Debat

EL-borgmester: Fjern barrierer og fordobl beløbsgrænsen for det sociale frikort

Der er ingen tvivl om, at det sociale frikort har haft en stor værdi for samfundets mest udsatte, og derfor bør man gøre ordningen permanent. Men der er er brug for tiltag til at matche frijobbere og virksomheder, skriver Karina Vestergård Madsen (EL).

I København har en række aktører haft succes med mere håndholdt at matche borger og virksomhed, skriver Karina Vestergård Madsen (EL).
I København har en række aktører haft succes med mere håndholdt at matche borger og virksomhed, skriver Karina Vestergård Madsen (EL).Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Karina Vestergård Madsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Egentlig synes jeg, det er ærgerligt, at der overhovedet er behov for det sociale frikort. Jeg foretrækker et reelt rummeligt arbejdsmarked frem for særordninger.

Men det bedste må ikke blive det godes fjende. Og det sociale frikort er godt.

Når jeg har været rundt i Den Brune Kødby ved Halmtorvet i København og mange andre steder, har jeg gang på gang hørt om, hvad frikortet har betydet for nogle af de allermest udsatte københavnere. 

Temadebat

Har det sociale frikort vist sit værd?
Med det sociale frikort får misbrugere, hjemløse og psykisk syge mulighed for at tage en række små, timelønnede job uden at blive trukket i sociale ydelser. Flere partier på Christiansborg er nu klar til at gøre ordningen permanent og flere sociale aktører bakker op.

Derfor spørger Altinget Social, hvordan det sociale frikorts fremtid skal se ud: Har ordningen med det sociale frikort har vist sit værd i forhold til LA’s oprindelige ambitioner? Er det lykkedes at inddrage private virksomheder tilstrækkeligt? Og er der behov for at justere ordningen, hvis den skal gøres permanent?

Om temadebatter:
Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].  

I København har 700 mennesker brugt frikortet, siden der i 2019 blev mulighed for det. De har oplevet at blive en del af et arbejdsfællesskab og at få en struktur i en hverdag, der for manges vedkommende kan være kaotisk og koncentreret om et misbrug. 

De har med fået en større værdighed og en højere livskvalitet. Alene det gør, at jeg vil betegne det sociale frikort som en succes.  

Derfor håber jeg virkelig også, at man på Christiansborg vælger at lade ordningen fortsætte og gør den permanent. Her håber jeg samtidig, at politikerne vil foretage nogle vigtige justeringer. 

Behov for matchning
For det første er der behov for en mere håndholdt indsats, der kan matche borgere og arbejdspladser. 

De første år med frikortet har vist, at den matchning ikke sker af sig selv. 

Flere og flere københavnske virksomheder er godt nok begyndt at ansætte frijobbere. Men ordningen kan sagtens blive endnu mere udbredt. Derfor bør man lade sig inspirere af den ordning, som man har fået stablet på benene det sted i landet, hvor det sociale frikort fungerer allerbedst – nemlig på Vesterbro i København.

For det første er der behov for en mere håndholdt indsats, der kan matche borgere og arbejdspladser

Karina Vestergård Madsen (EL)
Socialborgmester, Københavns Kommune

Her er Mændenes Hjem, Brugernes Akademi og Reden med fondsmidler i ryggen dannet Socialt Frikort Vesterbro, hvor man har ansat en medarbejder, der er dedikeret til at matche sociale frijobbere med lokale virksomheder.

Medarbejderen kender de lokale frijobbere, og hun kender de lokale virksomheder og deres behov. Derfor kan hun hjælpe dem med at finde hinanden, og den funktion er noget, man bør udvide ordningen til også at omfatte.

Fjern barrierer og hæv beløbet
For det andet er der behov for at gøre set-uppet omkring det sociale frikort mere smidigt. I dag er der nogle begrænsninger for, hvem der kan bruge frikortet, som bør fjernes. For eksempel kan man ikke få tildelt frikortet, hvis man har været indskrevet på en uddannelse inden for det seneste år, selv om man aldrig er startet.

Vi kan se, at der er en del, som kunne have gavn af frikortet, og som godt nok har været tilmeldt en uddannelse inden for det seneste år, men aldrig har påbegyndt den. De mennesker skal selvfølgelig have lov til at gøre brug af frikortet. 

På samme måde bør man gøre op med opholdskravet, der betyder, at man skal have opholdt sig i landet i ni ud af de seneste ti år for at være berettiget til frikortet.

I dag er der nogle begrænsninger for, hvem der kan bruge frikortet, som bør fjernes

Karina Vestergård Madsen (EL)
Socialborgmester, Københavns Kommune

I København står vi med nogle borgere, som egentlig ville være i målgruppen for det sociale frikort og for hvem det kunne være en åbning til det danske arbejdsmarked. Men som på grund af opholdskravet ikke kan få det tildelt. Det skal vi have lavet om på.

Endelig bør man se på beløbsgrænsen, der i dag er på 20.000 kroner om året. Her i København oplever vi, at der er en del frijobbere, som relativt tidligt på året når den grænse.

Det er ærgerligt for de personer, der har fundet ind i en god hverdagsrytme med et socialt frijob, at de pludselig ikke kan arbejde mere i det indeværende år. Og som vel at mærke stadig er et sted i livet, hvor de ikke kan gå ud og varetage et job på ordinære vilkår. Derfor bør man se nærmere på, om ikke beløbsgrænsen kunne hæves til for eksempel 40.000 kroner.

Alt i alt handler det om at få tilpasset det sociale frikort, så flere kan få gavn af en ordning, som giver højere livskvalitet og større værdighed til nogle af samfundets mest udsatte mennesker.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karina Vestergård Madsen

Socialborgmester (EL), Københavns Kommune
cand.com.

0:000:00