Sådan tredobler Løkke sit velfærdsløfte uden at bruge flere penge

ANALYSE: Venstres løfte om 69 milliarder kroner til velfærd svarer til, hvad Socialdemokratiet lover. Men et regnetrick får Løkkes check til at se tre gange så stor ud og skal hjælpe ham i rollen som velfærdens vogter.

Valgkampens dag to bød på flere penge til ældre, børn og syge.

I hvert fald fra regeringspartiet Venstre, som nu har lagt sin tidligere nulvækstpolitik i skuffen og i stedet går til valg på at bruge 69 milliarder kroner ekstra på velfærden frem til 2025.

Pengene skal dække det stigende antal ældre og børn, som de kommende år vil få behov for at trække på de lokale velfærdstilbud og det regionale sundhedsvæsen.

Efterkrigstidens babyboom har passeret pensionsalderen og vil inden længe få behov for både gangstativer og hjemmehjælp. Samtidig vil deres oldebørn fylde godt op i landets vuggestuer og børnehaver.

Alt i alt forventes der inden for de kommende år at blive 80.000 flere ældre over 80 år og 50.000 flere børn i alderen 0-5 år.

Det samme som Socialdemokratiet
Venstre har længe været under pres for at komme med deres bud på, hvor mange penge de er parate til at afsætte de kommende år for at håndtere den udvikling. Nu kom svaret så.

69 milliarder kroner over seks år. Det kan ved første øjekast synes af mange penge, ikke mindst når ærkerivalerne i Socialdemokratiet går til valg på at bruge 20 milliarder kroner ekstra.

Løkke og kompagni overbyder imidlertid ikke Mette Frederiksen, de lover derimod præcis det samme. Hvilket Venstre da også nøje gør opmærksomme på i deres opfølgende annoncekampagne.

Men Venstres lommeregner er bare sat op på en måde, som gør, at det samme løft af bevillingerne kommer til at lyde mere end tre gange så stort.

Og hvordan så det?

Forestil dig en offentligt ansat, der skal til lønforhandling med sin øverste chef. 

Hedder chefen Mette Frederiksen, så lyder tilbuddet, at din årsløn i 2025 vil være 20.000 kroner højere end i 2019. Stigningen indfases gradvis, så din løn hvert år hæves med mellem 3.000 og 3.500 kroner.

Velfærdsmatematik for viderekommende
Hedder den øverste chef derimod Lars Løkke Rasmussen, står han klar med det lukrative tilbud om hele 69.000 kroner ekstra. Men det er samlet set for hele perioden frem til 2025.

Hos Løkke stiger din løn i samme takt som hos Mette. Men den første lønstigning på 3.000 kroner i 2020 vil du jo også kunne mærke på pengepungen de efterfølgende år.

Så når din årsløn igen i 2021 stiger med 3.000 kroner, så får du både de penge samt de ekstra penge, du fik tildelt det foregående. På Løkkes lommeregner vil din lønforhøjelse i år to derfor lyde på 3.000 + 3.000 = 6.000 kroner.

I tredje år bliver det endnu bedre. Nu stiger din årsløn med yderligere 3.500 kroner. Dem lægger Løkkes så oven i de 6.000 kroner, du fik de to forudgående år, og vupti dupti, nu har du faktisk fået 9.500 kroner ekstra. Sådan fortsætter det helt frem til 2025, hvor din løn så er blevet hævet med 20.500 kroner.

Det er lige så meget, som du får hos Mette. Men når Løkke lægger sine tal sammen for de seks år, så ender hans lommeregner med at vise 69.000 kroner (jf. boks til højre, red.).

Ingen gavebod
Den samme kreative regnemetode brugte Helle Thorning-Schmidt forud for folketingsvalget i 2015. Men det er hverken hende ellers Lars Løkke Rasmussen, der har opfundet den.

Det var derimod Anders Fogh Rasmussen (V), der som statsminister brugte den for første gang forud for folketingsvalget i 2005.

Dengang lykkedes det Fogh at fremstille en vækst i de offentlige budgetter på 0,5 procent årligt frem mod 2010 som et markant velfærdsløft. Reelt var der tale om et oplæg til historisk lavvækst i det offentlige forbrug.

Helle Thorning-Schmidt gjorde det da også klart, at der langtfra var tale om en gavebod, da hun forud for folketingsvalget i 2015 tryllede en årlig vækst i det offentlige forbrug på 0,6 procent om til en velfærdsforbedring på 39 milliarder kroner.

Nu taler Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen så begge om en årlig vækst på 0,65 procent frem mod 2025. Det er ifølge Finansministeriets tekniske beregninger lige akkurat det, der skal til, for at holde status quo i en offentlige sektor, der de kommende år skal tage sig af mærkbart flere ældre og børn.

Set i et historisk perspektiv er det langtfra en tilskyndelse til en offentlig forbrugsfest.

Løkkes Foghske vending
Både op gennem 1990’erne og 00’erne har vækstraterne i det offentlige forbrug været betydeligt højere. Og det i en tid, hvor udviklingen i befolkningssammensætningen ikke i samme grad har trukket veksler på de offentlige budgetter.

Alligevel viser Lars Løkke Rasmussens nye velfærdsløfte, at Venstre har rykket sig hurtigere på den økonomiske dagsorden, end befolkningsudviklingen tilsiger.

I 2012 gik han som oppositionsleder på talerstolen til Venstres landsmøde i Herning og krævede nulvækst i det offentlige.

”Det er ikke klogt at udstikke en garanti for at gøre verdens dyreste offentlige sektor endnu dyrere,” lød det dengang fra partiformanden.

Ved folketingsvalget tre år senere havde Venstre fortsat nulvæksten som en af sine absolutte mærkesager.

I dag matcher Lars Løkke Rasmussen så Socialdemokratiet 1:1.

Det ligner ikke kun et forsøg på at lukke endnu en flanke mod hovedudfordrerne, men også en tilbagevenden til Anders Fogh Rasmussens strategi om at sikre  regeringsmagten ved at udviske potentielt valg-afgørende velfærdspolitiske skillelinjer.

Forrige artikel Her er temaerne, som deler vandene i den sociale valgkamp Her er temaerne, som deler vandene i den sociale valgkamp Næste artikel Nyt velfærdsløfte: Løkke vil lave en ’mini-trepart’ på børneområdet Nyt velfærdsløfte: Løkke vil lave en ’mini-trepart’ på børneområdet
S vil forme kontanthjælpen efter svensk model

S vil forme kontanthjælpen efter svensk model

KONTANTHJÆLP: Ifølge Socialdemokratiet har kontanthjælpen fjernet sig langt væk fra dets oprindelige idé. Derfor skal loftet fjernes og systemet gentænkes med inspiration fra Sverige. Venstre afviser at ændre det nuværende loft.