SBH: Kun flere betalbare boliger kan løse problemet med hjemløshed

Af Jakob May
Formand for Sammenslutningen af boformer for hjemløse i Danmark

Hjemløshed er en kompleks problemstilling for den hjemløse, for handle-, betalings- og opholdskommune og for staten som helhed. Men der er altid taget ansvar for at forsøge at løse problemstillingen.

Forsorgshjem og herberger i Danmark hviler på en ældgammel tradition, hvor statsmagten og lokale myndigheder i fællesskab har forsøgt at løse problemer for borgere, der af den ene eller anden årsag ikke har et hjem.

Opgavefordelingen, og dermed finansieringen, har været drøftet, organiseret og finansieret på forskellige måder gennem de seneste mange hundrede år og gennemgående med en form for delt ansvar mellem stat og lokale myndigheder. Et ansvar, der fortsat ud fra en økonomisk betragtning deles med 50 procent betaling til stat og kommune, når en borger opholder sig på et forsorgshjem eller herberg.

Det er en struktur, der er unik for Danmark, og som ikke findes i resten af Europa, endsige verden.

Herberger løser deres opgave godt
Den grundlæggende ide er, at den hjemløse har en dør at gå ind ad, og at forsorgshjem og herberger arbejder fokuseret på dels at udrede den enkeltes årsager til hjemløshed, identificere et eventuelt støttebehov og pege på den relevante bolig. Det kan være egen bolig med og uden støtte, et "skævt" hus, en § 108 bolig eller lignende.

Forsorgshjem og herberger fungerer generelt godt og løser den opgave, de skal løse, mens boligmarkedet på dette område trænger til en regulering.

Jakob May
Formand for Sammenslutningen for boformer til hjemløse i Danmark

Og vi er gode til det!

En rapport udgivet af forsker Lars Benjaminsen, Vive, dokumenterer, at forsorgshjem og herberger i Danmark i forhold til at afvikle hjemløshed for den enkelte er en stor del af løsningen og ikke en del af problemet.

Flere andre rapporter dokumenterer, at det stigende antal hjemløse i Danmark skyldes, at der mangler boliger, der kan betales af unge som ældre hjemløse. Det er rigtigt, at der principielt er ledige boliger, men de ligger steder, hvor hjemløse enten ikke kommer fra eller sjældent færdes.

Over for dette står det forhold, at hjemløse selvfølgelig også har en mening om, hvor de gerne vil bo. Langt de fleste hjemløse borgere på forsorgshjem vurderer realistisk, hvad der kan lade sig gøre rent boligmæssigt. Til den vurdering knytter sig betalingen af huslejen. Med en boligmasse, hvor tendensen ikke er oprettelse af små betalbare boliger, sker der en akkumulering af udflytningsbare hjemløse på forsorgshjem og herberger.

Udfordringen er dermed ikke knyttet til finansiering af og opholdslængder på ophold på forsorgshjem, men til det behov, den hjemløse har for bolig på forskellige vilkår og til boligsituationen generelt.

Økonomiske incitamenter løser ikke problem
Hvis den gordiske knude skal hugges over, skal stat og kommuner samarbejde om at etablere betalbare boliger. En del borgere kan dokumenterbart flytte i egen bolig umiddelbart, mens en del skal have bolig med støtte.

I forhold til den sidste gruppe kaldet ”langvarigt hjemløse” udgør den 15 procent af de hjemløse, men bruger 50-60 procent af pladserne. Over for denne gruppe, hvis udfordringer dokumenterbart er store, er der løsninger, der virker, og de løsninger kan og skal der skrues op for.

Der kan selvfølgelig ligge et økonomisk incitament i, at kommunerne tager en større del af betalingen for ophold på forsorgshjem. Men det løser ikke den enkeltes problemer eller boligproblemet generelt.

Forsorgshjem og herberger fungerer generelt godt og løser den opgave, de skal løse, mens boligmarkedet på dette område trænger til en regulering. Efter SBH's opfattelse vil en ændret finansieringsmodel ikke løse nogen problemer, men risikere at generere nye problemer til ugunst for de hjemløse borgere.

Skal man nedbringe udgifterne til forsorgshjem og herberger for både stat og kommuner, handler det derfor om at reducere opholdstider, dels ved at skaffe betalbare boliger, og dels ved de rigtige boligløsninger til de 15 procent af hjemløse, der belægger 50-60 procent af pladserne. En afvikling af hjemløshed vil give lavere omkostninger samlet set.