Ældre Sagen: Brug nu pengene på finansloven som aftalt

Af Bjarne Hastrup
Direktør i Ældre Sagen

I Finansloven 2017 er der to milliarder kroner i 2017-2020 til at fremme en værdig ældrepleje, der blandt andet anvendes til klippekort på plejehjem og bedre ældremad. Det er initiativer, der rammer helt rigtigt.

Ældre Sagen har længe anbefalet en forbedret indsats for svækkede ældre.

Plejehjemsbeboere er nogle af de svageste mennesker i samfundet – ellers var de slet ikke på plejehjem. Mange plejehjemsbeboere er demente og/eller fysisk svækkede. Vi ved – både fra undersøgelser og fra personlige besøg på mange plejehjem – at det sociale liv ofte er utilfredsstillende.

Mange beboere føler, at tiden er lang, og de er ensomme. Derfor er det et godt initiativ med en klippekortordning, der eksempelvis kan bruges til noget socialt, mere tid til snak og samvær, en tur ud i den friske luft eller til at være med til at bage.

Udfordringen
Det vil dog være en udfordring, at alle beboere – også de allersvageste – får mulighed for at bruge ordningen. Beboere med demens er ikke altid i stand til selv at udtrykke ønsker og behov. Det er nødvendigt, at nogen kender den enkeltes livshistorie, interesser, behov og personlighed. Og et godt samarbejde med pårørende.

Det vil dog være en udfordring, at alle beboere – også de allersvageste – får mulighed for at bruge ordningen. Beboere med demens er ikke altid i stand til selv at udtrykke ønsker og behov.

Bjarne Hastrup, direktør i Ældre Sagen

Her har vi befolkningen med os. Ældre Sagens Fremtidsstudie viser nemlig, at et flertal i de ældre generationer ønsker at bevare og udbygge velfærdsstaten. Ikke mindst for at sikre pleje og omsorg til de ældste.

Også puljen til bedre mad rammer et område med stort behov. Kommunerne leverer hver dag mad til cirka 86.000 plejehjemsbeboere og hjemmeboende ældre fra private eller offentlige leverandører.

Hver femte plejekrævende ældre lider af underernæring. Hvis maden ikke glider ned, har det store konsekvenser for livskvalitet og helbred. Underernæring koster samfundet omkring seks milliarder kroner årligt. Bedre mad er derfor en investering i både livskvalitet og sundhed. Bedre mad kan også forebygge indlæggelser og mindske behovet for hjælp og pleje.

Godt med opfølgning på værdighedsmilliard
Det er nu vigtigt, at de midler, der er afsat på finansloven, virkelig bruges til at forbedre kvalitet i plejen, bedre mad og måltider og så videre.

Vi har desværre før set, at midler fra finansloven helt eller delvis er blevet brugt til at ”lukke huller” i de kommunale budgetter – og ikke reelt har ført til kvalitetsløft.

Dette har også været et problem i forhold til værdighedsmilliarden. Vi er derfor glade for, at der i finanslovsforliget er aftalt en tættere opfølgning af kommunernes brug af værdighedsmilliarden. Vi opfordrer til, at man i denne opfølgning ikke kun ser på brugen af værdighedsmidlerne – men ser på hele ældrebudgettet.

Vi vil sikre, at kommunerne ikke bruger værdighedsmilliarden med den ene hånd og skærer ned på andre dele af ældrebudgettet med den anden.