Socialrådgivere: Det sociale frikort skal understøttes af en håndholdt social indsats

Hensigten bag det sociale frikort har fra starten været god. Det er både menings- og respektfuldt at give mennesker uden hjem, mennesker med misbrug og mennesker med psykisk sygdom mulighed for lønnet arbejde uden at blive trukket i sociale ydelser. 

Fordi en sårbar borger af gode grunde ikke er i stand til at passe et ”normalt” arbejde, er det ikke ensbetydende med, at borgeren slet ikke kan eller ikke har lyst til at arbejde.

Derfor vil jeg gerne opfordre politikerne til at gøre ordningen permanent. Målgruppen består af mennesker, der har svært ved livet, og de har brug for en langsigtet indsats.

Her kan frikortet spille en positiv rolle, men det er ikke hensigtsmæssigt, at det kun forlænges et par år ad gangen. Det skaber usikkerhed for både borgerne og socialrådgiverne, der skal administrere det.

Frikortet bygger op og videre
I vinter mødte jeg en gruppe udsatte borgere, som ved hjælp af det sociale frikort solgte juletræer og pyntegrønt i en lille bod på Halmtorvet i København.

De fortalte, at det betød meget for dem at være en del af et arbejdsfællesskab, og tilmed oplevede de at gøre en konkret forskel for de juleglade kunder. Selvfølgelig betød det også meget, at de kunne tjene lidt ekstra ved siden af deres offentlige forsørgelse.

Der er fortsat potentiale til at udbrede det sociale frikort til endnu flere

Mads Bilstrup
Formand, Dansk Socialrådgiverforening

På samme måde hører jeg fra socialrådgivere, som arbejder med udsatte mennesker, at frikortet er en rigtig god, fleksibel og ubureaukratisk ordning, der giver nogle af de mest udsatte mulighed for at deltage i samfundet på deres egne præmisser.

Det øger både livskvaliteten og selvværdet. Derfor er jeg glad for, at flere og flere får gavn af det sociale frikort, hvilket Socialstyrelsens nye evaluering af forsøgsordningen viser.

Et mere mangfoldigt frikort
Men selvom ordningen tydeligt har været en succes, er der fortsat potentiale til at udbrede det sociale frikort til endnu flere, herunder kvinder og udsatte borgere med anden etnisk baggrund end dansk.

Den nye evaluering viser nemlig, at blandt borgere med et socialt frikort er 60 procent mænd og 85 procent af dansk oprindelse. Så får frikortet lov at blive permanent, kan det blive relevant at skærpe fokus på udsatte med anden etnisk baggrund end dansk.

Ydermere viser evalueringen, at 87 procent af ansættelserne med socialt frikort foregår i private virksomheder, der også omfatter ngo’er og socioøkonomiske virksomheder. Det er mit indtryk, at der ofte er tale om ansættelser i frivillige organisationer, ngo’er og socialøkonomiske virksomheder, som ofte kender målgruppen og har forståelse for borgernes behov.

Samtidig er det vigtigt at understrege, at det sociale frikort ikke gør det alene

Mads Bilstrup
Formand, Dansk Socialrådgiverforening

Men vi ser gerne, at flere offentlige virksomheder foruden private virksomheder inden for det mere traditionelle erhvervsliv tager sin del af ansvaret for et mere mangfoldigt og inkluderende arbejdsmarked. 

Tid til socialt arbejde
Flere sociale aktører har også foreslået at hæve beløbsgrænsen. Det er bestemt værd at overveje. Men det skal fortsat være muligt at aftale en løn efter borgerens præstationsevne. Den fleksibilitet vil lette præstationspresset på den udsatte borger og kan gøre det nemmere at få nogle af de sårbare mennesker til at turde tage et arbejde.

Samtidig er det vigtigt at understrege, at det sociale frikort ikke gør det alene. Det kræver både opsøgende arbejde og en håndholdt indsats at få flere borgere med særlige sociale problemer som hjemløshed, misbrug og psykiske vanskeligheder til at turde vove sig ind på arbejdsmarkedet.

Det kræver, at socialrådgiverne har tid til at opbygge et tillidsfuldt samarbejde og til at sikre en helhedsorienteret og velkoordineret indsats på tværs af både beskæftigelse, socialområde og ofte også psykiatrien. Og her er vores velfærdssamfund desværre ikke tilstrækkeligt gearet endnu.