svarer 
Karsten Lauritzen

Skatteudvalget spørger skatteministeren, Karsten Lauritzen, om at redegøre for de nærmere principper for Skatteministeriets skøn over provenueffekter af ændrede tobaksafgifter

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 89, Spørgsmål 1
Ministeren sagde i forbindelse med behandlingen af B 89 følgende om de provenumæssige konsekvenser af at hæve tobaksafgifterne med 75 pct.: ”Konsekvensen for statens indtægter forventes derfor i sidste ende at være negativ. Faktisk forventes forslaget at medføre et varigt mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på over 300 mio. kr.” Ministeren bedes i forlængelse heraf redegøre for de nærmere principper for Skatteministeriets skøn over provenueffekter af ændrede tobaksafgifter, herunder provenueffekten af mindre ’hop’ i afgiften på eksempelvis 5, 10, 15 eller 20 pct. samt eventuelle faste, årlige reguleringer af afgiften i takt med udviklingen i enten forbrugerpriser eller de private lønninger.

Svar fra tirsdag den 22. maj 2018
I forbindelse med beregninger af afgiftsforhøjelser på tobak indgår bl.a. skøn for grænsehandel med cigaretter og røgtobak, priser i Danmark og udlandet samt en opgørelse af det indenlandske salg. Disse skøn og forudsætninger er opdateret i forbindelse med udarbejdelsen af den årlige status over grænsehandel, som forventes at blive offentliggjort inden sommerferien.

I forbindelse med 1. behandlingen af B 89 sagde jeg, at forslaget forventedes at medføre et varigt mindreprovenu på over 300 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd, hvilket var korrekt på baggrund af de daværende forudsætninger.

Opdateringen har imidlertid medført en mindre ændring i provenuvurderingen af en afgiftsforhøjelse med 75 pct. På baggrund af de seneste skøn forventes afgiftsforhøjelsen at medføre et varigt mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 280 mio. kr. Det forventede varige mindreprovenu er altså i samme størrelsesorden som den tidligere vurdering.

I forbindelse med provenuvurderingen af ændringer i tobaksafgifter tages højde for følgende adfærdsvirkninger, som forklares nærmere nedenfor:

1. Virkning på forbrug 2. Virkning af grænsehandel 3. Virkning på arbejdsudbud 1) I forbindelse med beregninger af afgiftsændringer på cigaretter og tobak forudsættes en forbrugselasticitet på ca. -0,4. Det vil sige, at forbruget forventes at falde med ca. 4 pct., når prisen på cigaretter stiger med 10 pct. Forbruget er sammensat af det indenlandske salg fratrukket udlændinges grænsehandel i Danmark og tillagt danskeres grænsehandel i udlandet.

2) På nuværende tidspunkt skønnes danskere ikke at grænsehandle cigaretter i Tyskland i nævneværdigt omfang. Der grænsehandles dog cigaretter i Syd- og Østeuropa samt i forbindelse med taxfree handel. Danskeres grænsehandel med cigaretter og røgtobak forudsættes at afhænge lineært af prisforskellen til udlandet (dvs. besparelsen). Det forudsættes herudover, at danskere vil begynde at grænsehandle cigaretter i Tyskland, når prisforskellen overstiger 3,5 kr. pr. 20 stk. pakke. Udlændinges grænsehandel i Danmark forudsættes ligeledes at afhænge lineært af prisforskellen, og forudsættes at ophøre, når prisen i Danmark når samme niveau som i de lande, der grænsehandler i Danmark. Der er tale om en alt andet lige vurdering, hvilket vil sige, at priser og afgifter i udlandet forudsættes at være konstante.

Der er ikke indregnet såkaldte ketchup-effekter i grænsehandlen, men det er muligt at disse vil opstå ved en større ukendt prisstigning. Der er således væsentligt usikkerhed forbundet med provenuskønnene særligt i forbindelse med skøn over meget store afgifts- og prisændringer.

3) En forhøjelse af tobaksafgifter skønnes at mindske arbejdsudbuddet. Arbejdsudbudseffekten forudsættes at udgøre ca. 4 pct. af det umiddelbare merprovenu efter tilbageløb, svarende til virkningen ved en ændring i AM-bidraget.

Forventet provenuvirkning af forskellige afgiftsforhøjelser og efterfølgende årlige reguleringer I tabel 1 fremgår det forventede merprovenu ved forhøjelser på henholdsvis 5, 10, 15 og 20 pct. samt efterfølgende regulering af afgiften med 1,8 pct. årligt frem til og med 2025 1 .

1 Det er forudsat, at afgifterne på røgtobak forhøjes tilsvarende.

Tabel 1. Forventet merprovenu ved diverse afgiftsforhøjelser og efterfølgende årlige reguleringer med 1,8 pct., mio. kr. (2018-niveau) fgiftsforhøUmiddelbart merprovenu Merprovenu efter tilbageløb Merprovenu efter tilbageløb og adfærd Anm.:Der forudsættes ikke vækst i afgiftsgrundlaget frem til 2025. Det er beregningsteknisk forudsat, at afgiftssatserne indekseres efter 2025. Arbejdsudbudseffekt forudsættes at udgøre ca. 4 pct. af det umiddelbare merprovenu (inkl. umiddelbar virkning på momskontoen) efter tilbageløb svarende til virkningen ved en ændring af AM-bidraget. Tilbageløbet antages at udgøre 23 pct. Der er afrundet til nærmeste 10 mio. kr.

0:000:00