Konservative om klimatilpasningsplan: Vi skal have anskaffet os en redningskrans, før vandet kommer

Blæst, storm og regn er ingen ny opfindelse. Det har eksisteret i flere tusinde år – nogen år mere end andre, men hyppigheden er nu oftere og oftere, ligesom det også bliver vildere, når det kommer. Stormen Malik var den seneste påmindelse om behovet for at prioritere klimatilpasning.

Voldsommere vejr i vente

For der er behov for en national klimatilpasningsplan. Det skyldes ikke bare, at det har rusket ude foran vinduerne, og at Europa oplevede voldsomme ødelæggelser i 2021, men også at vejrudsigten for fremtiden lover endnu voldsommere vejr. Det er vi nødt til at forberede os på. Udsigten er dyster – faktisk meget endda. Det blev understreget af FN’s klimapanel sidste år.

Ifølge panelet vil den globale opvarmning overstige to grader i løbet af det 21. århundrede, hvis ikke vi formår at reducere CO2-udledningen markant. Og selvom det skulle lykkes, vil vi oftere være vidne til ekstreme vandstandshændelser. En stormflod, der i dag statistisk forekommer hvert 100. år, vil kunne forventes hvert år i slutningen af dette århundrede.

Vi skal forvente, at klimaforandringerne vil sætte ind fra alle sider. Oversvømmelser kan ramme ved kyster, vandløb, og i byer såvel som i landområder. Derudover kan tørke give skovbrænde, afgrødetab og skader på vores bygninger.

Katarina Ammitzbøll og Mona Juul
Hhv. forsyningsordfører og miljøordfører, Konservative

Når temperaturen stiger generelt, så vil en mindre del af Danmarks nedbør om vinteren komme som sne og i stedet falde som regn. Vi kan ifølge rapporten forvente 14 procent mere regn om 80 år, som primært vil falde i december, januar og februar. Tørke, regnvejr og blæst vil forekomme oftere og voldsommere end i dag, vurderer rapporten.

Vi skal forvente, at klimaforandringerne vil sætte ind fra alle sider. Oversvømmelser kan ramme ved kyster, vandløb, og i byer såvel som i landområder. Derudover kan tørke give skovbrænde, afgrødetab og skader på vores bygninger.

En plan, der giver et helhedsbillede

Vi vil ikke sidde på hænderne og se, om forskernes profetier bliver til virkelighed. Vi skal handle nu. Vi er nødt til at forbedre forholdene for kommunerne og danskerne i forbindelse med klimatilpasningen – og ikke mindst hvordan vi forebygger og håndterer oversvømmelser.

Klimaforandringerne rammer ikke os alle lige slemt, men klimatilpasning er en opgave, som vi skal løse i fællesskab, og en national klimatilpasningsplan kan gøre det nemmere for borgere og kommuner at navigere i, hvordan vi sikrer Danmark mod voldsommere vind og vejr.

Vi skal finde ud af, hvordan vi bedst sammentænker indsatsen, når vandløb og kyster krydser kommunegrænser, og hvordan klimatilpasningen bedst reguleres sammen med vandmiljø og naturformål. Og så skal vi sikre, at projekterne rent faktisk bliver til noget.

Katarina Ammitzbøll og Mona Juul
Hhv. forsyningsordfører og miljøordfører, Konservative

Vi har allerede taget skridt i den rigtige retning. Da vi var i regering, prioriterede vi en tilskudspulje til kystbeskyttelse, som den siddende regering siden har opjusteret. I 2020 indgik vi bredt i Folketinget en aftale om spildevandsselskabers klimatilpasning, der giver dem bedre mulighed for at gennemføre klimatilpasningsprojekter.

Der er dog brug for mere. Vi tror, der er brug for en klimatilpasningsplan, der i højere grad giver et helhedsbillede af klimatilpasningen i Danmark.

Vi skal finde ud af, hvordan vi bedst sammentænker indsatsen, når vandløb og kyster for eksempel krydser kommunegrænser, og hvordan klimatilpasningen bedst reguleres sammen med vandmiljø og naturformål. Endelig skal vi sikre, at projekterne rent faktisk bliver til noget.

Vi har viljen til at finde en løsning, der garderer os mod kommende udfordringer med vind og vejr. Det kan godt være, at vi alle måske føler, at vi klarer den med lidt vind i håret, når det blæser udenfor. Men ingen af os ønsker at stå i vand til knæene og med et tag, der er blæst af. Det kan vi ligeså godt prøve at sikre os mod.