Måling: 8 ud af 10 vælgere ønsker minimumsnormeringer

BØRN: Socialdemokratiet afviser fortsat at lovgive om normeringer, selvom et stort flertal af deres egne vælgere ønsker det, og SF kræver det. Emnet fylder for meget, siger Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Fire ud af fem vælgere ønsker minimumsnormeringer i landets daginstitutioner.
Fire ud af fem vælgere ønsker minimumsnormeringer i landets daginstitutioner.Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Kasper Kaasgaard

Et stort flertal af vælgerne går ind for såkaldte minimumsnormeringer – altså en lovbestemt øvre grænse for antallet af børn per pædagog.

Det viser en ny måling, som Norstat har foretaget for Altinget og Jyllands-Posten. Her svarer 80 procent, at der bør være en sådan grænse.

Spørgsmålet er blevet aktualiseret af en TV 2-dokumentar, der viser forholdene på institutioner i hovedstadsområdet, og som bliver sendt i sin helhed tirsdag aften.

Socialdemokratiets Pernille Rosenkrantz-Theil har dog allerede set klip fra dokumentaren.

Vi har hørt, hvad SF siger, og vi er enige i slagretningen – at der skal bruges rigtig mange penge.

Pernille Rosenkrantz-Theil (S)
Socialordfører

”Når man ser billederne fra institutionerne, er det åbenlyst, at vi selvfølgelig skal tale om ressourcer. Men vi skal også tale om ledelse, hvordan man reagerer på tilsynsrapporter, og om den pædagogiske kvalitet. Der er mange nuancer,” siger hun.

Enighed om retningen
Hendes holdning er især interessant, i lyset af at SF har sat minimumsnormeringer som betingelse for at stemme for en S-regerings første finanslov.

”Vi har et klokkeklart krav om minimumsnormeringer, og ellers stemmer vi ikke for finansloven. Vi kan se, at det er gået ned ad bakke de sidste 30 år,” siger børneordfører Jacob Mark.

Målingen viser tilmed, at der blandt Socialdemokratiets vælgere er en endnu større opbakning til idéen end i resten af vælgerhavet. Men Pernille Rosenkrantz-Theil mener, at diskussionen om minimumsnormeringer har fået for meget plads.

”De socialdemokratiske vælgere vil selvfølgelig have bedre forhold på daginstitutionerne. Blandt de røde partier er vi enige om, at der skal tilføjes mange flere penge til området. Uenigheden er metoden til tildeling af de penge, men slagretningen er vi enige om. Pengene er vi enige om,” siger hun.

Den udlægning er Jacob Mark ikke helt enig i:

”Det er rigtigt, at vi er enige om retningen, men der er langt imellem, hvor langt vi er ad den retning. Der er kæmpe forskel på at ville sætte nogle håndører af og på at ville sikre ved lov, at der er voksne nok til børnene i alle kommuner,” siger han.

Op til forhandling
Rosenkrantz-Theil understreger, at der skal opnormeres, men at hendes parti ikke vil sætte et konkret mål.

”Vi holder fast i, at vi ikke vil lægge os fast på en bestemt metode, fordi vi kan se eksempler på institutioner med fine normeringer, men hvor ledelsen er elendig, og hvor det pædagogiske personale ikke er deres opgave voksen,” siger S-ordføreren.

Ud over fokus på ledelse vil Socialdemokratiet gerne give et løft af personalets uddannelse.

Kan I honorere SF’s krav, eller tror du, I kan mødes om en anden løsning?

”Vi må jo forhandle om det. Vi har hørt, hvad SF siger, og vi er enige i slagretningen – at der skal bruges rigtig mange penge. De insisterer på minimumsnormeringer, og vi insisterer på også at tale om ledelse, tilsyn og kvalifikationer.”

Det er ikke enten-eller, lyder svaret fra Jacob Mark.

”Det har aldrig været SF’s holdning, at man løser alle problemer i daginstitutionerne med minimumsnormeringer. Men normeringer er så dårlige, at det giver store problemer. Vi skal helt sikkert også tale om uddannelse, om ledelse og om afbureaukratisering,” siger han.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jacob Mark

MF, gruppenæstformand (SF)
bachelor i journalistik, politik og administration (Roskilde Uni. 2017)

Pernille Rosenkrantz-Theil

Social- og boligminister, MF (S)
ba.scient.pol. (Københavns Uni. 2003)

0:000:00