Socialborgmester: Lovændringer kan knække koden på hjemløse-området

Af Mia Nyegaard (R)
Socialborgmester, København

I januar fortalte socialminister Mai Mercado (K) i et stort portræt i "Altinget: magasin" om sine bevæggrunde for at gå ind i politik. Her fortalte hun om, hvordan et møde med en hjemløs mand på en bænk i Odense fik hende til at melde sig ind i Konservativ Ungdom med en politisk vision om at afskaffe hjemløshed.

Det er en ambition, jeg deler. Derfor kan det undre, at der i disse dage er en arbejdsgruppe bestående af folk fra Socialministeriet og Finansministeriet, der arbejder på en ny styringsmodel for herbergsområdet. Og at planerne her går på at skære i statens refusion til herbergspladser i kommunerne samt sætte loft på, hvor længe den enkelte må opholde sig på et herberg.

Jeg vil gerne advare mod at tro, at dette på nogen måde vil hjælpe til med at afskaffe hjemløshed. Derimod vil sådanne tiltag fortsætte den økonomiske udhuling af området for udsatte, som vi de seneste år har været vidne til.

Mistillid til kommuner
Arbejdsgruppen arbejder ud fra den tese, at kommunerne bevidst lader hjemløse blive boende på herbergerne, fordi det er en billigere løsning end et §107-tilbud eller egen bolig. Den tese vil jeg gerne afkræfte.

I kommunerne er mennesker meget mere end tal i et regneark. Her er fokus, hvordan vi bedst hjælper samfundets mest udsatte. I København arbejder vi blandt andet med Housing First-strategien, der både virker og får folk videre. Så at tro, at vi ikke vil have borgeren i egen bolig, er helt forkert. Et hurtigt regnestykke vil også vise, at det er langt billigere, hvis vi kan få flyttet borgere videre fra herberg til egen bolig – selv med den helt rette og massive bostøtte.

For eksempel er der brug for, at vi som kommune får mulighed for at bygge midlertidige boliger til socialt udsatte. 

Mia Nyegaard (R)
Socialborgmester, København

Så hvorfor har København overhovedet borgere på herberg? Det har vi, fordi næsten halvdelen af landets hjemløse ifølge seneste hjemløsetælling opholder sig i København og omegn. Samtidig har København en stor udfordring med mangel på boliger, som er til at betale for mennesker, der opholder sig på herbergerne.

Problemet er boligmangel 
Det er altså boligmangel og ikke økonomiske spekulationer, der er udfordringen. Og jeg kunne ønske mig, at arbejdsgruppen og resten af Christiansborg havde mere fokus på, hvordan vi kan løse udfordringerne omkring betalelige boliger.

Her vil jeg opfordre til at se nærmere på konklusionerne fra den tænketank for sociale boliger, jeg for nogle måneder siden nedsatte. Den bestod af en række fagfolk og eksperter fra bolig- og byggebranchen, som efter en møderække for nylig afleverede en rapport med en række anbefalinger.

De handler blandt andet om, at man bør stille krav om, at en lille andel af større nybyggerier i København bliver boliger med en lav husleje reserveret til en socialt udsat målgruppe. Nogle af anbefalingerne kræver lovændringer, hvis vi skal lykkes med at skabe et større antal boliger til de mennesker, der i dag sover på herberg, natcaféer eller gaden.