HK: Borgerrådgivere og menneskelige kontakter styrker retssikkerheden

Af Mads Samsing
Næstformand, HK Kommunal

Når Ankestyrelsen omgør hver tredje klage over kommunernes afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet, taler det sit eget tydelige sprog. 

Der er problemer i forhold til borgernes retssikkerhed, og de problemer skal vi tage meget alvorligt og rette op på. 

Ellers slår det revner i den tillid til den offentlige forvaltning, der er så afgørende for vores velfærdssamfund.

Vi skal have et velfungerende klagesystem, men vi skal jo helst undgå, at det bruges i det omfang, det gør. En forudsætning for det er, at borgerne oplever, at mødet med den offentlige forvaltning er fair og retfærdigt uanset om en afgørelse går dem imod.

En rapport fra Rådet for Socialt Udsatte fra februar 2020 om de socialt udsattes brug af klagesystemet viste, at 54 procent slet ikke forstod, hvorfor forvaltningens afgørelse endte, som den gjorde. Yderligere 13 procent forstod det kun i mindre grad.

Borgerrådgiverordningen bør være obligatorisk for kommunerne, og den bør være både formelt og reelt uafhængig af forvaltningen.

Mads Samsing
Næstformand, HK Kommunal

Det er meget problematisk. Det er helt afgørende, at borgerne reelt bliver og oplever at blive inddraget i behandlingen af egen sag. Det vil bidrage positivt til, at borgerne forstår, hvorfor en afgørelse falder ud, som den gør.

De forvaltningsretlige principper
Der er en række forvaltningsretlige grundprincipper, vi ikke må sætte over styr. Men det er også tydeligt, at de ikke altid bliver overholdt. 

Nogle af grundprincipperne er, at en sag skal være tilstrækkelig oplyst, før der træffes afgørelse (officialprincippet). 

At borgeren skal høres om sagens faktiske og retlige aspekter, og at der skal være personlig kontakt (dialogprincippet).  At det hurtigst muligt skal afklares, om en person har behov for hjælp, og at der snarest muligt skal findes frem til den ydelse, der bedst afhjælper vedkommendes problemer (hurtighedsprincippet). 

Og at forvaltningen har en overordnet forpligtelse til at yde en helhedsorienteret sagsbehandling. For borgeren kan jo have brug for mere og andet end det, borgeren selv sætter ord på (helhedsprincippet).

Der er stort potentiale i digitalisering. Det gælder også på social- og beskæftigelsesområdet. Men digitaliseringen skal ske med respekt for de grundlæggende forvaltningsretlige principper. 

Vi kan og skal ikke digitalisere på en sådan måde, at den personlige kontakt mellem borger og forvaltning går fløjten. 

Her vil jeg også fremhæve, at det flere gange er slået fast i den årligt tilbagevendende rapport "IT i praksis", at borgerne vægter inddragelse og personlig kontakt til en sagsbehandler højere end en hurtig afgørelse. Det gælder i øvrigt ikke kun udsatte borgere. Det gælder også det kæmpestore flertal af borgere.