Debat

SMVdanmark: Dansk lovgivning blokerer for reparation af biler

Dansk lov straffer i dag bilejere, der hellere vil reparere end købe nyt. Det er hverken godt for pengepungen eller klimaet. Christiansborg bør gøre op med forældet, sort lovgivning og sætte gang i den cirkulære økonomi, skriver Simone Poulsen, chefkonsulent i SMVdanmark.

Hvis en bil er trafikskadet for mere end 75 procent
af bilens værdi, skal den skrottes eller sælges til udlandet, hvis man ikke vil betale&nbsp;registreringsafgift igen.&nbsp;Dansk lovgivning har ikke fulgt med tidens ønsker, skriver&nbsp;<a target="" rel="">Simone Poulsen.</a>
Hvis en bil er trafikskadet for mere end 75 procent af bilens værdi, skal den skrottes eller sælges til udlandet, hvis man ikke vil betale registreringsafgift igen. Dansk lovgivning har ikke fulgt med tidens ønsker, skriver Simone Poulsen.Foto: Hiroto Sekiguchi/AP/Ritzau Scanpix
Simone Poulsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

De grønne ambitioner i Danmark er tårnhøje. Vi vil være et foregangsland og sætte det gode eksempel med grøn energi og bæredygtighed, og vindmølleparker og solcelleanlæg skyder op i det danske land, så alle kan få del i den grønne strøm.

Temadebat

Kan brug og smid væk-kulturen forandres fra Christiansborg?

På den anden side af sommerferien skal regeringen præsentere et oplæg til en pulje for cirkulær økonomi og en handlingsplan, der ifølge finanslovens aftalepartier skal understøtte en ændring af danskernes forbrugsvaner.

Men hvilke konkrete initiativer kan forandre brug og smid væk-kulturen? Det spørger Altinget Miljø nu en række aktører om i en ny temadebat

Om temadebatter:
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ønsker man at deltage i debatten, kan der skrives til debatredaktør Jeppe Højberg Sørensen.

Det er dog de færreste personer, der har midler og mulighed for at sætte vindmøller op i baghaven. Private bliver opfordret til at spare på energiforbruget, vandet, og at affaldssortere og genanvende mest muligt.

Brug for kulturændring

Cirkulær økonomi med fokus på reparation og genanvendelse har dog ikke vundet indpas i Danmark. I august 2023 så vi CGRi’s første danske ”Circularity Gap Report”, og konklusionen er, at Danmark er fire procent cirkulært.

Lad os starte med en utvetydig konstatering: Der er et helt enormt potentiale for forbedring. Det er godt, at vi nu har et benchmark for, hvordan det går med den cirkulære økonomi i Danmark, men de nedslående resultater forpligter.

I Danmark er vi vant til en brug-og-smid-væk kultur, hvor vi erstatter frem for at reparere. Hvis den tilgang skal ændres, så er der behov for et politisk indgreb. Derfor er det vigtigt, at finanslovsaftalen for 2024 har fokus på, at danskerne skal blive bedre til at reparere og genbruge i stedet for at kassere og købe nyt.

Dansk lovgivning har ikke fulgt med tidens ønsker om bedre muligheder for reparationer og genbrug, og I SMVdanmark ser vi det som den største hindring for at forbedre Danmarks cirkularitet.

Afskaf reparationsgrænsen

Lad os starte med at høste de lavthængende frugter og få gjort op med de regler, der i praksis spænder ben for, at du kan vælge at få din bil repareret med genbrugsdele i stedet for at skrotte den og købe en ny.

Reglerne passer ikke længere til virkeligheden og Danmarks grønne ambitioner

Simone Poulsen
Chefkonsulent, SMVdanmark

I dag er lovgivningen indrettet sådan, at hvis en bil er trafikskadet for mere end 75 procent af bilens værdi, så skal bilen skrottes eller sælges til udlandet. Vælger man i stedet at reparere den, så skal man betale registreringsafgift for den på ny – og det er der næppe nogen, der har appetit på i Danmark.

Problemet er i første omgang, at grænsen på de 75 procent er tilfældigt sat uden skelen til, hvad det er for skader, bilen har. Derudover er det et problem, at man udregner reparationsomkostningerne i prisen på nye dele, og så giver det næsten sig selv, at man hurtigere når grænsen på de 75 procent af bilens værdi.

SMVdanmark foreslår at afskaffe reparationsgrænsen. Det vil sende et signal om, at vi prioriterer at få repareret det, der allerede er produceret. Et andet forslag, der ville gøre en stor forskel for cirkulariteten, er at gøre det muligt at udregne prisen for en reparation med udgangspunkt i priserne for genbrugsdele.

Det vil både give mening for den cirkulære økonomi, men det ville også kunne gøre en reparation op til 50 procent billigere.

Finansloven 2024 giver håb

Debatten om reparation af biler bliver ofte forstyrret af, at der ligger et uudtalt pres på bilejerne om, at deres næste bil bør være en elbil. For klimaets skyld.

Det eneste, vi ikke skal have fokus på at genbruge i 2024, er forældede, sorte regler

Simone Poulsen
Chefkonsulent, SMVdanmark

Dog vil man i nogle tilfælde faktisk ende med at øge sit CO2-aftryk, når man vælger at udskifte sin skadede nyere fossile bil med en elbil, hvis man glemmer at regne den udledning med, som produktionen af en elbil koster.

Cirkulær økonomi handler om at få det meste ud af de ressourcer, vi har. Helt konkret betyder det, at vi skal reparere og genbruge, det vi kan. Selvom elbiler bliver mere populære, er langt størstedelen af biler i Danmark stadig fossile biler. Mange af de fossile biler, der kører på de danske veje, er faktisk biler, der er miljøvenlige nok til at køre i de ellers ret restriktive miljøzoner.

SMVdanmark opfordrer Christiansborg til, at man tager reglerne om reparationsgrænsen op til revision og gør det mere attraktivt at genbruge dele og reparere biler, så de kan køre deres levetid ud, inden vi erstatter dem.

Vi opfordrer til at prioritere nogle af de afsatte midler i finansloven – og gerne endnu flere – på at få ryddet op i sort lovgivning og fjernet forhindringerne for genbrug og reparation af de ressourcer, vi allerede har. Reglerne passer ikke længere til virkeligheden og Danmarks grønne ambitioner. Det eneste, vi ikke skal have fokus på at genbruge i 2024, er forældede, sorte regler.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Simone Poulsen

Chefkonsulent, SMVdanmark

0:000:00