Organisationer venter på satspuljens efterfølger

FOLKEMØDEDEBAT: Satspuljen blev afskaffet ved udgangen af sidste år, men alligevel er dens efterfølger endnu ikke til at få øje på. Modtagere af satspuljemidler håber dog på, at der kommer en ny aftale snart. Læs om deres forventninger her.

Satspuljen blev afskaffet sidste år, og foreninger står nu på usikker grund, fordi der ikke er indgået en politisk aftale om efterfølgeren til ordningen.

”Der er lovning på, at der nok skal komme nye penge til sektoren, men vi kan ikke se dem nogen steder. Det er meget ærgerligt, så vi håber, at der kommer en aftale hurtigt,” siger Kira West, forstander for Reden og Reden International.

Hun håber på ”en model, der både stimulerer nytænkning og innovation og samtidig støtter det, som vi ved, der er brug for på længere sigt”.

Stabilitet omkring støtte
Det langsigtede perspektiv håber Katrine Ellersgaard Nielsen også på. Hun er chef for analyse og samfundsøkonomi i Dansk Erhverv.

”Hvis der er noget, der er gift for en business case, så er det usikkerhed. En klar anbefaling herfra er, at man får lavet et system, hvor der er en forudsigelighed, så man ved, om man er købt eller solgt,” siger hun.

En kritik af satspuljen har nemlig blandt andet lydt på, at foreningerne skal søge om pengene igen og igen uden at kunne være sikre på, om de får dem.

Ifølge Thomas P. Boje, professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet, vil en ny ordning inspireret af forskningsmiljøet være mere fair og forudsigelig.

”Jeg synes, at man burde lave en social fond på en milliard kroner eller deromkring og så etablere en uafhængig styrelse eller instans uden for det politiske system, som man gør på for eksempel forskningsområdet,” siger han.

Det ville være den uafhængige styrelse, der skulle tildele pengene. Med satspuljen var det politikerne.

Individuelle tildelingskrav
Kira West håber, at en eventuel ny aftale vil tilpasse graden af dokumentationskrav efter foreningernes form og størrelse.

”Det vigtigste er, at der skal være finansiering til sektoren, men når vi får en ny model, så skal kravene tilpasses organisationerne,” siger hun med henblik på de store dokumentationskrav, der med en ny ordning frygtes at komme for selv mindre beløb, for tid og ressourcer brugt på dokumentation af bevilgede småbeløb kan hurtigt løbe op.

”Der er ikke nogen, der hellere vil have mere ordnede vilkår end os, men det er sindssygt krævende at få sådan en økonomi til at hænge sammen,” siger Kira West og understreger, at ressourcer til papirarbejde kan bruges bedre andre steder.

Her var satspuljen måske slet ikke så dårlig. Det mener Mikkel Holmbäck, der vil savne satspuljens tillidsvisende tilgang til udviklingseksperimenter og -idéer.

”Satspuljen giver muligheder for nytænkning og spræl. Det kommer jeg til at savne,” siger han.

Betydning for velfærd
Det gør Mia Amalie Holstein ikke. Hun er velfærdspolitisk chef i den borgerlig-liberale tænketank Cepos.

”Jeg mener konkret om satspuljen, at det er godt, den er afskaffet, og at den burde være afskaffet for længst. Fordi vi har uddelt milliarder af kroner uden at vide, om det har haft effekt. Det er et problem, hvis organisationer jagter de her puljemillioner, som var det Black Friday,” siger hun.

Satspuljen har dog haft stor betydning, mener Mikkel Holmbäck, direktør i Gladfonden.

”Vi var ikke nået dertil, hvor vi er i dag, hvis vi ikke havde fået satspuljemidler. Vi fik en bevilling, der gjorde, at vi kunne udfolde, hvad vi kunne se, var en rigtig god idé,” siger han med henvisning til ordningens støtte til eksperimenter.

”Vi står over for globale udfordringer, der i den grad kræver nytænkning. Jeg mener ikke, at der er brug for nye penge. Jeg mener, at der er brug for at bruge pengene på en anden måde,” siger Mikkel Holmbäck. Han understreger civilsamfundets betydning for vores velfærd.

”Den offentlige sektor vil givetvis skulle blive ved med at slanke sig. Det er ude i civilsamfundet og de eksperimenterende miljøer, hvor vi skal hente energi til et velfærdsløft,” siger han.

 

Forrige artikel Mette Frederiksen vil give Godhavns­drengene en officiel undskyldning Mette Frederiksen vil give Godhavns­drengene en officiel undskyldning Næste artikel Eksperter: Røde partiers mål for flere hænder i børnehaver, ældrepleje og sundhed er ikke realistiske Eksperter: Røde partiers mål for flere hænder i børnehaver, ældrepleje og sundhed er ikke realistiske
Her er de vigtigste dagsordener på socialområdet i efteråret

Her er de vigtigste dagsordener på socialområdet i efteråret

OVERBLIK: 10-års plan for psykiatrien, forbud mod profit på velfærd, barnets lov og fordeling af satspuljereserven. Det er bare nogle af de politiske drøftelser, der venter forude. Få overblikket over et hæsblæsende politisk efterår her.