Grundlovstaler: Religion og ytringsfrihed

NYHED: Spændingen mellem religion på den ene side og ytringsfrihed og borgerlige rettigheder på den anden var fremtrædende i grundlovstalerne.
Erik Holstein

En række muslimske lande fremlagde i FN en resolution, som opfordrer medlemslandene til at indføre lovgivning, der begrænser ytringsfriheden af hensyn til respekten for religion. Resolutionen lægger op til, at religioner som sådan, særligt islam, kan være beskyttelsesobjekt på linje med individers rettigheder. Resolutionen blev vedtaget.

Anders Fogh Rasmussen
Statsminister(V)

Muhammed-krisen var ikke glemt, og det var Asmaa-sagen heller ikke. Det fremgik klart af grundlovstalerne tirsdag, hvor både statsminister Anders Fogh Rasmussen(V), den konservative leder Bendt Bendtsen og DF´s leder Pia Kjærsgaard kom ind på de sprængfarlige emner med afsæt i grundloven. Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt koncentrerede sig om de enorme problemer med integrationen.

Fogh: Ytringsfriheden truet
Visse medier gav tirsdag det indtryk, at pointen i Anders Fogh Rasmussens grundlovstale var, at man skulle tage det mere afslappet, om muslimske kvinder bærer tørklæde eller ej. Men det var langt fra der, statsministerens lagde hovedvægten: tværtimod brugte han størstedelen af grundlovstalen til at advare mod de totalitære kræfter, der vil begrænse ytringsfriheden:

"At det er dyb alvor, så vi igen i marts måned. En række muslimske lande fremlagde i FN en resolution, som opfordrer medlemslandene til at indføre lovgivning, der begrænser ytringsfriheden af hensyn til respekten for religion. Resolutionen lægger op til, at religioner som sådan, særligt islam, kan være beskyttelsesobjekt på linje med individers rettigheder. Resolutionen blev vedtaget.

Det er ganske tankevækkende, at denne beslutning om at begrænse ytringsfriheden blev vedtaget af et flertal af lande, hvor af mange ikke selv lever op til principperne om frihed og folkestyre. Det er også ganske tankevækkende, at resolutionen om at begrænse ytringsfriheden blev vedtaget i et organ, der hedder "Menneskerettighedsrådet". Af alle steder bliver beslutningen om at opfordre til indskrænkninger i ytringsfriheden truffet i det organ, som ellers er oprettet til at beskytte menneskerettighederne.

Altinget logoSocial
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget social kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00