Debat

Jurist: Forkerte afgørelser frem for retssikkerhed koster dyrt

DEBAT: Hvis familier med handicap altid fik den hjælp, de har ret til i serviceloven, ville den samlede regning til samfundet blive mindre og livsglæden hos borgere med handicap større, skriver Sanne Møller.

Der skal skabes en ny struktur for handicapområdet, der understøtter områdets behov for langsigtet planlægning, skriver Sanne Møller. (Foto: presse)<br>
Der skal skabes en ny struktur for handicapområdet, der understøtter områdets behov for langsigtet planlægning, skriver Sanne Møller. (Foto: presse)
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Sanne Møller
Partner i Embedsværket, der rådgiver på socialområdet

Koster retssikkerhed penge? Eller koster forkerte afgørelser penge?

Lad os starte med et enkelt og helt uvidenskabeligt eksempel. Forældre til tre børn, heraf et multihandicappet barn, får tilstrækkelig aflastning. På den måde kan familien leve så tæt på "normalen", som handicappet tillader det. 

Forældrene fortsætter med at arbejde og betale skat, de kan hjælpe og støtte alle deres tre børn, og de bliver ikke skilt. Det er den rettighed, som, Christiansborg forudsætter, er indeholdt i serviceloven.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Men hvad sker der, hvis vi sparer 20 procent af aflastningen væk? Forældrene skal bruge tid på at klage til Ankestyrelsen, tiden går fra de raske børn, fra nattesøvnen, samtidig skal de dække de 20 procent manglende hjælp ind. Enten ved afsavn eller ved at udnytte netværket. 

Det slider. Først på samlivet og på arbejdet, så på psyken og overskuddet som forælder. 

Vi skylder borgere med handicap, men også de politikere, der skal tage sig af kommunedriften, at sikre et system, der kan tænke og planlægge langt

Sanne Møller
Partner i Embedsværket, der rådgiver på socialområdet

Manglende hjælp koster dyrt
Uanset om resultatet bliver, at de bliver skilt, går ned med stress eller må opgive at arbejde fuld tid eller en kedelig kombination af disse, så medfører de 20 procent besparelse på aflastningen nye udgifter for kommunen eller staten. 

Det kan for eksempel være til nye handicapboligindretninger efter skilsmissen, til sygedagpenge eller som manglende skatteindtægt. Dette ville være en klassisk klagesag i Ankestyrelsen, hvoraf over halvdelen bliver omgjort. 

Alle tre konsekvenser er veldokumenterede "sidegevinster" for forældre til børn med handicap. Og så har vi slet ikke taget risikoen for, at det ender med en døgnanbringelse ind i regnestykket.

En ting er, at det er en grum skæbne for familien, men kære socialminister og kære borgmestre, synes I, at det giver økonomisk mening? 

Kommunernes Landsforening fremhæver igen og igen, at handicapområdet er blevet dyrere de sidste ti år. Ankestyrelsens statistikker viser, at der i samme periode er blevet hjemvist stadig flere sager fra Ankestyrelsen til kommunerne.

Tillad mig denne kætterske tanke: Kunne de øgede udgifter i stedet have noget at gøre med, at borgerne ikke har fået den hjælp, der var forudsat de sidste ti år, og derfor er blevet dyrere? 

At problemet havde været mindre, hvis der ikke var blevet skåret langt ud over, hvad loven forudsætter?

Planlægning med perspektiv
På miljøområdet, på sundhedsområdet og på trafikområdet laves der prognoser på forventede udgifter, på konsekvensen af at investere i mere solenergi eller bredere grøftekanter. 

Jeg er jurist og har ikke en regnemaskine, der er stor nok, men jeg vil gerne opfordre socialministeren og KL til at lade en medarbejder regne det igennem.

Hvis familier med handicap kontinuerligt fik den hjælp, som de har ret til i serviceloven, ville den samlede regning til samfundet blive mindre og livsglæden hos borgere med handicap større. 

Og så ville vi med stor sandsynlighed også have elimineret en del af de hjemvisninger, der er omdrejningspunktet i retssikkerhedsdebatten og frigjort temmelig mange årsværk i kommunerne.

Handicapområdet forvaltes i dag af kommunerne. Kommuner har etårige budgetter og firårige valgperioder. Men er det klogt at lægge et område, der kræver, at man kan se årtier ud i fremtiden, hos folkevalgte, der skal afveje investeringen i bleer i vuggestuen med investeringen i den enkelte families fremtid?

Der er stemmer og løsninger i indeværende valgperiode i det ene og grumme skæbner på et uvist tidspunkt i fremtiden i det andet.

Læs også

Behov for en ny struktur
Vi skylder borgere med handicap, men også de politikere, der skal tage sig af kommunedriften, at sikre et system, der kan tænke og planlægge langt. 

Og det kommer nok først med accepten af, at den nuværende struktur giver for mange muligheder for forkerte hensyn. Det starter med, at KL og socialministeren faktisk regner de to scenarier igennem og skaber et veldokumenteret fælles fundament for at kunne skabe ny struktur for handicapområdet, der understøtter områdets behov for langsigtet planlægning og borgernes behov for langsigtede løsninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sanne Møller

Partner, Embedsværket
cand.jur.

0:000:00