Regionerne vil stadig det samme: Mindre tvang

Charlotte Fischer (R)

Formand for Social- og Psykiatriudvalget i Danske Regioner

Regionerne har som mål at nedbringe tvangen i psykiatrien inden 2020. Vi er godt i gang – og de positive resultater ses nu. Den gode udvikling kommer nye udslusningsinstitutioner ikke til at ændre på. Også selv om de får flere beføjelser end eksempelvis de socialpsykiatriske bosteder. Tværtom.

De nye beføjelser over for denne lille gruppe på 100-150 borgere kan i sidste ende bidrage til at reducere mængden af genindlæggelser og tvang i psykiatrien. Det er i hvert fald regionernes ambition.

Regionerne tager målet om mindre tvang i psykiatrien alvorligt. Det går fremad. De seneste år er det lykkedes regionerne at nedbringe den mest indgribende tvang, nemlig de længere bæltefikseringer.

Samtidig er det samlede antal voksne, der berøres af en eller flere tvangsforanstaltninger i psykiatrien, kommet ned. Den indsats vil vi fortsætte med uformindsket styrke – også med etableringen af de nye udslusningsinstitutioner.

Stofferne skal stoppes
Måske netop derfor er det svært for nogle at forstå, hvorfor regionerne nu ønsker en ny type institution med en mere håndfast tilgang til eksempelvis stofafvænning og medicinsk behandling. Men det giver god mening for denne afgrænsede gruppe af beboere.

De nye beføjelser over for denne lille gruppe på 100-150 borgere kan i sidste ende bidrage til at reducere mængden af genindlæggelser og tvang i psykiatrien. Det er i hvert fald regionernes ambition.

Charlotte Fischer
Formand for Social- og Psykiatriudvalget i Dansk Regioner

For nok er de så raske, at de ikke hører til på den psykiatriske afdeling. Alligevel kan de fortsat have en udadreagerende adfærd, hvor de kan blive til fare for sig selv, institutionens personale eller de øvrige beboere. Derfor er der behov for særlige beføjelser.

Det gælder især, hvis vi skal have bugt med den udbredte misbrug. Og det skal vi. Vi ved jo, at netop misbruget og den uhindrede adgang til stoffer er den primære årsag til konflikter, kriminalitet og aggressiv, voldelig adfærd.

Vi kan ganske enkelt ikke lykkes med denne gruppe beboere, hvis normalen fortsat er en hverdag, hvor stofferne flyder, pusherne næsten kommer og går, som det passer dem, og personalet føler sig magtesløse.

Vejen frem er derfor at give de nye institutioner regler, der giver dem mandat til at holde stofferne ude af institutionerne. Det betyder, at institutionerne skal have adgang til eksempelvis at kropsvisitere, kontrollere post, undersøge beboernes opholdsrum, forbyde udgang og kontrollere besøg.

Anvendelsen af den slags beføjelser skal selvfølgelig altid være sidste udvej. Vi vil følge anvendelsen af de nye beføjelser nøje. Tallene skal lægges helt åbent frem, så alle kan se med.

Medarbejderne får fornøden tryghed

For os er perspektivet, at vi med de nye institutioner kan lykkes med at skabe mere stabilitet og livskvalitet for denne gruppe af særligt skrøbelige beboere. En vigtig positiv sidegevinst, mener vi, kan blive mindre tvang i det øvrige system. Fordi disse beboere får en stabil hverdag med styr på deres misbrug og dermed undgår genindlæggelser med risiko for tvang.

De nye institutioner er i vores optik først og fremmest et socialfagligt tilbud, hvor fokus er på misbrugsbehandling, rehabilitering og recovery. Men det skal ske i en kombination med højt specialiseret sundhedsfaglige og psykiatrifaglige kompetencer.

Denne helhedsindsats er for os forudsætningen for, at vi kan lykkes med at få disse mennesker tilbage til et mere normalt, stabilt liv med en hverdag i frihed.

Gør vi det, vil det være en gevinst for alle parter. De skrøbelige beboere, der hjælpes frem mod et mere normalt liv og forhåbentlig uden stoffer. Men også medarbejderne, der får den fornødne tryghed i deres hverdag på jobbet.

Præcisering: I en tidligere udgave af artiklen var rubrikken: "Regionerne: Vores mål er fortsat mindre tvang i botilbuddene". Dette er efterfølgende blevet ændret efter aftale med afsenderen på debatindlægget.