Lisbeth Knudsen: Opret et postcorona-råd, så vi kommer klogt ud af krisen

Perspektiv - ikke kun evaluering
Det er naturligvis hurtigt at tænke på genopbygning, mens pandemien endnu står på, men det bortleder heldigvis opmærksomheden fra den enorme usikkerhed, der er omkring os, og giver os håb om en lysere fremtid end i dag. Men det er også vigtigt, at vi tænker i, hvad vi kan lære af forløbet med pandemien.

Her tænker jeg ikke på den evaluering af forløbet, som Folketingets flertal har taget initiativ til. Den er helt sikkert nødvendig og rigtig, og det er sundt for demokratiet, at det er Folketinget, der styrer processen, skrivningen af kommissoriet for undersøgelsen og udvælgelsen af eksperterne, der skal gennemgå hele forløbet.

Vi har brug for at få kastet lys over, hvad der fungerede undervejs i krisestyringen, hvilke oplysninger der var til rådighed, og hvem der besluttede hvad og på hvilket grundlag. Hvad der var sundhedsfaglige råd og andre eksperters råd, og hvad der var politiske valg.

Jeg tænker på, at vi også har brug for en anden slags ekspertgruppe, som tager fat på opgaven med, hvordan vi fremadrettet kan indrette vores samfund, så det bliver stærkere, mere bæredygtigt, mere modstandsdygtigt over for kriser og mere inkluderende.

Så vi ender med at komme til at udleve visionen om building back better. Hvordan det skal gøres, kan der jo være mange forskellige politiske synspunkter på, men nogen skal tegne perspektiverne op for os. Det er det, jeg efterspørger.

Lars Løkke Rasmussen nedsatte som statsminister et Disruptionråd. Det blev til en snakkeklub for landets agendasættende erhvervsledere, de store interesseorganisationer og nogle få inviterede solister med særlige videnområder. En masse fine notater blev udarbejdet, og møder og diskussioner blev afholdt, men så døde effekten af det.

Postcoronaråd
Vi har ikke brug for et disruptionsråd 2.0, men for et postcoronaråd, som analyserer, hvordan coronakrisen kan bruges konstruktivt. Rådet skal ikke foretage politiske valg og afvejninger, men analysere de områder af vores samfund, som vi med coronakrisens smertelige, pludselige og omfattende påvirkning af samfundet bør nytænke.

Lad mig nævne nogle af dem:

• Vi har under coronakrisen været igennem det mest massive digitale kompetenceløft, som vi aldrig kunne have opnået på få uger uden at være tvunget ud i det. Hvordan holder vi nu fast i det kompetenceløft og udbygger det til den del af Danmarks befolkning, som ikke er kommet med, og hvordan bruger vi det aktivt på arbejdspladserne og i den offentlige velfærd?
• De praktiserende læger og store dele af den primære sundhedssektor fik pludselig et skub til at anvende telemedicin og videokonsultationer i stor udstrækning under coronakrisen, og det samme gjorde deres patienter. Hvordan holder vi fast i fordelene ved det og bruger erfaringerne til at øge digitaliseringen af den del af sundhedssektoren?
• Folkesundhedseksperter har længe frygtet en massiv sundhedskrise, især en global sundhedspandemi, i erkendelse af at en begivenhed af denne størrelsesorden ville underminere de normale måder, vi interagerer og bevæger os gennem verden. Desværre viste det sig at blive til virkelighed. Hvordan etablerer vi et beredskab til at styre os igennem næste gang, en sundhedskrise rammer os, for det gør den utvivlsomt. Hvordan får vi et mere helbredsmæssigt robust samfund?
• Hospitalerne præsterede på nul tid en kæmpe omstilling til midlertidige coronaafdelinger og nye samarbejdsformer, og omrokeringer af medarbejdere blev gennemført i krisens tegn. Hvad kan vi lære af det, og hvordan kan vi bruge det til at nytænke fleksibiliteten i sygehussektoren? Skal sygehusene indrettes på en anden måde både fysisk og organisatorisk?     
• Hvordan bruger vi erfaringerne fra den store udbredelse af hjemmearbejdet på en fornuftig måde til at bygge og indrette erhvervslokaler og virksomhedsdomiciler anderledes og mindre i fremtiden og til at skabe fornuftige rammer om hjemmearbejdet?
• Også offentlige bygninger og institutioner kan måske indrettes anderledes i fremtiden og have flere funktioner i løbet af en dag. Skal vi i øvrigt til at have permanente afstandskrav, når vi er sammen i flok?
• Hvis vi arbejder mindre på kontor og mere hjemme, så bruger vi mindre tid på transport. Betyder det, at vi skal måske nytænke hele det område? Hvad har vi brug for af kollektiv transport og landeveje i fremtiden, hvis vi arbejder meget mere hjemmefra?
• Hvad vil det i sig selv betyde for den grønne omstilling og CO2-mængden, hvis vi i de kommende år faktisk målrettet inspirerer til og skaber rammerne for øget hjemmearbejde og mindre transport? Tag eksemplet fra Facebook, som nu har tilbudt deres 45.000 medarbejdere at arbejde hjemmefra på mere permanent basis, og som vil omdanne deres kontorer til mødesteder i stedet for arbejdssteder. De forventer over de næste 5-10 år, at halvdelen af deres medarbejdere arbejder hjemmefra på permanent basis.
• Hele uddannelsessektoren fra folkeskolen til universiteterne blev kastet ud i digital undervisning og en kæmpe omstillingsproces på få uger. Hvad kunne vi med fordel lære af det? Vi vender næppe tilbage til en 100 procent digital undervisning, men blended learning-modeller vil formentlig blive mere og mere anvendt. Hvad betyder det for indretning af vores uddannelsesinstitutioner, lærerkompetencer og undervisningsmaterialer?
• Mange erhvervsvirksomheder oplevede, at deres forsyningskæde pludselig brød sammen på grund af corona og lukkede landegrænser. Danske virksomheder stod pludselig uden de delkomponenter, som ikke kunne undværes til de færdige produkter, eller de færdige produkter, som skulle på hylderne herhjemme for at få forretningen til at køre rundt. Hvor stor indflydelse får det på fremtidens produktion, logistik og arbejdspladser, at vi nu har oplevet, hvad en sundhedskrise kan udløse? 

Det lille katalog af smagsprøver her burde i sig selv være nok til at understrege, at vi som samfund har brug for at gå med på building back better oven på coronaen og skabe et grønt miljø og en ny tankegang omkring vores samfundsindretning, som er tænkt digital, tænkt til skabelsen af nye typer arbejdspladser, mere robust, med større personlig frihed og mere inkluderende. Ikke kun en klimaplan, selv om det er stort nok.
 

-----

Lisbeth Knudsen er tværgående chefredaktør på Mandag Morgen/Altinget og formand for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler. 

Debatindlæg kan sendes til [email protected].