Debat

LOS: Børn med behandlingsbehov tabes i uddannelsessystemet

DEBAT: Vi er nødt til at erkende, at har man som barn behov for behandling, så griber det ind i skoledagen. Derfor skal børnene have tidligere hjælp, og specialskoler og folkeskolen skal arbejde tæt sammen, skriver Laust Westtoft, der er sekretariatschef for LOS.

Vi mener, at alle børn skal have ret til ti års undervisning. Så er man ude af skolen i en periode, har man ret til at få forlænget sin skolegang, skriver LOS.
Vi mener, at alle børn skal have ret til ti års undervisning. Så er man ude af skolen i en periode, har man ret til at få forlænget sin skolegang, skriver LOS.Foto: Trine Brandt Ryhede
Birgitte Søe
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Laust Westtoft
Sekretariatschef LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud

Forleden mødte jeg en pige på et bosted, som ikke havde været i skole i fire år. Hun var flyttet rundt mellem plejefamilier og opholdssteder, og i den tid havde hun ikke haft nogen fast tilknytning til et skoletilbud og modtaget regelmæssig undervisning. Nu var hun så flyttet til et opholdssted med en intern specialskole og skulle i gang med 8. klasse.

Fire år uden skolegang hører heldigvis til sjældenheder. Men der er bestemt grund til at tage problemet med mange børns manglende skolegang seriøst.

Når jeg er rundt og besøge mange af LOS’ medlemssteder – opholdssteder og specialskoler – hører jeg samstemmende, at børnene ofte kommer med sammenbrudte skoleforløb bag sig. Med andre ord så bliver der grebet ind med behandling og specialskole så sent, at barnet desværre allerede har oplevet mange nederlag og mangler meget undervisning.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Stigende problem
Det er ikke kun noget, som jeg bemærker. Der er efterhånden talrige undersøgelser, der bekræfter det.

I foråret 2018 fik Dansk Psykolog Forening foretaget en undersøgelse blandt 508 PPR-psykologer (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) fra hele landet. Her svarede 60 procent, at skolevægring har været et stigende problem gennem de seneste par år.

Børn er børn, og vi har som samfund altid ansvaret for dem. Det er ikke dem, der mister forbindelsen til skolen. Det er skolesystemet, der mister forbindelsen med barnet.

Laust Westtoft
Sekretariatschef LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud

En analyse fra Kommunernes Landsforening viste samtidig, at andelen af børn under 15 år, der har fået en diagnose som depression, angst, autisme og ADHD, er steget fra fire til ni procent fra 2010 til 2017.

Vi har som velfærdssamfund en opgave her, som vi skal løse. Det er ikke et moderne velfærdssamfund værdigt, at børn falder uden for skolesystemet og ikke modtager undervisning. Og kan vi som samfund holde til, at så mange falder uden for uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet?

Behandlings- og læringsbehov
LOS repræsenterer mange opholdssteder og specialiserede privatskoler, der hver dag arbejder med denne udfordring. Den viden og erfaring ser vi som utrolig vigtig at bringe i spil, når vi skal løse denne udfordring. Vi er nødt til at erkende, at når disse børn falder uden for skolesystemet, så handler det om, at børnene har brug for behandling sammen med deres skoletilbud.

Vi ved jo, at de har et behandlingsbehov. De er udredt og beskrevet, men der bliver ikke handlet tilstrækkeligt og i tide. Vi er bekendt med, at flere kommuner ofte fravælger interne skoletilbud, når et barn anbringes med et behandlingsbehov. Men er der ikke behov for, at vi som samfund tilbyder sårbare børn og unge helhedsorienterede løsninger, der både tilgodeser behandlings- og læringsbehov?

Folkeskolen er en af velfærdssamfundet store styrker, men vi må ikke tro, at en folkeskole alene kan løse udfordringerne for alle børn. Børn er forskellige, men de skal have lige muligheder.

Det vil sige, at for børn med særlige udfordringer, så skal de have den rette understøttende behandling for at kunne få en skolegang på lige fod med andre børn. Det kræver ofte en specialskole, og det kræver ikke mindst et tæt samarbejde mellem specialskole og folkeskole.

Læs også

Undervisningspligt
Børnene kan måske fungere i skolen i en række år, selvom de har et behandlingsbehov. Men når de når lidt længere i skoleforløbet, og kravene stiger, så vælter det for børnene. Det er desværre for mange børn helt forudsigeligt. Derfor skal der generelt gribes ind langt tidligere for disse børn. Der skal sættes ind med behandling, før det går galt.

Gør man det, så ved vi af erfaring, at man virkelig kan flytte noget for disse børn. Som jeg hørte en leder fra et opholdssted sige:

”Når jeg ser, hvad vi kan gøre for børn, der kommer her som 16- eller 17-årige, så tænker jeg, hvad vi ikke kunne have gjort for det barn, hvis de var kommet her som 13-årig”.

Sandheden er jo den, at selvom vi har undervisningspligt fra 1. – 9. klasse, så er det jo ikke nogen garanti for, at man modtager undervisning i de år. Børnene har haft store nederlag igennem deres skoletid, og nu skal de så tilbage i skolen og oven i det indhente flere års tabt skolegang.

Ti års undervisning
Er det rimeligt, at man skal kunne tage en afgangsprøve, når man som pigen, jeg beskrev i indledningen, har undværet undervisning i fire år? Det mener vi ikke i LOS. Vi mener, at alle børn skal have ret til ti års undervisning. Så er man ude af skolen i en periode, har man ret til at få forlænget sin skolegang.

Børn er børn, og vi har som samfund altid ansvaret for dem. Det er ikke dem, der mister forbindelsen til skolen. Det er skolesystemet, der mister forbindelsen med barnet. Det ansvar skal samfundet tage på sig.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00