SF: Et handicap forsvinder ikke, fordi man fylder 18

Af Charlotte Broman Mølbæk (SF)
Handicapordfører

Undskyldningerne skal gemmes væk. 

Det samme skal de brudte løfter og tomme ord fra Venstre, som er med til at forstørre tillidskløften borgerne og systemet i mellem.

Det er beskæmmeligt, når socialordføreren fra det største borgerlige parti onsdag 30. september går offentligt ud og udstikker en garanti til mennesker med handicap for blot et døgn efter at trække den tilbage igen.

For os i SF var det ellers nye og lovende takter, at Venstre også synes, at det var uretfærdigt, at landets kommuner kunne skære i den hjælp, såsom hjælpetimer til personlig pleje og praktisk hjælp, som borgerne ellers har fået tildelt.

Men som det er i dag, kan man som 17-årig borger stå op om tirsdagen med den tildelte og berettigede hjælp fra kommunen for at vågne op om onsdagen i den samme krop og med det samme handicap på sin 18-års fødselsdag, hvor kommunen så i den anledning har frataget størstedelen af de hjælpetimer, som man selvfølgelig har ligeså meget brug for i dag som i går. 

Det er på tide, at vi i de kommende finanslovsforhandlinger også får set på en retssikkerhedspakke til de mest sårbare grupper i samfundet, herunder mennesker med handicap

Charlotte Broman Mølbæk (SF)
Handicapordfører

Der skal ikke ske en revurdering, bare fordi man fylder 18 år. Ens handicap går ikke væk den dag, man fylder år.

Alt for mange omgørelser
Det er også uacceptabelt, at en rapport fra Advokatrådet tidligere i år viste, at kommunerne fejlagtigt havde givet afslag i alt for mange sager, hvor borgere med rette havde søgt om støtte til blandt andet  hjemmehjælp, hjælpemidler, ledsagerordninger og aflastning. 

Ud af lidt over de 7.000 borgere, som valgte at klage til Ankestyrelsen, fik over 3.000 af borgerne enten medhold eller beskeden om, at deres sag skal behandles på ny af kommunen. Det er for mange omgørelser.

Man bliver kastebold i systemet, mens tiden bare går. For imens sagen ligger i papirbunken, hos enten sin kommune eller i Ankestyrelsen, kan man ikke få den nødvendige hjælp og støtte, som man er så afhængig af for at leve et værdigt liv.

I bedste fald er ventetiden et halvt år i værste fald går der flere år, hvis sagen hjemvises til kommunen ad flere gange. Det er ikke et værdigt liv som borger med nedsat funktionsevne eller handicap  eller som familie eller pårørende til den ramte borger.

Vi skal stoppe kommunernes økonomiske incitament til at begå fejl eller behandle sagerne utilstrækkeligt.  For på trods af, at Ankestyrelsen i 2019 omgjorde hele 42 procent af kommunernes afgørelser, så gemmer der sig et stort mørketal hos de ramte borgere og deres pårørende, som simpelthen ikke har ressourcerne eller tiden til at klage over afgørelsen.