Debat

SF: Regeringens nøl med klimatilpasning kan koste milliarder

Til trods for, at det skaber risiko for massive omkostninger, foregår regeringens arbejde med klimatilpasning i sneglefart. Det er simpelthen ikke godt nok, skriver Signe Munk (SF).

Jeg er ikke helt sikker på, jeg forstår, hvorfor det tager miljøministeren så lang tid at få udarbejdet et udspil til en klimatilpasningsplan, skriver Signe Munk (SF).
Jeg er ikke helt sikker på, jeg forstår, hvorfor det tager miljøministeren så lang tid at få udarbejdet et udspil til en klimatilpasningsplan, skriver Signe Munk (SF).Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Signe Munk
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Regeringens arbejde med klimatilpasning ligner en potentiel katastrofe i slowmotion.

Vi står midt i en klimakrise, som allerede har øget risikoen for oversvømmelser markant, og det bliver kun værre herfra. Til trods for, at det skaber risiko for massive omkostninger, foregår regeringens arbejde med klimatilpasning i sneglefart.

Det er nu næsten to år siden, at regeringen satte gang i arbejdet med en national klimatilpasningsplan, men folketingets partier har endnu ikke været ikke indkaldt til et eneste forhandlingsmøde.

Det er simpelthen ikke godt nok. Der er brug for handling nu.

Ekstremt vejr er en realitet nu

Sidste års massive oversvømmelser i Tyskland og Belgien viste tydeligt, at mere ekstremt vejr ikke længere en risiko, der ligger og lurer på os ude i fremtiden. Det er en realitet nu.

Temadebat

Hvordan skal en national klimatilpasningsplan se ud?

Det er over et år siden, at miljøminister Lea Wermelin (S) satte gang i arbejdet om at få en national klimatilpasningsplan, der skal sørge for, at vi kan undgå oversvømmelser og andre problemer, der opstår som følge af stigende grundvand og ekstreme nedbørsmængder.

"Vi står over for en fremtid med højere vandstande, voldsommere storme og mere regn. Derfor skal vi sikre en klimatilpasning, som er klog, langsigtet og som hænger sammen. Hvor vi ser på udfordringerne som en helhed – fra kilde til kyst – og ser på, hvordan risikoen udvikler sig over tid", lød det fra miljøministeren i november 2020.

Planen blev sat til at skulle forhandles i begyndelsen af 2022, men der er ikke sket noget, siden et tværministrielt analysearbejde og fire konkrete pilotprojekter blev søsat i slutningen af 2020.

Og efter at stormen Malik gav skader og skabte problemer med høje vandstande flere steder i landet, er flere politikere og aktører nu utålmodige efter at få sat den lovede klimatilpasningsplan på forhandlingsbordet.

Derfor sætter vi i en kommende temadebat på Altinget Miljø fokus på, hvad en kommende klimatilpasningsplan skal indeholde. Derfor spørger vi politikere, aktører og forskere:

  • Hvad skal en klimatilpasningsplan indeholde?
  • Hvad bør prioriteres højest i en kommende klimatilpasningsplan?
  • Er der særlige områder, man bør gøre ekstra meget for at beskytte?

Om temadebatter:

Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Det betyder, at regeringens nøl i arbejdet med en national klimatilpasningsplan kan ende med at koste samfundet milliarder.

Det, vi plejede at regnede som en 100-års hændelse, kan med den nuværende vandstand og det nuværende niveau af klimasikring betyde, at tæt på en halv million bygninger i Danmark bliver oversvømmet. Og erfaringerne viser, at vi ikke længere kan regne med, at der går 100 år mellem 100-års hændelserne.

Prøv derudover at overveje, hvad det vil kunne koste, hvis Københavns metro skulle blive oversvømmet under en efterårsstorm.

Kommunerne kan ikke løfte opgaven alene

Klimatilpasning er som udgangspunkt kommunernes ansvar og sker i vidt omfang i regi af forsyningsselskaberne. I mine øjne gør mange af kommunerne et rigtigt godt stykke arbejde, men der er behov for en mere koordineret indsats.

Regeringens arbejde med klimatilpasning ligner en potentiel katastrofe i slowmotion

Signe Munk
Klimaordfører, SF

For en del kommuner står med klimatilpasningsudfordringer, eksempelvis i forhold til oversvømmelser i ådale, som bedst kan løses via indsatser i nabokommunerne. Og nogle gange kan den klimasikring, som en kommune laver, desværre forværre situationen i nabokommunerne.

Det gælder både i forhold til kystsikring og oversvømmelser i ådalene.

Kommunerne er normalt gode til at samarbejde, men nabokommuner har ikke altid de samme interesser, hvilket forsinker indsatsen, så borgerne ender med at stå med håret i postkassen.

Derudover er den nødvendige klimatilpasning nogle steder så krævende, at kommunerne ikke kan løfte opgaven alene. Der er derfor et stort behov for at få en national klimatilpasningsindsats på skinner.

Hvad venter miljøministeren på?

Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår, hvorfor det tager miljøministeren så lang tid at få udarbejdet et udspil til en klimatilpasningsplan, og hvorfor hun ikke for længe siden har indkaldt partierne til nogle indledende drøftelser.

Meldingen fra regeringen er, at man afventer resultaterne af en række pilotprojekter omkring klimatilpasning. Det forstår jeg ikke helt.

Det er selvfølgelig klart, at der skal foreligge solide beslutningsgrundlag, inden vi kaster os ud i store anlægsinvesteringer, og i den forbindelse er pilotprojekterne naturligvis vigtige. Men der er altså en række af politiske spørgsmål vedrørende klimasikring, vi skal have drøftet, som hverken handler om konkrete projekter eller teknik.

Læs også

Vi kan ikke redde alt

I mine øjne er der eksempelvis behov for en afklaring af, hvilken rolle kommunerne, regionerne og staten hver især skal spille, samt hvordan vi skaber et godt samspil mellem de forskellige niveauer.

Der er behov for en afklaring af, hvilken rolle kommunerne, regionerne og staten hver især skal spille

Signe Munk
Klimaordfører, SF

For jeg er ikke sikker på, at vi kan løse udfordringerne omkring klimasikring på en god måde, hvis vi blot lægger et lag af statslige projekter ovenpå kommunernes indsats.

Jeg tror i hvert fald, at er brug for at kommunerne og regionernes lokalkendskab kommer i spil i forhold til den overordnede statslige planlægning, som samtidig skal prioritere, hvor i landet vi sætter ind med de helt store indsatser.

Derudover mener jeg, vi bør tage nogle drøftelser af, hvor mange penge vi vil bruge på klimasikring, hvor store risici vi kan leve med, og hvornår vi eventuelt skal opgive at beskytte et område, fordi det er for dyrt set i forhold til de værdier, vi kan redde.

For jeg tror ikke, vi kan redde alt, selvom det er hårdt at se i øjnene.

Jeg synes imidlertid langt bedre at træffe svære politiske valg med åbne øjne end at stikke hovedet i busken og lade stå til, som regeringen i mine øjne gør i øjeblikket.

Så jeg håber virkelig miljøministeren lytter til folketingets partier og snart indkalder til forhandlinger om en national klimatilpasningsplan. Ellers risiker vi, at forhandlingerne kommer til at ske på bagkanten af en efterårsstorm og en kæmpe milliardregning, som kunne være afbødet gennem en rettidig indsats.

Det er ingen tjent med.   

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Signe Munk

MF (SF)
Sygeplejerske (Via UC, 2023), ba.scient.pol. (Aarhus Uni. 2013)

Lea Wermelin

MF (S), fhv. miljøminister
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2011)

0:000:00