Debat

Rådet for Socialt Udsatte: Frikortet er ikke blot endnu en beskæftigelsesindsats

Forsøgsordningen med det sociale frikort har gjort socialt udsatte menneskers liv bedre og forstærket effekten af andre sociale indsatser. Derfor skal det gøres permanent som et socialt tilbud, skriver Kira West.  

Det sociale frikort hedder netop frikort, fordi det er frit og ikke er forbundet med krav og sanktioner, skriver Kira West. 
Det sociale frikort hedder netop frikort, fordi det er frit og ikke er forbundet med krav og sanktioner, skriver Kira West.  Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Kira West
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det sociale frikort giver mennesker, der ikke kan passe et almindeligt job, mulighed for at tage småjobs i de perioder, de kan.

Der, hvor det sociale frikort er blevet implementeret ordentligt, har det løftet socialt udsatte menneskers livskvalitet. Det har det, fordi de har fået mulighed for at opleve glæden ved at være en del af fællesskabet og bidrage og tjene penge på egne præmisser.

Mennesker, der bliver visteret til det sociale frikort, modtager ofte kontanthjælp eller førtidspension, og nogle står i perioder helt uden indtægt på grund af sanktioner og for høje krav.

Fakta

Har det sociale frikort vist sit værd?
Med det sociale frikort får misbrugere, hjemløse og psykisk syge mulighed for at tage en række små, timelønnede job uden at blive trukket i sociale ydelser. Flere partier på Christiansborg er nu klar til at gøre ordningen permanent og flere sociale aktører bakker op.

Derfor spørger Altinget Social, hvordan det sociale frikorts fremtid skal se ud: Har ordningen med det sociale frikort har vist sit værd i forhold til LA’s oprindelige ambitioner? Er det lykkedes at inddrage private virksomheder tilstrækkeligt? Og er der behov for at justere ordningen, hvis den skal gøres permanent?

Om temadebatter:
Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

De har en lang historik med fejlslagne forsøg på at komme i beskæftigelse bag sig. Fejlslagne fordi eksempelvis psykiske eller fysiske lidelser og stofafhængighed betyder, at deres livssituation og arbejdsevne kan skifte fra dag til dag.

Det sociale frikort skaber muligheder for at tjene penge, når man kan. Det har vist sig at have en løfteevne for socialt udsatte og betyder, at de får mere ud af andre sociale indsatser, de er visiteret til. Simpelthen fordi de får troen på, at de er velkomne i fællesskabet. På den måde virker succesen fra det sociale frikort som en løftestang for social progression.

Rådet for socialt udsatte anbefaler derfor at gøre det sociale frikort permanent som en social indsats, der løfter mennesker.

Et socialt tilbud
I debatten om frikortets fremtid bliver det ofte omtalt som en beskæftigelsesindsats. Som endnu et redskab i bunken af tilbud til borgere, der skal trænes og testes i støttede forsøg på arbejdsmarkedet med målet om en dag at kunne varetage et ordinært job, eller noget der ligner.

At tænke det sociale frikort som endnu et værktøj i beskæftigelsesindsatsens værktøjskasse ødelægger intentionen om, at frikortet skal være et frirum

Kira West, formand, Rådet for Socialt Udsatte

Men her skyder man forbi målet, for frikortet er ikke en beskæftigelsesindsats i den forstand. Det sociale frikort hedder netop frikort, fordi det er frit og ikke er forbundet med krav og sanktioner.

Hvis det endelig skal puttes i en kasse, er det kassen med socialt arbejde, fordi det først og fremmest skal forbedre menneskers sociale situation. Da frikortet blev født, blev det kaldt nyskabende socialpolitik – det skal vi huske!

Frijobbere er ofte langt fra det ordinære arbejdsmarked, hvor rammer, forventninger og stabilitet er en del af hverdagen. Selvom nogle måske i en god uge kan arbejde hver dag, vil der også være uger, hvor de slet ikke har overskud til at arbejde. Og det kan rummes i en ansættelse som frijobber.

At tænke det sociale frikort som endnu et værktøj i beskæftigelsesindsatsens værktøjskasse ødelægger intentionen om, at frikortet skal være et frirum for de mest socialt udsatte fra beskæftigelsesindsatsernes sædvanlige logik og paroler om ret og pligt.

Og hvis de gode erfaringer med at tjene penge, føle sig værdifuld og som en del af fællesskabet leder til, at nogle frijobbere får så meget struktur på deres liv, at de er klar til noget mere forpligtende, er det kun godt.

Frikortet er ikke besværligt
Myten om, at det er besværligt eller svært at blive visiteret til det sociale frikort og at ansætte frijobbere, skal aflives.

For hvis kommunerne dedikerer en medarbejder til at visitere på en nem og ubureaukratisk måde, sørger for god information til kommunens sociale tilbud og lokale arbejdsgivere, og samtidig sikrer, at der er lokale frikortsbrobyggere i kommunen eller ude på væresteder og herberger med videre, som kan matche frijobbere med arbejdsgivere, så er det ikke svært. Der er allerede mange gode erfaringer at trække på.

Myten om, at det er besværligt eller svært at blive visiteret til det sociale frikort og at ansætte frijobbere, skal aflives

Kira West, formand, Rådet for Socialt Udsatte

Frijobbere kan tage småjobs hvor som helst, hvor der er vilje og behov. Svømmehallen, frisøren, købmanden, advokatkontoret, kommunekontoret, ejendomsmægleren, varmestuen, lokalavisen. Høj som lav kan ansætte en frijobber til glæde og gavn for begge parter. Men man skal selvfølgelig vide, at man kan, hvordan man gør, og at det faktisk er let nok. Det skal kommunerne sørge for.

Fuldfør den gode ambition
Den oprindelige ambition med det sociale frikort er god. Værktøjet er ved at være på plads og kan for alvor komme til at virke, hvis det politiske flertal sørger for, at de gode erfaringer fra forsøgsordningen føres videre i en permanent frikortsordning som social indsats.

Alle har ret til at opleve værdien af at være en del af fællesskabet, have et arbejde og tjene egne penge – det har frijobberne endelig fået mulighed for med det sociale frikort.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kira West

Formand, Rådet for Social Udsatte, direktør, Hjem til Alle Alliance
cand.scient.soc. (Roskilde Uni. 2004), diplomuddannelse i ledelse (2012)