Tekstilrevolutionen: Nyt videnscenter skal hjælpe virksomheder med at håndtere tsunami af EU-lovgivning

I Danmark er vi stolte af vores grønne ambitioner, men de skræmmende resultater fra Circularity Gap rapporten viser, at kun fire procent af vores økonomi er cirkulær. Med tøjindustrien som en af de største syndere, står det klart: Vores overforbrug truer vores planet.

I finansloven er der sat 80 millioner over fire år af til reparationer og cirkulær økonomi. Jeg ser flere måder at bruge dem på. 

Hæv priserne på nyt 

For at fremme en cirkulær økonomi er det essentielt at reducere forbrug. Det kan vi gøre ved at øge priserne på nye varer til at afspejle deres sande miljømæssige omkostninger. 

Ved at trække tøj fra en brug-og-smid-væk genstand til en "investering", kan vi tilte brættet mod de mere cirkulære valg i hverdagen.

Dette skifte kan katalysere væksten af innovative forretningsmodeller. Fra tøjbyttefællesskaber som 'Another Closet' og 'Det Kollektive Klædeskab' til tøj-abonnementstjenester, der opfordrer til mindre ejerskab og mere kreativitet i garderoben. 

Disse ændringer kan bane vejen for en fremtid, hvor bæredygtighed og innovation går hånd i hånd og udklækker forretningsmodeller, vi endnu ikke kan forestille os.

EU er i gang med at rulle en tsunami af ny lovgivning ud, som har til formål at sætte højere krav til bæredygtighed og cirkularitet.

Jeg har snakket med en række danske tekstilvirksomheder, og de velkommer egentlig initiativerne og intentionerne bag lovgivningen, men de er usikre på, hvor de skal starte, og hvad de helt konkret skal gøre. 

Det er et kæmpe uudnyttet potentiale, når viljen faktisk eksisterer.

Derfor foreslår jeg, at vi bruger pengene på at etablere et viden-i-praksis center, som har til formål at give virksomhederne overblik over, hvilken EU-lovgivning de skal prioritere først, klarlægge best-practices, lave værktøjer til at navigere efter og implementere løsninger for at leve op til lovgivningen på mest effektiv vis.

Dette ville også være en håndsrækning til de virksomheder, som ikke selv har uendelige administrative ressourcer til at komme i mål med bæredygtighedsprojekterne.

Reducér bøvl

Som mennesker med mange ting i hovederne og mange ting, der skal passes, tager vi mange beslutninger på autopilot.

Autopiloten vælger de nemme løsninger og de løsninger, vi allerede kender. Den foretrækker den gnidningsfrie oplevelse; Det intuitive, glatte, bløde, lækre look af en optimeret website med to klik fra model, til at en ordre er på vej.

I en travl hverdag vælger vi tit den mest gnidningsfrie vej - the path of less resistance -, og det ved etablerede online shoppingplatforme godt. 

Vaner er svære at ændre, men hvis den nye løsning er nem at bruge, kommer det til at gå hurtigere.

Markus Hatting
Medstifter og researcher, Tekstilrevolutionen

Prisen på en løsning er selvfølgelig ikke uvæsentlig, men med 80 millioner kroner at gøre godt med ville alle danskere kunne få én reparations-voucher på 13,50 kroner over fire år. 

Så gratis reparationer til alle eller store rabatter ligger ikke lige til højrebenet. Heller ikke, hvis det kun er nogle af os, der benytter os af det. 

Derfor tror jeg, at det handler om at transformere oplevelsen.

Det kan vi gøre ved at støtte innovation af virksomheder som Sojo-appen i Storbritannien, der gør det nemt for briter at få deres tøj repareret, eller 'Make nu', der giver folks tøj nyt liv med dekorative, synlige reparationer. 

Vaner er svære at ændre, men hvis den nye løsning er nem at bruge, kommer det til at gå hurtigere.

Praksis kan mere end teori

I takt med at vi navigerer mod mere cirkularitet, er det afgørende, at vi ikke kun støtter overgangen i teorien, men også i praksis.

Det kræver, at vi giver konkrete værktøjer til de virksomheder, som er villige til at føre an i denne forandring.

Samtidig skal vi have gang i nye løsninger, der gør det nemmere for forbrugerne at træffe miljøvenlige valg i deres hverdag. 

Hvis der for alvor skal leveres skaleret forandring for 80 millioner over fire år, kræver det, at vi sætter strøm til den vilje, der allerede findes og graver en path of less resistance for den almindelige forbruger.