Klimarådet udvides med to nye rådsmedlemmer

Professor Bente Halkier og professor Per Heiselberg er udnævnt til nye medlemmer af Klimarådet.

Bente Halkier
Bente Halkier (55) Professor, Institut for Sociologi, Københavns Universitet, rådsmedlem, Klimarådet
Per Heiselberg
Per Heiselberg Professor, Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet, rådsmedlem, Klimarådet

Klimarådet bliver udvidet med to medlemmer. Det sker som følge af den nye klimalov, der blev vedtaget 18. juni.

Professor i sociologi ved Københavns Universitet Bente Halkier og professor og viceinstitutleder ved Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet Per Heiselberg er indstillet som nye medlemmer.

Det oplyser Klimarådet i en pressemeddelelse

Bente Halkier bliver Klimarådets ekspert i adfærdsforskning, mens Per Heiselberg bliver rådets ekspert på bygningsområdet.

"Omstillingen til et klimaneutralt Danmark kommer blandt andet til at afhænge af vores evne til skære i udledningerne af drivhusgasser fra vores bygninger og af en grundlæggende ændring af vores vaner og adfærd. Derfor er jeg rigtig glad for at kunne byde professor Bente Halkier og professor Per Heiselberg velkommen i Klimarådet," siger Peter Møllgaard, formand for Klimarådet, i pressemeddelelsen.

Bente Halkier har arbejdet som professor i sociologi ved Københavns Universitet siden 2016 og har tidligere været professor ved RUC. Per Heiselberg har arbejdet som professor ved Aalborg Universitet siden 2010. Han var medlem af Energikommissionen i 2016 til 2017 og er i dag medlem af Energiklagenævnet.

Klimarådet består nu af ni rådsmedlemmer. 

Tilbage til navnenyt »

Prøv børn gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Dagens portal