Forbrugerrådet Tænk: Pengene i finanslovens reparationspuljer er små, så regeringen bør fokusere snævert på elektronik

Finanslovsaftalen for 2024 byder på to nye puljer, der begge handler om cirkulær økonomi og reparationer. Det synes vi i Forbrugerrådet Tænk er rigtig godt, for det er en vigtig dagsorden.

Det kan gavne både vores privat- og vores samfundsøkonomi og levere et væsentligt bidrag til at reducere vores klimabelastning, hvis vi kan få mere holdbare produkter, der i højere grad bliver repareret i stedet for kasseret.

Cirka en femtedel af en dansk forbrugers CO2-udledning kommer fra selve produktionen af de køb, vi gør til brug i hverdagen. Tøj, møbler, hvidevarer og elektronik. Derfor er en længere levetid for vores produkter noget, der virkelig kan gøre en forskel i klimaregnskabet.

 Kræver alle relevante ministerier

Den ene pulje handler om at udarbejde en handlingsplan, der understøtter reparationer, adgang til reservedele, opdateringer og levetidsforlængelser. Den anden handler om tilskud til projekter, der har til formål at fremme cirkularitet og reparationer. Gode initiativer, som vi generelt støtter.

Men når det drejer sig om handlingsplanen, er det vigtigt, at den også lever op til sit navn – nemlig at det fører til handling. Det kræver, at den bliver et delelement i en udvidet ny handlingsplan for cirkulær økonomi.

Det langsigtede mål er, at produkter bliver lavet med så få nye råstoffer som muligt og mest mulig genanvendelse.

At de holder længst mulig og kan repareres, hvis de alligevel går i stykker. At de så længe som muligt genbruges, måske ved salg eller som gave til andre, når den nuværende ejer bliver trætte af dem. Og når de så endelig ikke kan mere, skal mest muligt af dem genanvendes. Så de mængder, der forbrændes, minimeres, og stort set intet deponeres.

Vi undrer os, når teksten taler om 'tilskud/fradrag, der bidrager til at gøre reparationer mere udbredte'. For her slår pengene slet ikke til.

Karin Breck
Politisk chef, Forbrugerrådet Tænk

Vi har i Danmark Europas højeste affaldsmængde per indbygger, og Industriens Fond har opgjort, at vi kun er fire procent cirkulære i vores forbrug, hvilket er markant under det europæiske gennemsnit. Reparationer, opdateringer og reservedele er et vigtigt element i at få gjort noget ved det, men vi skal se det som et led i den cirkulære økonomis cirkel.

Det er vigtigt, at handlingsplanen ikke bare bliver en udmøntning af ti millioner kroner om året. Den må også se på, om der er lovgivning, der er uhensigtsmæssig. Vi har for eksempel flere gange peget på behovet for at forlænge reklamationsretten for varige forbrugsgoder, så den i højere grad kommer til at svare til vores forventninger til produktets levetid.

Derfor er det heller ikke en opgave, som en enkelt statslig styrelse kan løse alene. Vi opfordrer til at alle relevante ministerier bliver inddraget, samt at øvrige relevante aktører – erhvervsorganisationer, grønne organisationer og selvfølgelig Forbrugerrådet Tænk – inviteres til at deltage i arbejdet.

Komme før EU

Arbejdet med handlingsplanen skal laves ordentligt, men vi behøver ikke at vente på resultatet, før vi gør noget. Og her kommer den anden pulje i finanslovsaftalen ind i billedet – tilskud til projekter, der har til formål at fremme cirkularitet og reparationer.

Den pulje må i gang hurtigst muligt, med færrest mulige bureaukratiske benspænd og med åbenhed over for, at mange forskellige typer af ansøgere kan have relevante ideer – også små iværksættere, socialøkonomiske virksomheder og organisationer baseret på frivilligt arbejde.

Forhåbentlig kan nogle af projektideerne give input til det mere langsigtede arbejde med at sætte en handlingsplan på skinner.

Det kunne være en app, der guider forbrugerne, når deres hvidevarer går i stykker, eller det kunne være en udvidelse af repair-cafe konceptet.

Karin Breck
Politisk chef, Forbrugerrådet Tænk

Puljen er på ti millioner kroner årligt. Det er et lille beløb, der hurtigt kan få ben at gå på, og det er derfor vigtigt, at der sigtes på billige, små projekter, der kan give inspiration, snarere end på de storskala samfundsforsøg, som i sidste ende skal til.

Det kunne være en app, der guider forbrugerne, når deres hvidevarer går i stykker, eller det kunne være en udvidelse af repair-cafe konceptet. Kun fantasien sætter grænser.

Det kunne oplagt også være et forsøg med at mærke elektronik med en skala for, hvor let det er at reparere, ligesom vi kender A-G skalaen på energimærket. Sådan et mærke bliver om få år et EU-krav, men hvorfor vente på det? I Frankrig har man det allerede, og danske erfaringer ville også kunne være et input til EU-processen med at designe mærket, så det får en form, der også passer til os.

Ti millioner rækker ikke langt

Vi undrer os, når teksten taler om ”tilskud/fradrag, der bidrager til at gøre reparationer mere udbredte”. For her slår pengene slet ikke til.

Vi havde selv foreslået, at der kom et skattefradrag for lønudgiften til reparation af husholdningsapparater ind i finansloven. Det opnåede vi ikke i denne runde, selvom vi oplevede bred støtte til ideen. Men selvom det i forhold til klimaeffekten er et billigt forslag, ville ti millioner kroner årligt næppe række.