Schwalbe: Finansministeriet skal indregne gevinster ved socialtiltag

Af Camilla Schwalbe
Partner og rådgiver i det socialøkonomiske kommunikationsbureau Sivil

Afskaffelsen af satspuljen er et sjældent lyspunkt i regeringens ellers sorte finanslov. Vi er mange, der i årevis har plæderet højlydt for at tage livtag med satspuljen. Vi har gang på gang spurgt, hvorfor indsatsen for de mest udsatte grupper skal finansieres ved at mindreregulere de sociale ydelser.

Hvor er fornuften i, at man i ét verdens rigeste lande, med et stærkt udbygget velfærdssamfund, har ladet de grupper i samfundet med færrest penge på hånden betale for udviklingen af sociale indsatser?

Satspuljens konstruktion har været meget udskældt, fordi den er funderet på et hamrende uretfærdigt princip om at lade en skaldet mand levere håret til en andens paryk.

Når først Finansministeriet taler samme sprog som den omkringliggende verden, kan vi begynde at udvikle et bæredygtigt alternativ til satspuljen.

Camilla Schwalbe
Partner og rådgiver i Sivil

Men hvad så nu? Satspuljen er død, men vi mangler at høre de politiske svar på, hvad der skal finansiere initiativer og indsatser for de mennesker, der lever i samfundets skygge.

Jeg synes, løsningen ligger lige for. Vi skal implementere SØM-modellen i Finansministeriet, og vi skal investere vores fælles pensionsmidler i den sociale investeringsfond.

Finansministeriets regnemodeller er præget af gammeldags og liberalistisk kassetænkning, som ofte fejler i sit møde med virkeligheden. Eksempelvis boner sociale indsatser primært ud som en udgift og byrde, hvorimod skattelettelser fremstår som en mirakelkur mod alverdens dårligdomme.

Camilla Schwalbe
Partner og rådgiver i Sivil

Regnedrenge skal have øjne for sociale investeringer
Lad os starte med SØM-modellen. Vi ved, at det betaler sig at investere i mennesker. Det betaler sig økonomisk såvel som socialt. Regnedrengenes Excel-ark har dog endnu ikke fanget de sociale gevinster ved at investere i gode sociale indsatser.

Finansministeriets regnemodeller er præget af gammeldags og liberalistisk kassetænkning, som ofte fejler i sit møde med virkeligheden. Eksempelvis boner sociale indsatser primært ud som en udgift og byrde, hvorimod skattelettelser fremstår som en mirakelkur mod alverdens dårligdomme.

Det danske velfærdssamfund har historisk set modbevist denne kassetænkning, men ikke desto mindre lever vi stadig med de gammeldags unuancerede regnemodeller. Har man svært ved at komme i arbejde, skærer vi i kontanthjælpen. Opfører børn sig ikke ordentligt, vil tager vi børnepengene fra forældrene. Det sparer vi måske småpenge på lige nu og her, men det løser ikke det grundlæggende sociale problem.

Adopter SØM-modellen i Finansministeriet
Rundt om i Danmark blomstrer socialøkonomiske virksomheder op i disse år. Her er erfaringerne tydelige. Investeringer i mennesker er både bæredygtigt og økonomisk rentabelt. Så dette bør derfor afspejles i Finansministeriets modeller. Muligheden foreligger der endda allerede.

Jeg foreslår, at man i Finansministeriet adopterer den økonomiske model SØM, som allerede anvendes i en vis udstrækning i Socialministeriet. SØM-modellen er væsentligt mere nuanceret end de eksisterende alternativer, da den medregner de såkaldte dynamiske effekter af vores sociale indsatser.

Når først Finansministeriet taler samme sprog som den omkringliggende verden, kan vi begynde at udvikle et bæredygtigt alternativ til satspuljen.

Fælles pensionsmidler skal investeres i socialfond
Det lader også til, at politikerne har opdaget, at investeringer i sociale indsatser betaler sig. Sidste år afsatte satspuljepartierne 50 millioner kroner til en ny social investeringsfond.

Den har til formål at understøtte sociale indsatser gennem partnerskaber med kommunale og private aktører. Dette til gavn for mennesker, som for eksempel aldrig har fået en uddannelse eller kæmper med arbejdsløshed og sygdom.

Fonden er et fantastisk eksempel på, hvordan civilsamfundet kan være med til at løse væsentlige udfordringer. Derfor skal disse ordninger finansieres i fællesskab, ikke af et fåtal. Man kunne eksempelvis investere vores fælles pensionsmidler.

Det fremkalder måske koldsved hos nogle, men det er sund fornuft at investere i mennesker. Det er en god forretning. Jeg er så privilegeret, at jeg på daglig basis ser afkastet af sådan en investering.

I 28 år fandt vi satspuljemidlerne så vigtige, at vi var villige til at lade vores fattigste borgere betale. Nu er det på tide, at vi i fællesskab løfter opgaven.