Økonomer tvivler ikke: Staten bliver nødt til at føre ekspansiv finanspolitik

ØKONOMI: Coronakrisen gør, at staten skal øge investeringer i samfundet, der får efterspørgslen til at stige. Det er "fornuftigt" og en "unik chance" for klimaomstillingen, vurderer økonomer.

Kernen i dansk politik bliver i de kommende måneder, hvordan politikerne sætter gang i økonomien på den anden side af coronakrisens hjælpepakker.

Politikere som finansminister Nicolai Wammen (S) og partiformand Jakob Ellemann-Jensen (V) har under krisen talt varmt om at satse på ekspansiv finanspolitik, som ved at øge investeringer i samfundet får efterspørgslen til at stige.

"Der bliver behov for at føre ekspansiv finanspolitik," siger Det Økonomiske Råds formand, Carl-Johan Dalgaard. "Vi kan forhåbentlig se ind i en verden om et begrænset antal uger, hvor økonomien er helt eller delvist lukket op igen, og hvor en ekspansiv finanspolitik vil være nødvendig," siger han.

Det er Jesper Jespersen, som er professor emeritus ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, enig i.

"Svaret er et ubetinget ja, fordi der mangler efterspørgsel. Efterspørgslen kommer ikke af sig selv. Jeg tror, at 90 procent af alle økonomer er enige i, at ved et midlertidigt efterspørgselsbortfald kan investeringer – ikke mindst statslige – gøre en forskel," siger han. 

Venstre vil sætte gang i statsligt byggeri
Alene de seneste to døgn har Dansk Industri, Nationalbanken og Venstre fået ekspansiv finanspolitik på dagsordenen.

Venstre foreslår at sætte gang i statslige byggeprojekter, heriblandt at bygge havvindmølleparker, anlægge veje og renovere almene boliger, for i alt 112 milliarder kroner.

Ud over Venstre har Dansk Industri opfordret til at kickstarte dansk økonomi med klimainvesteringer, mens Nationalbanken har præsenteret en dyster analyse om krisens konsekvenser for Danmarks økonomi og foreslået, at staten med nye finanspolitiske investeringer skubber økonomien i gang.

Carl-Johan Dalgaard har "ikke lyst til at kommentere på konkrete, enkeltstående forslag".

"Men jeg vil sige rent principielt, at hvis man i forvejen ville gennemføre investeringer, fordi de er samfundsøkonomisk rentable, giver det glimrende mening. Men man skal passe på med at lave investeringer, som man ikke ville foretage i forvejen, fordi det tager lang tid, før den fulde effekt viser sig på økonomien," siger han.

Jesper Jespersen påpeger, at politikerne ikke kun skal have blik for den offentlige sektor, når de poster penge ud i samfundet efter krisen.

"Diskussionen overser i min optik ofte, at offentlig og privat sektor bør analyseres under et tag. Enten er det, fordi man glemmer, at den offentlige sektor er et spejlbillede af den private sektor, eller fordi man har den meget neoklassiske opfattelse af, at den private sektor er selvstabiliserende. Al empirisk erfaring tilsiger, at det er den private sektor ikke. Man skal både i medgang og modgang, hvis man har ansvaret for hele samfundsøkonomien, se på hele samfundsøkonomien," siger han.

Storebæltsbroen er et klassisk eksempel
Normalt kan staten føre ekspansiv finanspolitik ved, at den enten giver skattelettelser eller øger de offentlige investeringer.

Et "klassisk eksempel" er byggeriet af Storebæltsbroen, som politikerne satte i gang, da den højeste arbejdsløshed siden efterkrigstiden havde ramt Danmark, fortæller økonom Jesper Jespersen fra Roskilde Universitet.

Modsat kan værktøjet med skattelettelser blive sværere at tage i brug. Det giver splittelse på Christiansborg, fordi politikerne – når tilstandene har stabiliseret sig – skal tage stilling til at justere på skattesatserne igen.

"Du kan være helt sikker på, at når politikerne skal sætte skattesatserne til det gamle leje, melder den politiske diskussion mellem højre og venstre sig. Politikerne glemmer, hvorfor de satte satserne ned," siger han.

Unik chance for klimaomstillingen
Som følge af coronakrisen vil det være "fornuftigt" at foretage samfundsrelevante investeringer, vurderer overvismand Carl-Johan Dalgaard.

"Det gælder selvfølgelig også i klimaomstillingen, hvis der er konkrete, statslige investeringer, som alligevel skulle gennemføres," siger han.

Borgerne skal ikke være særlig vidtskuende for, at de kan pege på, at staten oplagt kan investere i den grønne sektor og klimaomstillingen.

"Det her er en unik chance for at påbegynde den i manges øjne – også i politikernes øjne – nødvendige omstilling. Kritikere vil sige, at det har vi ikke råd til. Men det er et fejlræsonnement. Når der er ledig arbejdskraft, har man netop et samfundsøkonomisk råderum, der kan benyttes til at omstille samfundet," siger han.

Begge økonomer vurderer, at hvis staten ikke fører en ekspansiv finanspolitik, får det konsekvenser. 

"Genopretningen, som kommer til at følge efter krisens umiddelbare forstyrrelser, kan foregå i et meget hastigere tempo med en ekspansiv finanspolitik, end hvis staten tillader et meget stort tilbagefald i efterspørgslen," siger Carl-Johan Dalgaard.

Forrige artikel Coronakrisen udskyder COP26-klimatopmødet Coronakrisen udskyder COP26-klimatopmødet Næste artikel Institut for Menneskerettigheder: Institut for Menneskerettigheder: "De nye hastelove udfordrer danskernes menneskerettigheder"
Magnus Heunicke trækker omstridt lovforslag efter kritik

Magnus Heunicke trækker omstridt lovforslag efter kritik

PERSONLIGE DATA: Sundhedsministeren har fået kritik for at "snige" et forslag om at give myndighederne adgang til hemmelige telefonnumre på coronasmittede og deres kontakter ind i behandlingen af et andet lovforslag. Nu trækker han det tilbage.