Debat

Cabi: At få flere med handicap i arbejde kræver, at jobcentrerne bruger de muligheder, de har i værktøjskassen

Med de nuværende konjunkturer i samfundet er der god grund til at sætte turbo på brugen af de handicapkompenserende ordninger. Det kræver, at jobcentrene er opmærksomme på at bruge dem i endnu større udstrækning, skriver Mette Rønnau.

Der er masser af muligheder i jobcenterets værktøjskasse for at give personer med kognitive funktionsnedsættelser den nødvendige støtte, så de kan varetage et job på enten fuldtid eller deltid, mener Cabi.
Der er masser af muligheder i jobcenterets værktøjskasse for at give personer med kognitive funktionsnedsættelser den nødvendige støtte, så de kan varetage et job på enten fuldtid eller deltid, mener Cabi.Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Mette Rønnau
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Den akutte mangel på hænder vil på sigt ramme velfærden lige så hårdt, som den vil ramme virksomhederne. Nogle arbejdsgivere er derfor begyndt at se efter kandidater i udlandet, men der er ledige hænder at finde herhjemme.

I Danmark har vi en stor gruppe mennesker med et handicap, der på trods af en funktionsnedsættelse står klar til at tage et job. Særligt blandt dem, der har et usynligt handicap, er der et stort uudnyttet potentiale.

De mennesker, som vi taler om, er dem, der har kognitive funktionsnedsættelser forårsaget af for eksempel angst, PTSD, autisme, ADHD, stress, depression eller følgevirkningerne af en hjernerystelse eller kræftbehandling.

Fakta

Hvordan får vi flere personer med handicap i arbejde? 

Der er ganske enkelt ikke nok hænder og hoveder i danske virksomheder, og det kræver politisk handling, lyder kritikken fra flere aktører fra dansk erhvervsliv, som efterspørger en mere ambitiøs finanslov til at løfte arbejdsudbuddet.

Samtidig kalder Danske Handicaporganisationer det ”et selvmål”, hvis gruppen af ledige personer med funktionsnedsættelser stadig tæller 49.000 næste år – mennesker, som alle står klar til at tage et arbejde.

Hvordan kan kommunerne for eksempel bedst muligt hjælpe personer med handicap i arbejde, og hvad er grunden til den store variation i jobcentrenes praksis? Mangler der viden om og redskaber til screening af handicap, kvalifikationer og uddannelsesniveau? Og hvad mangler politikerne at få taget livtag med for at løse udfordringen?  

Altinget Social spørger de næste uger, hvilke tandhjul der bør skrues på for, at flere personer med handicap kommer i arbejde.  

Ønsker du at deltage i debatten, så skriv til [email protected].

 

Denne gruppe har desværre mere end almindeligt svært ved at få eller fastholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet.

Der findes flere undersøgelser, der viser, at netop personer med kognitive funktionsnedsættelser har en langt lavere beskæftigelsesfrekvens end personer med et fysisk handicap.

Der er ellers masser af muligheder i jobcenterets værktøjskasse for at give personer med kognitive funktionsnedsættelser den nødvendige støtte, så de kan varetage et job på enten fuldtid eller deltid.

Jobcenterets værktøjskasser skal i brug
Med de handicapkompenserende ordninger er der nemlig store muligheder for at tildele personer med kognitive funktionsnedsættelser den rette hjælp eller støtte.

Det kan for eksempel være personlig assistance til at planlægge og strukturere arbejdet, hjælp til gentagne instruktioner, støtte til at indgå i sociale sammenhænge på arbejdspladsen, eller tildeling af en kontaktperson, der løbende holder øje med trivslen. Den helt store udfordring er, at de handicapkompenserende ordninger ikke anvendes i tilstrækkeligt omfang.

Fra politisk side er der allerede iværksat flere initiativer for at gøre landets jobcentre opmærksom på ordningerne. Det ændrer dog ikke på, at ordningerne kunne have langt større bevågenhed i jobcentrene og hos landets virksomheder.

Netop nu er Cabi i gang med projektet 'Flere med kognitive handicap i job' i samarbejde med 12 kommuner. Ved projektets start medio 2020 kunne vi konstatere, at flere af de involverede jobcentre havde en meget begrænset viden om brugen af de handicapkompenserende ordninger til personer med kognitive funktionsnedsættelser. 

Når ordningerne en sjælden gang blev brugt, var det primært til personer med et synligt, fysisk handicap. Men det er ikke umuligt at gøre en forskel. Det viser erfaringer fra projektet.

I Kolding Kommune er det i løbet af bare 14 måneder lykkedes for jobcentret at få 38 mennesker med kognitive funktionsnedsættelser i job eller fastholdt i et eksisterende job ved hjælp af de handicapkompenserende ordninger.

Potentialet er stort
Det fine resultat er kommet i hus, efter at jobcenterets medarbejdere haft udvidet fokus på, hvordan de handicapkompenserende ordninger er skruet sammen.

De har desuden haft øget opmærksomheden på, hvad der kendetegner en kognitiv funktionsnedsættelse og været nysgerrige på at spotte, om en person udviser tegn på en kognitiv funktionsnedsættelse.

Samtidig har medarbejderne tænkt de handicapkompenserende ordninger ind i en given arbejdssituation i en virksomhed og haft fokus på at vejlede virksomhederne om de støttemuligheder, der er ligger i ordningerne.

Den helt store udfordring er, at de handicapkompenserende ordninger ikke anvendes i tilstrækkeligt omfang

Mette Rønnau
Direktør, Cabi

Eksemplet fra Kolding viser, at der er et stort potentiale i at bruge de handicapkompenserende ordninger til mennesker med kognitive funktionsnedsættelser. For rigtig mange personer fra denne gruppe kan sagtens opnå et job, hvis blot de får kompenseret deres funktionsnedsættelse.

Og kommer flere i job, er gevinsterne på både den menneskelige og samfundsøkonomiske konto nærmest uvurderlige.

Med de nuværende konjunkturer i samfundet er der al mulig grund til at sætte turbo på brugen af de handicapkompenserende ordninger.

Det kræver dog, at jobcentrene er opmærksomme på at bruge dem i endnu større udstrækning, end tilfældet er i dag, og at virksomhederne ser potentialet i at ansætte medarbejdere, selvom de skal kompenseres for at kunne varetage jobbet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Rønnau

Direktør, Cabi, formand for juryen, CSR People Prize
cand.merc. i organisation og afsætning (Handelshøjskolen, Århus. 1992)

0:000:00