Nye Borgerlige: Gør op med perverse incitamenter på socialområdet

Af Mette Thiesen (NB)
Socialordfører

Danskere med handicap eller nedsatte funktionsevner er nogle af dem, der er stillet allersvagest over for systemet.

Det gælder for deres mulighed for at opdage fejl i sagsbehandlingen og for deres stilling, hvis de endelig vælger at klage. 

Et konkret eksempel er ”svømmepigesagen”. Pigen havde infantil autisme og blev, da hun fyldte 18, nægtet hjælp af kommunen til at deltage i svømmestævner. Selvom Ankestyrelsen flere gange fastholdt pigens ret til hjælp, stod kommunen lige så fast.

Derfor trak sagen ud i to et halvt år, hvor familien måtte betale for hjælp af egen lomme.

Uanset den endelige afgørelse er det i disse sager uacceptabelt, at kommuner kan spare penge ved at trække klagesager i langdrag.

Det skal udløse dagbøder, når kommunerne overskrider sagsbehandlingstiden.  

Mette Thiesen (NB)
Socialordfører

Spareiver går ud over faglighed
Vi ved fra Ankestyrelsen, at kommunerne har truffet ulovlig afgørelse i 42 procent af sagerne på det sociale område. 

Ankestyrelsens stikprøver viser samtidigt, at der er alvorlige fejl i 25-50 procent af sager, som borgerne aldrig klagede over.

Hvis der endelig klages, er der udsigt til en langtrukken proces med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på alt mellem 17 og 27 uger, hvilket ifølge Ankestyrelsen skyldes kommunernes mangelfulde sagsbehandling. 

Vi ved også fra undersøgelser lavet af Altinget og Kristeligt Dagblad, at kommunerne aktivt forsøger at spare på socialområdet. Mere end hver fjerde kommune har hyret konsulenter med den ene formål at spare på socialområdet.

Sagen er den, at penge sparet er penge tjent, mens fejlene går ustraffet hen. Det har skabt en pervers incitamentsstruktur, hvor spareiver går ud over fagligheden. Det skal vi fra politisk side lave om på.

Indfør social kompensation
Allerede i dag fastsætter kommunerne vejledende sagsbehandlingstider, men der mangler en konsekvens, når fristerne ikke bliver overholdt. 

Derfor foreslår jeg for det første, at det skal udløse dagbøder, når kommunerne overskrider sagsbehandlingstiden.

For det andet skal der indføres en kompensation til personen i form af overførsel af den fulde berigelse eller besparelse, kommunen har haft ved at træffe en forkert eller ulovlig afgørelse.

Det skal heller ikke være gratis at træffe ulovlige afgørelser. Jeg foreslår derfor, at princippet om social kompensation også gælder her, så borgeren får udbetalt et beløb svarende til værdien af velfærdsydelsen for den periode, hvor borgeren uretmæssigt er blevet den nægtet.

For det fjerde skal der i flere sager i udgangspunktet være opsættende virkning ved klager. 

Altså skal kommunerne pålægges fortsat at give den hidtidige støtte, når borgerne klager over en afgørelse om at fjerne støtten.