Dagens overblik: Minister vil skærpe krav til brandsikkerhed på plejehjem

NYHEDSOVERBLIK: Flere kommuner har ikke styr på brandsikkerheden på deres plejehjem, hvilket nu får boligminister Kaare Dybvad (S) på banen med flere krav. Og så skal ministre ikke have den ventede lønforhøjelse til nytår alligevel. Få dit politiske overblik her.

Foto: Martin Sylvest Andersen/Ritzau Scanpix
Peter Pagh-Schlegel

Godmorgen og velkommen til dagens politiske overblik.

I dag er den nye FM4-kanal Radio4, der har overtaget sendetilladelsen fra Radio24syv, gået i luften.

Den Aarhus-baserede radiokanal lægger ud med en historie om brandsikkerhed på de danske plejehjem, som flere af landets kommuner ikke har levet tilstrækkeligt op til.

For et år siden blev alle 98 kommuner bedt om at redegøre for brandsikkerheden på deres plejehjem. Ud af dem, der har svaret, har langt størstedelen af kommunerne et eller flere plejehjem, hvor brandsikringen er ulovlig.

Det viser en aktindsigt, som Radio4 har fået hos Boligstyrelsen.

Derfor vil boligminister Kaare Dybvad (S) nu stramme reglerne, skriver han i en mail til radiostationen.

”For brandkravene betyder det, at det med syvtommersøm bliver slået fast, at der ikke må dispenseres fra brandsikkerheden. Bestemmelsen forventes at træde i kraft 1. januar 2020.”

Altinget har tidligere skrevet om de mange uheldige sager om dødsbrande på kommunernes plejehjem. Du kan genlæse historien her.

Radionævn skal give svar
Selvom Radio24syv fra i dag af er lukket og slukket, har radiotavsheden endnu ikke lagt sig over den omdiskuterede kanal.

I dag skal Radio- og tv-nævnet, der i sidste uge gav sendetilladelse til Loud på den kommende dab-kanal, redegøre yderligere for deres beslutning.

Senest klokken 12 i dag skal de skriftligt besvare en lang serie af kritiske spørgsmål, som blandt andre Radio24syv har stillet til afgørelsen.

Du kan i mellemtiden få et overblik over noget af kritikken her eller læse alle spørgsmålene til Radio- og tv-nævnet her.

Ellemann frier til rød bloks klimalov
Når regeringen inden længe åbner op for forhandlinger om en klimalov, ønsker Venstre at være med ved bordet.

Det understreger formand Jakob Ellemann-Jensen (V) til Politiken, da han finder emnet for vigtigt til at lave smalle aftaler om.

”Det her er noget, der potentielt er så indgribende og omfattende for hele vores samfund, at der er nødt til at være en bredde på. Det går ikke at lave det alene i den røde familie eller den blå familie,” siger Ellemann-Jensen til Politiken.

Klimaloven skal sætte rammerne for Danmarks klimapolitik de næste årtier. Loven, der efter planen skal forhandles på plads i år, skal ifølge regeringens forståelsespapir med støttepartierne sætte et mål om 70 procents reduktion af udledningen af drivhusgasser i 2030.

Samme målsætning gik også Venstre med på i forbindelse med Folketingets åbningsdebat for knap en måned siden.

Regeringen aflyser lønstigning til ministre
Ifølge regeringens eget forslag til finanslov skulle de danske ministre have fået en lønstigning på fem procent til nytår.

Men den lønstigning er nu blevet aflyst, oplyser Skatteministeriet nu.

Sagen går tilbage til 2010, hvor daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i forbindelse med finanskrisen gennemførte en midlertidig lønnedgang på fem procent til ministrene. Den er blevet forlænget i flere omgange, men stod til at udløbe med 2019.

Læs også

Ifølge skatteminister Morten Bødskov (S) skal Folketingets partier dog have mulighed for at forhandle sig frem til de rigtige rammer for politikernes lønforhold.

”Derfor er det også helt naturligt, at vi nu i første omgang sikrer, at ministrene ikke får en stigning i deres løn. Vi starter med at forlænge nedsættelsen i et år, så vi har ordentlig tid til at finde en permanent og fair løsning,” skriver skatteminister Morten Bødskov i en kommentar til Ritzau.

Regeringens ministre får hver især en årsløn på 1,26 millioner kroner, på nær statsministeren, hvis årsløn lyder på 1,57 millioner, mens finansministeren og udenrigsministeren begge får 1,39 millioner kroner årligt.

Klaus Riskær fortryder politik-exit
Vi runder dagens overblik af med hos erhvervsmanden Klaus Riskær Pedersen, der stillede op til det seneste folketingsvalg i juni.

Han kunne dengang samle 3.067 personlige stemmer, hvilket ikke var nok til at komme i Folketinget, hvorfor han dengang meddelte, at han trak sig fra dansk politik.

Men den udtalelse trækker han i dag tilbage over for Politiken.

”Jeg meddeler nu, at jeg trækker tilbage, at jeg ikke ønsker at genopstille. Så længe vi er opstillingsberettigede, så genopstiller vi. I det nye år vil jeg stille og roligt tage stilling til, om vi skal begynde at samle vælgererklæringer igen og hvordan,” siger han til avisen.

Formelt har partiet, der også går under navnet Klaus Riskær Pedersen, status som opstillingsberettiget indtil august 2020. 

Det sker i dag:

  • Klokken 8.00: Danske Bank, der forsat slikker sine sår efter hvidvaskskandalen, kommer med regnskab for de første ni måneder af 2019. Også Novo Nordisk kommer fredag morgen med kvartalsregnskab. 
  • Klokken 9.30: Københavns Byret fortsætter med en nævningesag, hvor tre mænd er tiltalt for at have sendt droner, kameraer og andet udstyr til Islamisk Stat. 
  • Klokken 10.15: Skatteminister Morten Bødskov (S) er i dag kaldt i samråd om udskydelsen af det nye boligskattesystem.
  • Klokken 12.00: Radio- og tv-nævnet har deadline for besvarelse af de skriftlige spørgsmål, som Radio24syv og de øvrige bydere på dab-kanalen har indsendt i forhold til nævnets afgørelse om sendetilladelse.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00