BUPL: Et symbolsk løft til børneområdet

Af Elisa Bergmann
Formand for BUPL

Nu er det jo sådan, at vi ikke kan udvikle kvaliteten i vores daginstitutioner blot ved hjælp af symbolik og håndører. Udfordringen kræver, at politikerne på Christiansborg og ude i kommunerne tør tage de nødvendige skridt og for alvor investere i vores børn og i de pædagoger, der sørger for, at Lars, Lise, Mohammed og alle de andre børn bliver udviklet, styrket, trøstet og en del af stærke børnefællesskaber, mens far og mor er på arbejde.

Og uanset, hvordan vi vender det, så hænger et børnetal, der går op, altså ikke sammen med normeringer, der går ned. Ifølge prognoser stiger antallet af børn under seks år med hele 16 procent frem mod 2025. Det betyder, at vi risikerer at komme til at mangle 9.400 pædagoger.

I det store billede er 580 millioner kroner et meget beskedent beløb i forhold til de udfordringer, som børneområdet står over for. Delt op over fire år svarer det i gennemsnit til 145 millioner om året.

Skulle hele beløbet bruges på at ansætte flere pædagoger, ville det svare til, at der blev 360 flere pædagoger. I forvejen er antallet af pædagoger historisk lavt. Der mangler 4000 fuldtidsansatte pædagoger på landsplan, hvis man måler normeringerne i daginstitutionerne i dag op imod niveauet i 2009.

Afgørende at få løftet ambitionerne

Forskning fra det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) dokumenterer det meget tydeligt i rapporten ”Daginstitutionens betydning for børns udvikling”: Børn i daginstitutioner af høj kvalitet klarer sig bedre i skolen, bedre i voksenlivet og er i mindre fare for at ryge ud i kriminalitet senere i livet.

I det store billede er 580 millioner kroner et meget beskedent beløb i forhold til de udfordringer, som børneområdet står over for. Delt op over fire år svarer det i gennemsnit til 145 millioner om året.

Elisa Bergmann, formand for BUPL

Det er derfor afgørende, at vi også får løftet de faglige ambitioner for dagtilbuddene. I gennemsnit har kun 6 ud af 10 af de voksne, der arbejder i vuggestuer og børnehaver, en uddannelse som pædagog. Det er alt for uambitiøst på vores børns og samfunds vegne. Det kan nemlig godt betale sig på den måde at forebygge. Men det er ikke gratis.

Vi har brug for at få hævet andelen af pædagoger betragteligt. For det kræver veluddannede professionelle at skabe de stærke lærings- og udviklingsmiljøer, som vi deler børneminister Ellen Trane Nørbys ambitioner om, at der skal til.

Ministeren har gjort klart, at udmøntningen af de 580 millioner kroner på finansloven for 2017 vil blive forhandlet i forbindelse med, at regeringen i det nye år præsenterer sin nye dagtilbudsreform. Og hun har ladet forstå, at de 580 millioner kroner både skal bruges på et generelt løft i institutionerne og på et særligt fokus på at bryde den negative sociale arv ved en styrket, tidlig indsats.

Der skal tilføres ekstra pædagoger

Vi bakker fuldt op om et styrket samarbejde om de udsatte børn. De har brug for en særlig kvalificeret indsats.

Derfor foreslår vi sociale normeringer, så der tilføres ekstra pædagoger i de mest belastede daginstitutioner. Vi ser også et behov for et endnu stærkere forældresamarbejde samt en meget tidligere indsats over for disse familier blandt andet gennem et samarbejde med sundhedsplejen.

Jeg finder det oplagt, at regeringen bruger den nye dagtilbudsreform som anledning til at vedtage en målsætning om en pædagogandel i daginstitutionerne, som vi også kender det på skoleområdet, i forbindelse med folkeskolereformen.

Her vedtog politikerne i 2013 en målsætning om, at andelen af linjefagsuddannede lærere skulle hæves til 95 procent frem mod 2020. På samme måde kan politikerne være med til at hæve den kvalitet, vi tilbyder børn og forældre i dagtilbuddene, ved at sætte et mål for andelen af pædagoger. Jeg mener, at det vil være realistisk med en andel på 80 procent frem mod 2025.

I den forbindelse bemærker jeg med tilfredshed, at vi på det seneste har hørt flere ordførere fra partierne bag finansloven udtale sig positivt om det forslag.