Professor: Sådan styrker vi dagtilbud

DEBAT: Professionel kvalificering af personalet i dagtilbud er en af de vigtigste kvalitetsparametre for at opnå bedre læringsbetingelser for alle børn – også de mest udsatte, skriver Bente Jensen, professor ved DPU.

Af Bente Jensen
Professor MSO, Aarhus Universitet, DPU

I Danmark reproduceres ulighed stadig i samfundet. Spørgsmålet er derfor, hvorfor det ikke er lykkedes bedre at mindske uddannelsesmæssige gab mellem børn af forskellig baggrund, og hvad øget kvalitet i dagtilbud kan betyde i den sammenhæng?

Forskning og praksis viser, at dagtilbud af høj kvalitet gør en stor forskel for børns trivsel og læring, og med regeringens børneudspil kan vi håbe, at kvaliteten styrkes – også for de meste udsatte børn. 

Som forsker, der arbejder med dagtilbudsforskning og med særligt fokus på de udfordringer, der ligger i dagtilbudsindsatser i arbejdet med socialt udsatte børn, følger jeg debatten på området tæt.

Jeg ser med glæde, at politikerne er opmærksomme på vigtigheden af dagtilbud af høj kvalitet. Det store spørgsmål er imidlertid stadig, hvordan vi sikrer kvalitet i dagtilbud, der styrker lige muligheder og dermed større social mobilitet gennem fremtidens dagtilbudsreformer og satsninger i kommunerne?

Professionel kvalificering som ny kvalitetsindikator
International forskning, blandt andet et omfattende netop afsluttet EU-projekt, CARE, der omfatter 12 lande, herunder Danmark, vidner om, at professionel kvalificering er en af de vigtigste kvalitetsparametre for at opnå bedre læringsbetingelser for alle børn – også de mest udsatte.

Et meta-review, der gennemgår europæiske effektstudier, understøtter, at indsatser, der bygger på professionel kvalificering i dagtilbud, har positive effekter på 3-6 årige børns trivsel og læring. Nordiske longitudinelle studier har vist, at børn, der har gået i dagtilbud karakteriseret ved stor andel af veluddannet personale klarer sig bedre ved folkeskolens afgangsprøve.

Hvis ikke regeringens udspil om at styrke kvaliteten i dagtilbud også følges op af en styrket professionel kvalificering, set som en helhedsorienteret indsats af længerevarende karakter, er der således risiko for, at den uddannelsesmæssige ulighed fastholdes. Forskning og praksis peger på, at der skal mere til end gode intentioner og en kortvarig indsats. 

Samarbejde og tværprofessionelle fællesskaber 
Men hvad er det så, der skaber kvalitetsudvikling? Det, der virker i professionelle kvalificeringsforløb, er refleksion, samarbejde og tværprofessionelle fællesskaber. Gennem refleksion styrkes den professionelles dømmekraft og kritiske blik, og professionelle, pædagoguddannede og ikke-pædagoguddannede, der samarbejder om fælles refleksioner over, hvad der virker i den konkrete sociale kontekst og for den aktuelle børnegruppe, skal i fokus. Tværprofessionelle fællesskaber gør det desuden muligt at sætte en helhedsorienteret indsats i gang.

Flere deltagere i et nyere større efteruddannelsesprojekt i Danmark understreger i den forbindelse, at den professionelle kvalificering ikke er et afgrænset uddannelsesforløb, men en længevarende proces. Det er først, når kvalificeringsprocessen på en uddannelse fortsætter i praksis, og når man som professionel i samarbejde med andre tager ansvar for at føre de gode intentioner ud i livet, at der sker noget.

Øget dømmekraft
Den professionelle kvalificering, der skal til for at realisere kvalitet i dagtilbud, bliver til i samarbejde mellem forskning, uddannelse og kommunale forvaltninger og gennem tværprofessionelle fællesskaber.

Frem for alt er det ikke de professionelles passive brug af manualbaserede programmer, der er bug for. Det er derimod øget dømmekraft og refleksioner i fællesskaber mellem professionelle, der bidrager til, at dagtilbud kan gå nye veje i pædagogikken, blive bedre til at nå det enkelte barn, styrke barnets rolle i børnefællesskaber og arbejde med barnets styrker – ikke dets mangler.

Mere konkret kan det anbefales, at politikere og kommuner i takt med at implementere børneudspillet prioriterer professionel kvalificering højt ved at lægge op til ansættelse af en høj andel af uddannet personale, at sikre efteruddannelse af den samlede medarbejderskare, både professionsuddannede og ikke–professionsuddannede, at få klargjort ansvarsfordeling (lokalt, kommuner, forsknings- og uddannelsesinstitutioner) og løbende at sikre kvaliteten af den professionelle kvalificering, og at vilkår for denne er tilstede. 

Forrige artikel Lektor: Bandepakken bør specificeres Lektor: Bandepakken bør specificeres Næste artikel Forskere: Vi hælder milliarder af kroner i kloakken på børneområdet Forskere: Vi hælder milliarder af kroner i kloakken på børneområdet