilde: Danske Regioner

Eksempelvis ved at øge biodiversiteten eller skabe rekreative områder for lokalbefolkningen.

Malik nåede heldigvis ikke de højder, vi havde frygtet. Men stormen viste igen, at store dele af Danmark er i risiko for oversvømmelse, og at det ikke er hverken en fair eller en langtidsholdbar løsning at lade de enkelte grundejere sikre deres grunde med diger og sandsække.

Der er brug for handling, og i regionerne er vi klar til at tage mere ansvar i et tæt samarbejde med staten, kommunerne og mange andre.

Vandet kommer, og vi skal være på forkant. Vi skal have regionale planer for vandet.

Politik har aldrig været vigtigere