Debat

Kommuner magter ikke at hjælpe spiseforstyrrede

DEBAT: Mennesker med svære spiseforstyrrelser har brug for et sammenhængende forløb. Men det overser regeringen i sit udspil til en justering af kommunalreformen, skriver Loa Clausen, formand for Dansk Selskab for Spiseforstyrrelser.
Anna Gurzhiy Hougaard
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Loa Clausen
Ph.d., formand for Dansk Selskab med Spiseforstyrrelser

Skal vi have mulighed for at give et bedre liv til børn, unge og voksne med svære spiseforstyrrelser, er der brug for et systematisk og forpligtende samarbejde mellem det sundhedsfaglige og det sociale system, så borgerne kan få sammenhængende forløb.

Men det er også helt essentielt med rammer, der kan give grundlag for at opbygge ekspertise på området.

Disse rammer eksisterer ikke i dag. Og det er vanskeligt, om ikke umuligt, at skabe dem kommunalt, da der heldigvis kun er få af disse borgere i hver kommune. Specialiseret social rehabilitering er nødvendig til disse patienter og er nødt til at funderes mere centralt, end hvad de fleste kommuner kan tilbyde, og hvad regeringen lægger op til i den nye justerede reform.

Rammerne på området bør ændres
En organisering, hvor ansvaret for både visitering, vidensopsamling og indholdet af den specialiserede sociale rehabilitering af mennesker med svære spiseforstyrrelser foregår centralt, eksempelvis i regionale enheder, synes meningsfuld både med hensyn til borgergrundlag og med hensyn til koordinering med den specialiserede behandling. Det kræver, at man ændrer på rammerne for området i forbindelse med evalueringen af kommunalreformen.

Denne specialiserede rehabilitering er med få undtagelser fraværende i Danmark, hvilket bremser tempoet, hvormed et barn eller en ung eller voksen med spiseforstyrrelse kan blive rask.

Loa Clausen
Ph.d., formad for Dansk Selskab med Spiseforstyrrelser

Det er der desværre ikke lagt op til i det udspil, som regeringen netop er kommet med i forhold til justering af kommunalreformen.

Det er positivt, at udspillet udpeger særlige sociale indsatsområder, og at spiseforstyrrelser er iblandt dem. Vi kan kun bifalde en øget opmærksomhed på og indsats i forhold til den specialiserede sociale rehabilitering af mennesker med svære spiseforstyrrelser.

Det er et område, som igennem de senere år til stadighed synes at være utilstrækkeligt dækket. Eksempelvis viser en undersøgelse fra ViOSS (Videnscenter for Spiseforstyrrelser og Selvskade), at kun 23 procent af kommunerne har specialiserede rehabiliteringstilbud til børn og unge med spiseforstyrrelser, og kun 13 procent har det til voksne. Det synes at være en generel erfaring, at den specialiserede sociale rehabilitering kan være vanskelig at få, dels på grund af manglende ressourcer, dels på grund af manglende faglige kompetencer, og dels på grund af utilstrækkelig visitering.

Brug for specialiseret social rehabilitering
For et menneske med svær spiseforstyrrelse kan der være behov for at opholde sig en tid på et specialiseret botilbud efter udskrivning. Herefter kan der være behov for langvarig og betydelig støtte i eget hjem. Nogen kan have brug for støtte i hjemmet sideløbende med ambulant behandling, og nogen med langvarige og svære spiseforstyrrelser kan også have brug for bostøtte/støtte i eget hjem i perioder, hvor de ikke kan indgå i traditionel normaliserende behandling. Det kræver ekspertise at lave den rette visitering.

Det er dog ikke kun de med de sværeste spiseforstyrrelser, som har brug for kvalificeret specialiseret social rehabilitering. At tage ansvar for egen ernæring, sociale og udannelses-/arbejdsmæssige liv kan kræve specialiseret social rehabilitering sideløbende med hospitalsbaseret ambulant behandling - også for dem med moderate til svære spiseforstyrrelser. 

Denne specialiserede rehabilitering er med få undtagelser fraværende i Danmark, hvilket bremser tempoet, hvormed et barn eller en ung eller voksen med spiseforstyrrelse kan blive rask. Relevante alternativer til børn synes ligeledes forringet, idet vi hører, at det bliver tiltagende svært for forældre at få kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med, at de har brug for hel eller delvis frikøb med henblik på at støtte deres barn ved 5-6 daglige måltider. Det koster både livskvalitet for den enkelte og familien og belaster samfundsøkonomien, når det resulterer i unødigt lange forløb, forværring eller indlæggelse.

Specialiseret social rehabilitering kræver, som regeringen har set, udvikling og evaluering. Vi opfordrer til, at man samler ekspertisen med henblik på at bruge den veletablerede viden og erfaring, der er forskningsmæssig, i den hospitalsbaserede specialiserede behandling samt i de få veletablerede rehabiliteringstilbud.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00