KL: Kommunerne skal forpligtes til at samarbejde om klimatilpasning

Mange vandløb og kyststrækninger strækker sig igennem flere kommuner. Derfor skal kommuner forpligtes til at arbejde sammen og lave en plan for, hvordan de håndterer klimatilpasningen. Til gengæld er der ikke behov for at indføre et ekstra administrativt lag, skriver Birgit S. Hansen.

Det går for langsomt med at klimasikre Danmark mod skybrud, storme og stigende grundvand, skriver Birgit S. Hansen. — Det går for langsomt med at klimasikre Danmark mod skybrud, storme og stigende grundvand, skriver Birgit S. Hansen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Birgit S. Hansen

Borgmester (S), Frederikshavn Kommune, formand, KL's Klima- og Miljøudvalg, næstformand, Business Region North Denmark

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Så skete det igen.

Kun tre uger efter stormen Malik blæste ind over Danmark, truede en ny storm med at gå i land.

Nora gav heldigvis ikke samme skader som frygtet. Ikke desto mindre viser to storme på under en måned endnu engang, at vi mærker konsekvenserne af klimaforandringerne lige nu.

Temadebat

Hvordan skal en national klimatilpasningsplan se ud?

Det er over et år siden, at miljøminister Lea Wermelin (S) satte gang i arbejdet om at få en national klimatilpasningsplan, der skal sørge for, at vi kan undgå oversvømmelser og andre problemer, der opstår som følge af stigende grundvand og ekstreme nedbørsmængder.

"Vi står over for en fremtid med højere vandstande, voldsommere storme og mere regn. Derfor skal vi sikre en klimatilpasning, som er klog, langsigtet og som hænger sammen. Hvor vi ser på udfordringerne som en helhed – fra kilde til kyst – og ser på, hvordan risikoen udvikler sig over tid", lød det fra miljøministeren i november 2020.

Planen blev sat til at skulle forhandles i begyndelsen af 2022, men der er ikke sket noget, siden et tværministrielt analysearbejde og fire konkrete pilotprojekter blev søsat i slutningen af 2020.

Og efter at stormen Malik gav skader og skabte problemer med høje vandstande flere steder i landet, er flere politikere og aktører nu utålmodige efter at få sat den lovede klimatilpasningsplan på forhandlingsbordet.

Derfor sætter vi i en kommende temadebat på Altinget Miljø fokus på, hvad en kommende klimatilpasningsplan skal indeholde. Derfor spørger vi politikere, aktører og forskere:

Hvad skal en klimatilpasningsplan indeholde?
Hvad bør prioriteres højest i en kommende klimatilpasningsplan?
Er der særlige områder, man bør gøre ekstra meget for at beskytte?

Om temadebatter:

Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Ingen kan altså længere være i tvivl om, hvor galt det kan gå, hvis vi ikke forbereder danske byer, kyster og landområder til vådere, varmere og vildere vejr.

Det kalder på en hurtig og vedvarende indsats. Derfor har KL længe presset på for at få regeringen til at levere en national klimatilpasningsplan.

Hvis ikke vi investerer i at forebygge skader, bliver vi mødt med enorme udgifter senere.

Kommunerne går forrest

Arbejdet med en national klimatilpasningsplan blev sat i gang i november 2020, men der er ikke blevet sat mange streger siden da, og Miljøministeriet er også fortsat ved at tegne udfordringsbilledet for klimatilpasning.

Mens vi venter på regeringens nationale plan, går kommunerne forrest i arbejdet med at klimasikre landet.

Næsten alle landets kommuner indgår i kommunernes klimasamarbejde DK2020. Her forpligter kommunerne sig til at lave klimahandleplaner, der både skal angive konkrete indsatser til at sænke CO2-udledningerne i kommunens område og til at sikre robusthed over for klimaforandringerne.

En række kommuner er gået skridtet videre og har gennemført innovative klimatilpasningsprojekter, der går hånd i hånd med natur og skaber rekreativ værdi. Ligesom kommunerne løbende udvikler bedre data, nye metoder og planlægningsværktøjer, som kan målrette de ofte dyre indsatser.

Læs også

Forskere: Kommunerne overlades til sig selv i arbejdet med klimatilpasning

Debat

Rammerne skal på plads

Men der er brug for flere penge og sammenhængende regler, hvis vi som samfund skal kunne forebygge tilstrækkeligt. Derfor er KL gået sammen med Dansk Industri og Dansk Vand- og Spildevandsforening med forslag til nationale tiltag. Sammen efterspørger vi tre løsninger.

For det første bør Folketinget tilføre 800 millioner kroner årligt til en fond, der skal sikre landet mod vildt vejr. Eksempelvis mod storme som Malik og Nora. Det skal være med til at sikre, at vanskelige og dyre projekter rent faktisk bliver gennemført.

Hvis ikke vi investerer i at forebygge skader, bliver vi mødt med enorme udgifter senere
Birgit S. Hansen
Formand, KL's Miljø- og Forsyningsudvalg

For det andet skal rammerne for det tværkommunale samarbejde styrkes. Mange vandløb og kyststrækninger strækker sig igennem flere kommuner. Klimatilpasning er en opgave, der kræver indsatser på en række områder, hvor kommunerne har myndigheds-, ejer- og planlægningsansvar.

Derfor skal kommuner forpligtes til at arbejde sammen og lave en plan for, hvordan de håndterer klimatilpasningen. Og der skal defineres faste og fælles rammer for opgaven. Til gengæld er der ikke behov for at indføre et ekstra administrativt lag.

For det tredje er der brug for en sammenhængende regulering. Vandet kommer fra mange sider, men i dag er reguleringen af klimatilpasning siloopdelt. Lige nu står lodsejere alene med at håndtere højtstående grundvand, mens kommuner og forsyninger gerne må hjælpe med løsninger i forhold til skybrud. Dét skal ændres.

Det går for langsomt

Nu mangler vi, at det arbejde, der blev sat i gang i 2020 af regeringen, færdiggøres. Vi mangler en samlet plan for klimatilpasning, der sætter de rigtige rammer for, at de lokale klimaløsninger kan blive gennemført.

I KL har vi selv givet input til klimatilpasningsplanen, og vi har blandt andet spillet ind med kommunernes mange erfaringer med, hvad der virker, og hvor regler og rammer bør forbedres.

Lige nu går det for langsomt med at klimasikre Danmark mod skybrud, storme og stigende grundvand.

Situationen kalder på akut handling, for den manglende finansiering og de nuværende regler gør, at der ganske enkelt ikke bliver lavet de nødvendige løsninger.

Politik har aldrig været vigtigere