Debat

Sand: Retssikkerheden halter i den grad også på udsatteområdet

DEBAT: Retssikkerheden halter ikke kun på handicapområdet, men også på udsatteområdet. Men de hjemløse har ikke ressourcestærke pårørende, som kan varetage deres sag, mener Sand.

Der er basale problemer med kommuner, som ikke kender deres vejledningspligt, skriver Sara Thormar og Ask Svejstrup. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix)
Der er basale problemer med kommuner, som ikke kender deres vejledningspligt, skriver Sara Thormar og Ask Svejstrup. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix)
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Sara Thormar og Ask Svejstrup
Juridisk specialkonsulent og sekretariatsleder, Sand – De hjemløses landsorganisation

Vi har med stor interesse fulgt den meget relevante debat om retssikkerheden på socialområdet. 

Det er dog med stor ærgrelse, at vi kan konstatere, at fokus udelukkende ligger på handicapområdet. Retssikkerheden halter i den grad også på udsatteområdet. 

En af de markante forskelle, der er mellem handicapområdet og udsatteområdet, er, at handicappede ofte har ressourcestærke pårørende eller nære, som kan varetage deres sag og varetage en klageproces. 

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

Vi har hørt om stribevis af problemer på handicapområdet. Og på ældreområdet for den sags skyld. Fælles for manglerne på disse centrale velfærdsområder er, at problemerne først bliver synlige, når der klages. Dette er desværre ikke tilfældet for udsatte/hjemløse, som i størstedelen af sagerne selv skal klage eller råbe op.

Oplyses ikke om rettigheder
I Sand er det også en generel oplevelse, at der er basale problemer med kommuner, som ikke kender deres vejledningspligt, herunder orientering om klagemuligheder. Det har desværre den fatale konsekvens, at det indirekte legitimerer en uhensigtsmæssig og til tider forkert praksis i kommunerne.

Borgerne bliver i alt for mange tilfælde aldrig præsenteret for en afgørelse i kommunerne, men afvist i døren uden vejledning videre i systemet

Sara Thormar og Ask Svejstrup, Juridisk specialkonsulent og sekretariatsleder, Sand – De hjemløses landsorganisation

Det er også vores erfaring, at størstedelen af ledere på såvel private som kommunale forsorgshjem ikke kender til begreber som "opsættende virkning" og de forvaltningsretlige principper om krav til udvidet begrundelse ved fratagelse af en ydelse, her opholdet på boformen.

Borgerne bliver altså smidt ud uden at blive oplyst om de rettigheder, som de har i et sådant tilfælde. De har krav på at få en skriftlig begrundelse, hvis man beder om det, samt en klagevejledning. Man har også ret til at bede først forsorgshjemmet og siden Ankestyrelsen vurdere, om klagen kan få opsættende virkning.

Det vil sige, at man kan blive boende, indtil klagen er blevet behandlet. Og det lykkes faktisk for en hjemløs at klage i ny og næ. Men det tager mange år at få behandlet sager om for eksempel udsmidning fra forsorgshjem i Ankestyrelsen.

De vil tilsyneladende ikke fastlægge en praksis på området. Sand har på nuværende tidspunkt en klagesag i Ankestyrelsen, som har været i gang i to og et halvt år.

Kommunerne går til stregen
Kommunerne og Ankestyrelsen vælger at udfordre lovgivningen til stregen, hvilket man for eksempel kan se i de sager, hvor hjemløse har fået udbetalt integrationsydelse i stedet for kontanthjælp. 

Ankestyrelsen har haft en stor bunke ankesager liggende igennem længere tid. Sand har blandt andet hjulpet hjemløse med at klage over en afgørelse om at få integrationsydelse fremfor kontanthjælp.

Ombudsmanden har samtidig udtalt, efter at han iværksatte en undersøgelse på baggrund af presseomtale, at Ankestyrelsen og kommunerne har fortolket dokumentationskravene for ophold i Danmark, Færøerne og Grønland for restriktivt for hjemløse. 

Ombudsmanden lagde blandt andet vægt på, at hjemløse ikke har de samme muligheder for at kunne dokumentere ophold i form af for eksempel indtægtsgrundlag eller andre digitale spor. 

Mange hjemløse kan kun dokumentere et ophold ved øjenvidneberetninger, hvilket Ankestyrelsen og kommunerne ikke godtog som retmæssig dokumentation.

Vi afventer stadig en klar udmelding fra Ankestyrelsen angående eventuelle genoptagelser af sager i denne kategori, som uden tvivl vil kunne hjælpe mange hjemløse hen mod en reel mulighed for at kunne betale for egen bolig og forsørgelse.

Læs også

Borgere afvises uden vejledning
Sagsbehandlerne, gadeplansmedarbejdere og andet personale med borgerrettede funktioner i kommunerne kender ikke forskel på en afgørelse og vejledning.

Borgerne bliver i alt for mange tilfælde aldrig præsenteret for en afgørelse i kommunerne, men afvist i døren uden vejledning videre i systemet.

Hvis de vil søge om økonomiske støtte til tandlægeudgifter, kan de få at vide, at det må de selv betale. Eller de kan få et vide, at de selv skal spare op til et boligindskud og derfor ikke kan søge om boligindskudslån.

Det er vigtigt ikke at glemme, at man altid har ret til at søge om en ydelse. Om man har ret til at få den, er en helt anden sag, men det ved man først, når ansøgningen er blevet behandlet. 

Hjemløse er som andre danske borgere forholdsvis autoritetstro. De tror som udgangspunkt på det, som den kommunale sagsbehandler siger. Og når man er vant til nederlag og sjældent får noget, er man sjældent motiveret til at tage endnu en kamp, der på forhånd virker tabt.

Tvist mellem kommuner går ud over borgeren
Der opleves samtidig store problemer i forhold til de mellemkommunale sager, hvor hjemløse ofte vil blive ramt af, at de for en kort stund har taget ophold med adresse i én kommune, hvorefter de en måned senere finder tilbage til det miljø, som de kom fra. 

Men nu er det den nye kommune, som de kortvarigt havde adresse i, som skal varetage behandlingen af alle deres ansøgninger på det sociale område. 

Fordi borgeren kun har været i den nye kommune ganske kort og samtidig opholder sig i den gamle kommune igen, føler den nye kommune ikke noget ansvar for borgeren og undlader derfor at hjælpe borgeren, selvom de på papiret har ansvaret for at hjælpe borgeren. 

Når kommunerne slås, er det på bekostning af den udsatte/hjemløse, som i flere år ikke får den hjælp, der er behov for.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ask Svejstrup

Sekretariatsleder, Sand (De hjemløses Landsorgnisation)
cand.scient.soc. (Aalborg Uni. 2001)