Hjemløse: Regnearkene trumfer socialfaglig viden om hjemløshed

Af Ask Svejstrup
Sekretariatsleder i Sand − De hjemløses landsorganisation

Regeringen (læs Finansministeriet) arbejder målrettet på at skære den offentlige sektor ned ved at finde varige besparelser, og de gør det gerne på hjemløseområdet, som er økonomisk uproduktivt.

Derfor foreslås nedsættelse af statens refusion til herberger og forsorgshjem med henvisning til, at det vil motivere kommunerne til at etablere flere boliger til hjemløse. I dag betaler stat og kommune hver 50 procent af udgifter til hjemløses ophold på herberg og forsorgshjem.

Kommunerne ønsker at kunne styre deres budgetter, og idet selvmøderprincippet betyder uplanlagte udgifter for kommunerne, ønsker man at kunne begrænse opholdenes varighed ved selv at overtage udskrivningsretten.

Skueproces i Socialministeriet
Med det udgangspunkt blev en række sociale organisationer og foreninger, der arbejder med hjemløse, indkaldt til to "skueprocesmøder", såkaldte følgegruppemøder i Socialministeriet, hvor vi over for arbejdsgruppen kunne fremkomme med vores syn på deres forslag til, hvordan man får nedbragt opholdstiden på herberger og forsorgshjem og får bygget nogle flere boliger.

Der fremkom rigeligt med faglige analyser om og forslag, der kunne føre til reel afskaffelse af hjemløshed. Ingen af disse analyser eller forslag kom videre.

Arbejdsgruppen med beslutningskompetence er imidlertid sammensat af primært Kommunernes Landsforening og Finansministeriet, som reelt står UDEN socialfaglig viden og erfaring – kun med regneark.

Ask Svejstrup
Sekretariatsleder i Sand − De hjemløses landsorganisation

I dag oplever vi kommuner, der siger til herbergerne, at de ikke længere vil betale for den hjemløses ophold. Herbergerne har ind- og udskrivningsretten, og de har derfor mulighed for at sige til kommunen, at de ikke vil udskrive borgeren, fordi borgeren jo netop er hjemløs, men når de ikke får penge for borgeren, kaster de håndklædet i ringen og udskriver den hjemløse til gaden.

Hvis styringsmodellen ændres til, at det er lovligt for kommunerne at gøre det, vil vi i stor stil se borgere, der ryger ud fra herbergerne og til gaden.

Ny styring vil give flere hjemløse
Arbejdsgruppen med beslutningskompetence er imidlertid sammensat af primært Kommunernes Landsforening og Finansministeriet, som reelt står UDEN socialfaglig viden og erfaring – kun med regneark.

Arbejdsgruppen vil derfor fremkomme med forslag, som primært består i at spare på statsrefusionen til kommunerne og lade kommunerne udskrive hjemløse til boliger, der ikke eksisterer. Det vil betyde flere hjemløse på gaden og/eller etablering i faldefærdige og sundhedsfarlige boliger i det forkætrede udkantsdanmark.

Den store fordel ved den nuværende model, hvor det er herbergerne, der har ind- og udskrivningsretten, er, at der er en faglig begrundelse for, at den hjemløse opholder sig på stedet.

Herbergets personale motiverer og støtter den hjemløse til at få løst sine problemer. Og da psykiske lidelser, misbrugsproblemer og sociale problemer ikke bare kan fjernes, som var det en tandbyld, må man have tålmodighed.

Snævert sigte umuliggør løsninger
Problemet er, at hverken politikere i stat eller kommune vil erkende eller acceptere, at vi har borgere i dette land, som i perioder har brug for omsorg og støtte, eller anerkender, at vi har brug for en høj faglighed for at gøre det.

Eller at det kræver lovændringer, der tilgodeser byggeriet af almene boliger til lavindkomstgruppen, samt massive økonomiske investeringer for at bygge boliger. Man løser ikke et problem ved bare at rive fattige menneskers boliger ned.

Arbejdsgruppens snævre og ensidige sigte gør reelt løsninger umulige. Det giver ikke mulighed for at anvise kommunerne reelle muligheder for at bygge betalbare boliger, som er forudsætningen for den påståede Housing First-tilgang, man har over for hjemløse.

Vi bør nok omformulere den fra Housing First til "Udskrivning Først" ─ og så i øvrigt tilføje "... til ingenting".