Unge med handicap: Selvtillid har stor betydning for vores jobmuligheder

Danmark skriger på arbejdskraft. Men der er fortsat mennesker med handicap, der står uden for jobfesten. Hertil kæmper studerende med funktionsnedsættelse hårdere for at få en fod inden for jobmarkedet.

Generelt ligger ledigheden for studerende med funktionsnedsættelse højere end studerende uden, og denne forskel er endnu større for gruppen af studerende med psykiske funktionsnedsættelser.

Skal vi for alvor have vendt skuden, kræver det, at vi begynder at gøre noget andet i morgen, end vi gør i dag. Det kræver investering fra virksomheder, fra kommuner og ja, fra unge med handicap selv.

Vi er enige i de mange tidligere indlæg bragt her i debatten, hvor flere sætter spot på beskæftigelsessystemet og arbejdsgiveres manglende viden om handicap og kompenserende ordninger. Det er en udfordring, der skal løses.

For potentielle chefer tør ikke at ansætte en gruppe medarbejdere, hvis udfordringer de ikke forstår og kender. Og beskæftigelsessystemet er på nuværende tidspunkt ikke i stand til at tilbyde den hjælp, unge med handicap har brug for.

Det er til trods for, at de efterspørger den mere end folk uden et handicap, men i langt mindre grad modtager den.

Kampen for at finde fodfæste på arbejdsmarkedet blandt unge med handicap skyldes derfor helt sikkert ydre barrierer i omgivelserne, men de bunder også i indre og personlige barrierer, som de i dag ikke får den nødvendige hjælp til at overkomme.

Lav selvtillid og selvværd er en faktor
Mange unge med handicap har lavere selvtillid, tiltro til egne evner og flere bekymringer om, hvordan andre opfatter dem. Forskning viser, at disse aspekter har stor betydning for deres muligheder for at komme i arbejde og på troværdig vis gøre arbejdsgivere trygge nok til at ansætte dem.

Unge med handicap mangler typisk også erhvervserfaring fra fritids- og studiejob, ligesom de sjældnere end andre unge har et jobrelevant netværk at trække på.

De indre barrierer betyder, at unge med handicap i højere grad har brug for støtte og vejledning fra beskæftigelsessystemet

Mads Edelvang-Pejrup og Ditte Rejnholdt Rudolfsen
Hhv. formand og sekretariatsleder, Sammenslutning af Unge med Handicap

Dertil kommer, at mange unge med handicap er vant til at rette lygten hen på alt det, de ikke kan frem for det, de godt kan. For at få hjælp og støtte til at leve et så selvstændigt liv som muligt skal alt det, de ikke kan, beskrives grundigt.

Mange unge med handicap er derfor ikke trænet i at sælge deres kompetencer, men dygtige til at beskrive deres udfordringer. Det giver ganske enkelt ikke de bedste forudsætninger for at skabe sig adgang til arbejdsmarkedet; for arbejdsgivere ansætter på kompetencer. Systemet er altså med til at træne de forkerte muskler.

De indre barrierer betyder, at unge med handicap i højere grad har brug for støtte og vejledning fra beskæftigelsessystemet, men mange oplever desværre ikke at få den nødvendige hjælp til at overkomme deres særlige beskæftigelsesbarrierer.

Lygten skal rettes mod kompetencer
I vores optik er der behov for en beskæftigelsesindsats målrettet specifikt til unge ledige med handicap, der har fokus på, hvad netop de har brug for.

Det er en indsats, der handler om at få øje på sine egne styrker og sine egne behov. En indsats der klæder dem på til at vide noget om arbejdsmarkedets forventninger og det at begå sig på en arbejdsplads med alt, hvad det indebærer.

Alt sammen med det fokus at unge ledige med handicap bliver klædt godt på til at kommunikere deres styrker, udfordringer og løsninger, i første omgang over for en arbejdsgiver for at lande jobbet, og siden for kollegager for at få et godt samarbejde og trives i jobbet.

Kommuner skal stille med målrettet tilbud
Når der fortsat er arbejdsgivere, der er usikre på at ansætte personer med handicap, så er det ikke kun viden, kompenserende ordninger og samarbejder, der er en del af løsningen.

Unge med handicap får i dag ofte tilbud, der er målrettet ledige generelt

Mads Edelvang-Pejrup og Ditte Rejnholdt Rudolfsen
Hhv. formand og sekretariatsleder, Sammenslutning af Unge med Handicap

Det kræver også, at unge med handicap kan fremhæve deres kompetencer, har indsigt i egne evner og kan italesætte skånebehov, så de ikke skræmmer, men på en overbevisende måde skaber tryghed hos arbejdsgiveren. Det er den muskel, vi skal træne.

Målrettede tilbud til ledige med handicap er i dag ikke en udbredt praksis blandt jobcentrene. Unge med handicap får i dag ofte tilbud, der er målrettet ledige generelt. Det kan være CV kurser og lignende. Men de svarer ofte ikke på de udfordringer, som unge med handicap har, når de skal ind på arbejdsmarkedet.

Derfor er der behov for, at kommunerne stiller et målrettet tilbud til rådighed for unge ledige med handicap. For kun med den særegne indsats får de lige muligheder med andre unge. Vi er i gang med at udvikle på området med støtte fra Velux Fonden i Ban vejen for Job, og vi ser rigtig gode takter, der viser, at en specifik målrettet indsats gør en forskel. Vi står altså ikke på bar bund, og løsninger er i gang med at blive udviklet.

Det kan lyde dyrt, men det er det sandeligt også at have en stor gruppe af mennesker fastlåst på passiv forsørgelse. Investerer vi ikke i mennesker med handicap nu, går der både menneskelig og samfundsmæssig stor værdi tabt.