Folkemødet får ny formand - og satser på comeback i 2021

FORMANDSKAB: Direktør i "Hjem for Alle" Vibe Klarup tager skridtet fra næstformand til formand i Foreningen Folkemødet som led i bestyrelses- og formandsrokade i foreningen.

Vibe Klarup har været med siden Foreningen Folkemødet blev stiftet og træder nu i karakter som ny formand. 
Vibe Klarup har været med siden Foreningen Folkemødet blev stiftet og træder nu i karakter som ny formand. Foto: Helga Theilgaard
Ghita Nidam Møller

Under Foreningen Folkemødets generalforsamling 15. september blev der skiftet ud i bestyrelsestoppen og formandsskabsposterne. 

Det betyder, at tidligere næstformand Vibe Klarup erstatter Jann Sjursen på formandsposten og kan byde Alfred Josefsen velkommen i bestyrelsen.

Det oplyser Foreningen Folkemødet i en pressemeddelese. 

Med Vibe Klarup som ny formand bliver foreningens fokus "at sikre et stærkt demokratisk comeback" i 2021 med flere debatformater til at skabe mangfoldighed, lyder det fra den nye formand.

Vi trænger til at mødes igen og sammen drøfte politik, udvikle løsninger og tale sammen om, hvordan vi løser tidens brændende udfordringer.

Vibe Klarup
Formand, Foreningen Folkemødet

Hun har siddet i bestyrelsen siden foreningens oprettelse i 2016 og kan desuden trække på sine erfaringer som direktør for ’Hjem til Alle’-Alliancen og som formand for Rådet for Socialt Udsatte.

Demokratisk nødvendighed
Folkemødet blev i år aflyst som følge af coronakrisen. Den nye formand ser det derfor som sin vigtigste opgave at gøre comeback til næste folkemøde. Hun vil samarbejde med sundhedsmyndighederne om de rette foranstaltninger for, at folkemødet uanset hvad kan lade sig gøre på den ene eller anden måde, udtaler formanden.

Det er nemlig helt afgørende, konstaterer hun og understreger den demokratiske nødvendighed af Folkemødet i 2021:

”Vi trænger til at mødes igen og sammen drøfte politik, udvikle løsninger og tale sammen om, hvordan vi løser tidens brændende udfordringer.”

For at fremme nuanceret og inkluderende debat, er en af hendes største mærkesager og højeste prioriteter udvikling af nye debatformer.

Foreningens nye drivkræfter
Det nye formandskab sker som følge af, at den tidligere formand Jann Sjursen trådte ud af bestyrelsen. 

Han bliver dog i foreningen og vil støtte op om den nye formand og bestyrelses arbejde henimod Folkemødets comeback i 17. til 20. juni 2021.

Derudover tiltræder Camilla Laudrup som ny direktør for Folkemødets Forening og forlader dermed sin seneste stilling som sekretariatsleder i DR.

Den erfarne erhvervsmand Alfred Josefsen tilslutter sig også den nye bestyrelse og skal styrke foreningens arbejde med sin baggrund inden for erhvervsliv, ledelsesrådgivning og bestyrelsesarbejde.

Foreningen Folkemødets bestyrelse består dermed nu af:

  • Vibe Klarup, direktør, Hjem til Alle-Alliancen, formand for Rådet for Socialt Udsatte (Formand for Foreningen Folkemødet)
  • Winni Grosbøll, Borgmester i Bornholms Regionskommune
  • Bruno Månsson, Advokat og indehaver af Paragraf Plus med møderet for Højesteret
  • Connie Hedegaard, Bestyrelsesformand i Concito – Danmarks grønne tænketank
  • Olav Hesseldahl, Engagementsdirektør i Ungdomsbureaet og medskaber af Ungdommens Folkemøde
  • Alfred Josefsen, Bestyrelsesformand i UNICEF Danmark, foredragsholder og ledelseskonsulent

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Vibe Klarup

Generalsekretær, Amnesty International Danmark, formand, Foreningen Folkemødet
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1996)

0:000:00